Servicelovens bestemmelse (§83) om praktisk hjælp og personlig pleje omtales i daglig tale som hjemmeplejeområdet eller ældreplejen.Det sidste er meget misvisende dels fordi loven ikke specifikt siger noget om alder for, at man kan få hjælp efter §83, dels fordi rigtig mange mennesker som ikke har nået pensionsalderen får hjælp efter denne paragraf.Lovtekst ift § 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Tilbuddene gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.Servicelovens bestemmelse (§85) om socialpædagogisk støtte har fået det “prædikat”, at der er tale om et lovkrav for, at det er en særlig faggruppe som udføre disse opgaver. Dette er ikke korrekt. Bestemmelserne om socialpædagogisk støtte og tilsvarende personlig og praktisk hjælp regulerer ikke, hvem der skal udføre hjælpen. Der er heller ikke fra lovgivers side beskrevet, at en person, der skal udføre socialpædagogisk støtte, for eksempel skal have en særlig uddannelse. Det er op til kommunen at vurdere, hvem der skal udføre hjælpen. Lovtekst ift. § 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.Case eksempler fra principafgørelsen.En kvinde, som har en funktionsnedsættelse på grund af en retardering og skizofreni, dagdrømmer meget og har angst for fx at gå i bad.
Det gør, at hun bliver panisk og går i stå ved udførelsen af de daglige personlige og praktiske opgaver. Det er nødvendigt, at der er en person, som guider og motiverer hende til fx at gå i bad og minde om at bruge sæbe, vaske sæben af, tørre sig mv. og berolige hende så hun kan gennemføre badet og ikke går i stå.
Det er nødvendigt, at hjælperen er til stede i hjemmet under hele badet, ellers vil borgeren ikke kunne fuldende badet. Borgeren har brug for personlig og praktisk hjælp efter §83.Borgeren har derfor ret til at vælge mellem et antal leverandører af frit valg og kommunen har pligt til at oplyse borgeren og dennes evt. pårørende/værge om denne rettighed
En ung mand med en autismediagnose kan ikke overskue alle de praktiske gøremål, der skal udføres i løbet af dagen. Han bliver meget forvirret, når han får at vide, hvad der skal laves af praktiske opgaver i hjemmet. Det dræner hans energi, og så opgiver borgeren at udføre opgaverne. Borgeren har en tendens til at gå i stå i situationen og dermed ikke få udført opgaverne.
Borgeren har behov for, at der er en, som hjælper med at planlægge opgaverne sammen med ham. En, der kan nedbryde de enkelte opgaver, og skematisere dem for ham. Når støttepersonen har forklaret, hvordan borgeren kan bruge fx sin telefon til at minde ham om, hvornår opgaverne skal laves, så kan borgeren godt udføre opgaverne.
Støtten behøver derfor ikke fysisk at være til stede, når borgeren skal udføre de enkelte opgaver. Borgeren har således brug for socialpædagogisk støtte efter § 85 til at kunne udføre de praktiske opgaver i hjemmet.
