Danske skoler og uddannelsesinstitutioner har fået et nyt og kort på hånden, når de vil sætte teknologiforståelse på skemaet. Den danske robotvirksomhed Shape Robotics i Farum lancerer nemlig et abonnement på sine undervisningsrobotter Fable og Fable Spin.
I selskab med undervisningsmaterialer er robotterne klar til at tage lærere, elever og studerende i hånden, når de skal introduceres til de naturvidenskabelige STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Robotterne kan følge eleven hele vejen fra folkeskolens 3. klasse op til og med ungdomsuddannelserne.
“Vi er glade for at have fået Fable-robotterne ind i undervisningen. Robotterne giver os nye tilgange til naturvidenskab, og gør programmering og teknologiforståelse konkret for eleverne at arbejde med,” siger Pia Bajlum Esbensen der er Pædagogisk Udviklingskonsulent og bl.a. tilknyttet Engelsborgskolen i Lyngby.
Abonnementsordningen passer til en tid med usikre skolebudgetterDe kommunale skolebudgetter er pressede og der kræver en skarp prioritering blandt landets skoleledere. De kan ikke få det hele og slet ikke hvis det handler om større udgiftsposter der belaster det enkelte års budget. En abonnementsordning som den med Fable-robotterne kan gøre det lidt lettere at komme i gang på en måde så man dækker alle skolens klassetrin.
“På grund af usikkerhed om vores skolebudgetter ville vi nok afstå fra at købe robotter lige nu. Derfor er det godt, at der nu tilbydes et abonnement, så jeg som økonomisk ansvarlig har mulighed for at leje robotter i stedet,” udtaler Lizette Vesterlyng Larsen, som er skoleleder på Skelbæk Friskole i Klippinge.
Mange skoler er allerede i fuld gang med at gøre teknologiforståelse til en del af elevers og læreres dagligdag. På Christiansborg taler flere og flere politikere om at gøre teknologiforståelse til et fag i alle folkeskoler fra første til niende klasse. Det har den danske robotvirksomhed Shape Robotics taget konsekvensen af.
“Vores nye abonnement gør det nemt og billigt for skoler, lærere og elever at komme i gang med at arbejde med nye teknologier. Vores vision er, at fremtidens voksne skal tilegne sig en så dyb forståelse af nye teknologier, at de bliver i stand til at skabe fremtidens løsninger på store udfordringer. Den vision bliver nemmere at realisere, når det koster under 170 kroner om måneden at leje en robot,” siger David Johan Christensen, som er direktør i og medstifter af robotvirksomheden Shape Robotics i Farum.
Fakta om Fable:
Fable-robotterne anvendes nu på flere end 500 uddannelsesinstitutioner i 15 lande verden over. Robotterne Fable og Fable Spin smelter teknologi og kreativitet sammen. Ideen opstod i et forskningssamarbejde imellem LEGO og DTU. To af robotforskerne i projektet udviklede et system, der gør brugeren i stand til at bygge en robot på få sekunder. Samtidig er robotten så avanceret, at den kan løse virkelige udfordringer.