Kommuner har travlt med omkonteringer for at undgå bøder fra staten

Del artiklen:
Mange kommune er igang med en helt lovlig men kreativ ompostering af vedligeholdelsesopgaver til anlægskontoen. (arkivfoto)
Mange kommune er igang med en helt lovlig men kreativ ompostering af vedligeholdelsesopgaver til anlægskontoen. (arkivfoto) - Foto: Tommy Kofoed/Ritzau Scanpix

Kommuner forsøger at undgå bøder fra staten ved at udnytte uklarhed i de kommunale regnskabsregler.

Af NB Medier

En lang række kommuner har i disse uger travlt med at omdøbe vedligelsesholdelseopgaver til anlægsopgaver. Den kreative, men helt lovlige bogføring skal sikre, at kommunerne undgår store bøder fra staten for at overskride den såkaldte serviceramme. Det bekræftes af flere topchefer overfor NB-Økonomi.

Udgifterne bliver hverken større eller mindre, men en teknisk finesse i budgetloven betyder, at den enkelte kommune kan undgå millionbøder fra staten.

Forklaringen er, at kommunerne får bøder på op til 60 procent af en overskridelse på den såkaldte serviceramme, som dækker næsten alt på nær anlæg og overførsler. Men takket være en regel i budgetloven, så får kommunerne ikke bøder for at overskride anlægsrammen.

“Det kræver ikke den store eksamen at regne ud, at man skal flytte vedligeholdelsesopgaver fra servicerammen til anlægsopgaver på anlægsbudgettet,” siger en højt placeret økonomichef til NB-Økonomi.

Stærke incitamenter for at flytte opgaver

For få uger siden tegnede prognoserne til, at kommunerne samlet ville overskride servicerammen med omkring en halv milliard kroner især på grund af store ekstraudgifter til handicappede og psykisk syge.

Hvis den overskridelse blev en realitet, så skulle kommunerne samlet betale 500 millioner i bøde til staten. De 200 millioner ville blive delt ud på alle kommuner efter folketal, mens de resterende 300 millioner kroner skulle deles forholdsmæssigt blandt de kommuner, som har overskredet deres servicerammer.

Kommunerne har altså et meget stærkt incitament til at flytte vedligeholdelsesopgaver over på anlægsbudgettet.

Manøvren er normalt helt lovlig, fordi regnskabsreglerne overlader et vist skøn til den enkelte økonomiafdeling.

Et godt eksempel er en vej, som har fået store asfaltreparationer. Der findes ingen præcise regler for, hvornår der er lagt så meget asfalt, at der er tale om en renovering og ikke bare en vedligeholdelse af vejen.

Overskridelse af anlægsbudget truer

Overflytningen af udgifter fra servicerammen til anlægsrammen truer til gengæld med at udløse en overskridelse af anlægsrammen. Kommunerne må bruge 17,8 milliarder kroner på anlæg i 2019, men den ramme var allerede under betydeligt pres inden overflytningen af opgaver gik i gang.

Men set for kommunerne er en overskridelse af anlægsrammen et mindre onde, fordi staten ikke kan pålægge kommunerne sanktioner, når regnskabet for anlæg overskrides. En overskridelse af anlægsrammen vil dog koste kommunerne troværdighed i forhold til at overholde indgåede aftaler.

Kommunerne overskred også anlægsrammen i 2017 og 2018, men dengang kunne overskridelsen helt eller delvis kompenseres af lavere forbrug på servicerammen. Alligevel udløste overskridelserne trusler om indførelse af sanktioner på anlægsområdet.

Læs også:
Regeringen indkalder KL til møde efter overskridelse af anlægsramme med 2,1 milliarder