Skip to main content

Regeringen forhøjer den kontracykliske kapitalbuffer fra 1,5 pct. til 2,0 pct. med virkning fra den 30. december 2020.Formålet med at hæve kravet til bufferen til 2,0 pct. er at undgå unødigt fald i kreditgivningen, når konjunkturerne vender. Dermed vil kreditinstitutterne også i dårlige tider have bedre mulighed for at låne penge ud til erhvervslivet og privatkunder, fordi de finansielle institutioner er forberedte.

Med det øgede krav til buffersatsen sørger regeringen for, at bankerne udnytter de nuværende gode økonomiske vilkår til at forberede sig på mindre gode tider.

”Det er ansvarligt, at penge- og realkreditinstitutterne polstrer sig yderligere, så de er forberedte på, at finansielle risici og international usikkerhed på et tidspunkt kan slå igennem og presse dansk økonomi og den finansielle sektor,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.Dansk Erhvervsliv: Et rettidigt håndgreb der indikere, at en afmatning er på vejEn forøgelse af bufferen forventes ikke generelt at begrænse bankerne i at låne ud, men hvad siger man i dansk erhvervsliv?Hos Dansk Erhverv ser cheføkonom Tore Stramer forhøjelsen som et udtryk for rettidig omhug, hvor man fra statens side forsøger at sikre sig, at bankerne ikke giver for store udlån”Håndgrebet er med til at øge den finansielle stabilitet og det trækker i retningen af, at bankerne bliver mere bevidste omkring deres udlån og mere forsigtige og opmærksomme på højrisikoområder som eksempelvis byggesektoren.” Siger Tore Stramer

 

Han understreger at det er svært at sige, hvordan det vil påvirke bankernes kreditpolitik og om det vil mindske udlånet.Hos Dansk Byggeri ser erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, det som endnu en indikator på at byggeriet er på vej ind i en afmatning.”Vi forventede også før vi så, at kapitalbufferen øges, at buketten af krav om dokumentation som bankerne stiller vil øges, hvilket ses af, at eksempelvis har Jyske Bank meddelt erhvervskunderne, at den fra 1/1-2020 indfører krav om samarbejde med revisorer, som banken har godkendt.” Siger Torben Liborius 

“Så virksomhederne skal være forberedt på, at dialogen med banken bliver en lidt større opgave. Gevinsten er, at der ikke kommer en krise som den seneste, hvor for mange havde fået  lån, de ikke skulle have haft.” Bankerne har et helt år til at indstille sig

Erhvervsministeren fastsætter hvert kvartal de kontracykliske buffersatser for Danmark, Grønland og Færøerne. Mens bankerne har et år til at indstille sig på et øget krav til bufferen, så kan den frigives – altså reduceres eller nulstilles – øjeblikkeligt, hvis det bliver nødvendigt.

”En frigivelse af bufferen vil i tilfælde af dårligere konjunkturer hjælpe med til, at pengeinstitutterne kan låne penge ud til borgere og virksomheder,” understreger erhvervsministeren. 

Den kontracykliske kapitalbuffer er et kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med den økonomiske udvikling. Kravet øges, når det går godt og reduceres, når tiderne vender. Kapitalen bliver i instituttet, men bindes, så der kan tæres på den i dårligere tider.Det vil sige den kontracykliske kapitalbuffer er en mulighed for at frigive hele eller dele af bufferen i dårlige tider. Den bidrager til at forebygge, at der opstår en situation, hvor bankerne ikke kan låne ud til rentable projekter. Regeringens beslutning om at forhøje satsen for den kontracykliske kapitalbuffer følger op på en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply