Mark Twain skulle til en journalist engang have sagt, at rygterne om hans død var stærkt overdrevne – hvilket også var rigtigt på daværende tidspunkt.
På samme måde kan man anskue butiksdøden, fremgår det af en opgørelse, som den tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) fik lavet inden folketingsvalget i juni. De fysiske butikker er som helhed på retur og varsler død, men den samlede handel er ikke på nogen måde døende.
I små byer med under 5.000 indbyggere kan med rette tale om butiksdød. Her er antallet af udvalgsbutikker (alle andre butikker end dagligvareforretninger) faldet med 10 procent fra 2009 til 2016.Nethandel slår hårdt på de mindre butikkerFra 2008 til 2016 er der på landsplan forsvundet 3.034 butikker, viser den seneste kortlægning fra Dansk Erhverv. Det er især flere indkøb på nettet, der slår hårdt.
Eksempelvis er hver tredje boghandel, hver fjerde skobutik og hver femte tøjbutik lukket.
Men i de større byer går det bedre. Her er antallet af udvalgsbutikker blot faldet med et par procent i perioden, hvilket formentlig dækker over tilbagegang i de mindre byer i denne kategori, men fremgang i de største byer.
Der er flere grunde til, at butikslivet holder stand i de større byer, til trods for stigende nethandel.
Det skyldes bl.a. at befolkningen i de større byer vokser ganske hurtigt. I de mindre byer skyldes butiksdøden ikke kun, at folk handler andre steder, men også at der er færre til at handle end tidligere.Roskilde og Nyborg må træde til med bidrag i forsøg på at redde lokal julehandelDerfor efterlader butikslukninger ikke kun tomme og mørke vinduer i gågader og på handelsstrøg. Derfor er der også risiko for, at juleudsmykningen ikke lyser op i en kold tid, fordi der bliver færre butiksejere til at betale til fælles indkøb af guirlander, lyskæder og juletræer.
Flere steder i landet er handelsstandsforeninger presset økonomisk, og det får kommuner til at træde til med større bidrag i et forsøg på at redde julehandelen.
– Tidligere var det en udgift, som handelsstandsforeningen selv stod for, men med færre butikker er det blevet sværere.
– Vi vil gerne have en hyggelig by og sikre, at folk ikke kører andre steder hen for at handle, siger Peter Wagner Mollerup (V), formand for Erhvervsudvalget i Nyborg Kommune.
Her har byrådet i år ekstraordinært afsat 750.000 kroner til indkøb af ny julebelysning i byens handelsgader.
Desuden forpligter kommunen sig til årligt at betale 150.000 kroner til driften.
I Roskilde plejer foreningen Roskilde Handel at indsamle 550.000 kroner i frivillige bidrag fra butikkerne.
Men i år er der et hul i kassen, og derfor har et bredt flertal i kommunens erhvervsudvalg bevilget 300.000 kroner til julebelysning og træer på torvet.
– Hvis Roskilde også skal være en handelsby om fem-ti år, er det nødvendigt. Det handler om at bringe folk sammen og skabe noget fysisk handel som alternativ til onlinehandlen, siger Camilla Vilby-Mokvist, der repræsenterer Socialdemokratiet i udvalget.De udenlandske kæder er ikke villige til at bidrage til fællesskabet
Camilla Vilby-Mokvist peger på, at den slunkne kasse i Roskilde Handel ikke så meget skyldes butiksdød, men i højere grad at en del butikker ikke længere vil bidrage.
Det gælder blandt andet kæder med udenlandske hovedkontorer.
– De er fløjtende ligeglade med, om handelsbyerne består, og det kan vi i byrådet ikke sidde overhørig.
– Men jeg synes, at det er vanvittigt, at vi skal finansiere julebelysning, når vi i år skal spare millioner på de yngste børn, skolerne og de ældre, siger Camilla Vilby-Mokvist.På den led giver Camilla Vilby-Mokvist udtryk for en stadig stigende bevidsthed hos politikere om, at man må prioritere skarpt for at holde sammen på velfærdssamfundet. I det perspektiv kan man anskue Nyborg og Roskilde kommuners bidrag til juleudsmykningen som en prioriteret investering i erhvervslivet med henblik på – forhåbentligt – at fastholde skatteindtægter fra et lokalt erhvervsliv.
