Skip to main content

Der findes mere end 6600 hjemløse i Danmark. 75 % er mænd og 25 procent er kvinder. Ca. 50 % er psykisk syge. Ca. 10 % af de hjemløse er gadesovere.Når socialt udsatte og hjemløse har brug for at få tjekket deres syn, skal de normalt frem og tilbage mellem en optiker og kommunen flere gange for at få dokumenteret et behov. Samarbejdet mellem Smarteyes og Kirkens Korshær betyder, at socialt udsatte og hjemløse ikke skal tænke på rekvisitioner, men bare møde op og få foretaget en synsprøve og hjælp til at vælge de rigtige briller til deres behov.”Det er helt fantastisk generøst, at Smarteyes tilbyder gratis synsprøver og briller til udsatte i hovedstaden. Mange der lever på gaden eller i fattigdom, har brug for briller, men har ikke råd. Derfor må udsatte voksne og børn i fattige familier ofte leve med et dårligt syn, også selvom der kunne gøres noget ved det.”  siger regionschef i Kirkens Korshær i Storkøbenhavn, Winnie Berndtson.Velgørenhed som fundament giver arbejdsglædeTirsdag den 14. januar holder den nyåbnede optiker Smarteyes på Amagerbrogade 45 lukket for ordinære synsprøver, og inviterer i stedet socialt udsatte ind i butikken. Det sker med store smil og glæde, og det er der en særlig grund til.

“Vi ved, at ingen kan hjælpe alle, men tror samtidig på, at alle kan hjælpe nogen. Som virksomhed har vi valgt, at vi gerne vil gøre noget for nogle af Danmarks mest udsatte. Brilleuddelingerne bringer en følelse af stolthed, glæde og medborgerskab med sig. Det har stor værdi, at vores medarbejdere kan hjælpe et udsat menneske så direkte og konkret.” siger administrerende direktør for Smarteyes, Mads Poulsen.Mere end bare brillerGlæden ved donationen deles af Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen. Donationen af briller har nemlig en værdi, der rækker langt ud over det materielle.

“Det at modtage et par nye briller, åbner bogstaveligt talt for at kunne se noget andet og mere, og selv blive set på en ny måde.. Én af vores brugere har ved en tidligere lejlighed udtalt, at det gav ham mere liv at få nye briller. Og det siger alt om værdien af Smarteyes donation. Den giver mere liv til vores brugere, og derfor har den en særlig og ekstra værdi “, siger Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær.

I Smarteyes på Amagerbrogade glæder de sig også til brilleuddelingen:

“Vi glæder os til at dele ud af vores viden og hjælpe med vores faglighed. Det er livsbekræftende at kunne hjælpe et menneske til at kunne se bedre.. For medarbejderne betyder det enormt meget at være med til sådan en dag, lyder det fra butikschef i Smarteyes Amager, Cæcilia Langborg-Hansen, der tidligere har været med til brilleuddelinger i både Århus og Herning.

Når brilleuddelingerne i København er løbet af stablen, vil der samlet være uddelt briller for mere end 3 mio. kr. siden 2016. Af praktiske grunde foregår visitering til brilleuddelingerne via Kirkens Korshær.Om Smarteyes Smarteyes er Sveriges andenstørste optikerkæde grundlagt i 2007. I Danmark åbnede den første butik i 2013 i Vejle, og siden er der kommet 12 butikker til i hele landet. ‘

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply