Skip to main content

Den 3. december 2019 transporterede Københavns Bustrafik 262 hjemløse fra WeShelters herberger i København til DFDS’ Oslobåd på ydre Østerbro.DFDS og WeShelter har igennem 10 år arbejdet sammen om at holde en julefrokost for hjemløse i København. DFDS’ medarbejdere på tværs af hele organisationen støtter frivilligt arrangementet, og en lang række af rederiets leverandører donerer råvarer til julefrokosten samt julegaver i form af tøj og søde sager.

”Vi er meget stolte af, at vores julefrokost sammen med WeShelter kan fejre 10-års jubilæum. Arrangementet begyndte som en ide om at benytte Oslobåden til at gøre en forskel, når den alligevel ’bare’ var i venteposition mellem to afgange. En række initiativrige medarbejdere søsatte ideen om en godgørende julefrokost, som nu er blevet en del af vores DNA,” siger Sofie Hebeltoft, Head of CSR hos DFDS, Julefrokosten foregår på DFDS`s Oslovbåd i tidsrummet kl 11 – 13“Gæsterne fik en rigtig julemenu med alt hvad der tilhører. Det var som de andre år en stor succes ikke mindst oplevelse af at personalet hos DFDS arbejder frivilligt ifb med julefrokosten,” siger Lise Larsen, Daglig leder hos WeShelter.Hun nævner bl.a den glæde og taknemlighed flere hjemløse udtrykte, netop fordi personalet arbejdede frivilligt. Det at de gav noget uden på den led at få noget igen er en meget positiv oplevelse i en hverdag, hvor lyspunkterne er få.

”For hovedparten af danskerne er december en måned hvor traditioner, familie og samvær er i højsædet. Men for byens hjemløse, er julen en tid hvor ensomheden fylder. Det er de færreste af dem, der bor på vores herberger, som har kontakt til familien, og deres omgangskreds er ofte lille, så når vi andre rykker tættere sammen med venner og familie i julen, kan oplevelsen af at stå uden for samfundet og fællesskabet virkelig mærkes. Den tilbagevendende julefrokost på Oslobåden er et lyspunkt og noget, alle glæder sig til. Den viser, at der er folk, der care sig om dem, der lever på kanten af samfundet,” siger Lise Larsen, Daglig leder hos WeShelter.

Juleaften skulle have været festdagen

Det hele begyndte som en idé om at benytte Oslobåden til et godgørende formål juleaften, da båden alligevel ligger til kaj og venter på næste afgang. DFDS kontaktede WeShelter om en juleaftensfest for hjemløse på båden. WeShelter foreslog, at man i stedet skulle holde en julefrokost uden for juledagene, da juledagene i forvejen har mange tilbud til hjemløse. Dermed var konceptet søsat i 2009.

Menuen er præcis den samme, som de sejlende gæster får serveret. Det er den traditionelle danske julefrokost med kolde og lune retter, der tæller klassikere som sild, lun leverpostej, frikadeller, sylte osv. Skibets kok er også lydhør over for særlige ønsker, og ønskerne bliver ofte opfyldt. Det er jo jul.

Dagen bød også på julegaver fra leverandører, korsang og julemusik. Derudover overrækte DFDS en pengedonation til WeShelter, der bl.a. stammer fra en indsamling blandt medarbejdere og fra terminalen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply