Skip to main content

De første 200 boliger skal allerede stå klar til studiestart 2020 i København. Det er Container Living, der skal levere boligerne og det er Interesseforeningen/TJM Forsikring, der står bag.Om otte måneder vil 200 kunne flytte ind i TJM Byen i København i ny, rå, spændende og bæredygtig containerarkitektur: I TJM Byen venter en fuldt udstyret 30m2 lejlighed med eget bad og køkken. Huslejen vil lande under 5.000 kr./mdr. Samarbejdsaftalen mellem Interesseforeningen og Container Living er underskrevet  onsdag. Boligerne bliver leveret og drevet af Container Living: “Vi glæder os til at levere og drive bæredygtige kvalitetsboliger til unge mennesker i Danmark. Vores containerarkitektur er som skabt til det gode, urbane ungdomsliv. Container Livings koncept sikrer både gode boliger, men også gode fællesskaber og trivsel,” siger Brian Gade, der er direktør i Container Living.En vision om 2000 ungdomsboligerDe 200 boliger er første etape. Visionen er at ende ud i 2.000 nye billige ungdomsboliger i hele Danmark.  “Med dette projekt sikrer vi, at flere unge kan få en god start på voksenlivet. Der er en kolossal mangel på boliger til unge. Boliger som almindelige mennesker kan betale. Jeg er overbevist om, at TJM Byen bliver et projekt som mange vil få glæde af i de kommende år. Dermed er TJM Byen et projekt helt i Interesseforeningen ånd,” siger Henrik Horup, der er formand for Interesseforeningen. Også på Rådhuset i København er der glæde over de kommende ungdomsboliger:  “Det er en god nyhed for byen, at vi nu får endnu en aktør, som vil bygge ungdomsboliger i København. TJM Byen ser spændende ud, og byen skriger efter flere studieboliger, der er til at betale. Vi har en vision om en blandet by med plads til alle. Derfor glæder jeg mig til at se TJM Byen vokse op,” siger Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation. Den endelige placering mangler fortsat at falde i hak, men der forhandles p.t. om flere mulige grunde. Opskrivning til boligerne forventes at begynde i foråret 2020. FAKTA om Interesseforeningen og Container Living: Interesseforeningen ejer TJM Forsikring. TJM Forsikring er en selvstændig del af TRYG-familien, som blandt andet har bidraget til projektet med ekspertise. Bag Interesseforeningen står en række faglige organisationer. TJM Forsikring har siden stiftelsen i 1936 opbygget en formue, som har været investeret passivt. Interesseforeningen har nu besluttet, at der skal investeres aktivt i billige ungdomsboliger.Container Living blev stiftet i 2015 af Brian Gade og Bo Høivang. Brian og Bo stiftede selskabet, da de ønskede at udfordre den gennemsnitlige måde at tænke boliger på, samtidig med at de ønskede at kunne levere midlertidige boliger af samme standard og kvalitet som permanente. Dog med den forskel at de skulle være innovative og urbane.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply