Skip to main content

Når byggeriet er færdigt forventes det at huse omtrent fire tusinde beboere og være forbundet af grønne korridorer, der forbinder det nye kvarter med naturen omkring. Det fremgår af programmet til den kommende arkitektkonkurrence om den masterplan der skal udarbejdes for den omstridte Amager Fælled.Bag projektet står By & Havn og PensionDanmark, der er gået sammen i et projektselskab. Selskabet skal de kommende 10 år udvikle den nye bydel, som bliver det fjerde og sidste bykvarter i Ørestad.

Politikerne gav efter for folkelig modstand og fandt en ny beliggenhed

Projektet har ellers haft en del stop på vejen. På grund af folkelig modstand op til kommunevalget i 2017 gik politikerne med til at afblæse det oprindelige byggeri på Amager Fælleds gamle strandeng. Det byggeri skulle ellers have indbragt kommuneselskabet By & Havn to milliarder kroner. Derfor gik kommunen gennem en længere periode på jagt efter alternative byggegrunde og endte så med vejlandskvarteret.”København skal også i fremtiden være en grøn storby, hvor vi har plads til mennesker med en almindelig indkomst. Med Vejlandskvarteret får vi en ny fantastisk, grøn københavnerbydel,” udtaler overborgmester Frank Jensen (S) i forbindelse offentliggørelse af arkitektkonkurrencen.

Begrænset udbud med fokus på skabelse af en bæredygtig bydel, der kan efterleve  flere af FN’s verdensmål

Det er visionen, at området skal udvikles til et grønt og bæredygtigt boligområde med cirka 2.000 boliger, hvoraf 25 procent af de samlede boligetagemeter skal være almene boliger. I området planlægges også en folkeskole med idrætshal og madskole, daginstitutionspladser og plejehjem. Det samlede område er 18,1 hektar, og cirka en tredjedel skal være naturområde uden bebyggelse.Der er indbudt fem teams til at deltage i masterplanskonkurrencen for Vejlandskvarteret, henholdvis AART Architects, Henning Larsen, SLETH, Vandkunsten og WERK, som skal sende forslag ind i november. Vinderforslaget forventes offentliggjort i starten af december i år.”Arkitektkonkurrencen om Vejlandskvarteret bliver unik, og jeg er utroligt spændt på at se de forslag, som arkitektfirmaerne kommer med. Vi har mærket en stor interesse for at bidrage til udviklingen af dette område, og vi kan se, at bæredygtighed og natur vægtes højt. Her bliver der virkelig mulighed for at få afprøvet de bæredygtige tanker og udtryk og vise, at Danmark er helt i front – både når det kommer til arkitektur, men også i forhold til bæredygtige løsninger i samspil med naturen,” siger administerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.”Der er tale om et interessant bykvarter af høj kvalitet og med en god beliggenhed i Ørestad tæt på metro og natur. Det er sjældent, der opstår en mulighed for at investere i en hel bydel, der tilmed har et bæredygtigt tankesæt, og vi er meget glade for at blive en del af projektet. Det er en markant investering, der vil give et stabilt og langsigtet afkast til vores medlemmer,” udtaler Torben Möger Pedersen, administerende direktør i PensionDanmark i en pressemeddelelse.

Selskabet og parterne bag Vejlandskvarteret

• By & Havn og PensionDanmark Ejendomme har indgået en aftale om at etablere et projektselskab. Selskabet ejes ligeligt af parterne.• Når Vejlandskvarteret er opført, vil det nye selskab overgå fra at være bygherre til at varetage udlejning og salg af boliger. Dermed kommer selskabet til at stå for udviklingen af hele bykvarteret og kan tage ansvar for og hånd om at opfylde byudviklingens mål og visioner.• By & Havn er et offentligt ejet selskab, ejet af staten og Københavns Kommune. Selskabet udvikler nye byområder og forestår havnedriften i Københavns Havn. By & Havns aktiviteter finansierer offentlig infrastruktur, som fx metroen.• PensionDanmark A/S administrerer bl.a. arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 734.000 medlemmer beskæftiget i 24.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne.

Foreløbig proces
  • August 2019 – Konkurrencestart
  • November 2019: Aflevering af konkurrenceforslag til masterplan
  • December 2019: Forventet offentliggørelse af vinderforslag
  • Januar 2020: Offentligt borgermøde med præsentation af vinderforslag
  • Maj 2020: Lokalplansforslag til politisk godkendelse
  • Juni- aug. 2020: Offentlig høring af lokalplansforslag
  • Dec. 2020: Endelig lokalplan til politisk vedtagelse og byggeriet kan gå i gang

Konkurrencematerialet (program og bilag) kan hentes her

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply