Efter mange forskellige udmeldinger fra Gribskov Kommune og pres fra mange sider blev kommunen i foråret tvunget til at etablere en godkendelsesmodel med egen hjemmepleje.Der var ellers udsigt til lidt af en gyser, for hvor skulle Gribskov Kommune få medarbejderne fra? Situationen var nemlig den, at den private leverandør Attendo i slutningen af maj opsagde de fleste af sine medarbejdere, fordi aftalen med Gribskov Kommune ophørte første december.Opsigelserne kom på et tidspunkt hvor det nye plejehjem Bavne Ager i Gilleleje søgte om nye medarbejdere.Samtidig meldte en række leverandører ud, at de ikke agtede at søge om godkendelse i Gribskov Kommune pga prisen, hvilket betød, at Gribskov Kommune potentielt kunne stå uden nogen form for hjemmepleje første december. Det førte til noget der ligende en mediestorm på kommunen med kritik fra særligt fagforbundet FOA – Læs iøvrigt
FOA: Vi har i måneder rådet kommunen til denne model
Aftalen mellem kommunen og Attendo sikrer medarbejdernes ansættelsesforhold og giver sikkerhed for ansættelse i kommunen for de medarbejdere, som ønsker at fortsætte arbejdet i hjemmeplejen. På tidspunktet for underskrivelse af aftalen, er der tale om mere end 100 medarbejdere.“Jeg er meget tilfreds på medarbejdernes vegne, de skal ikke søge egen job og de får løn og personlige vilkår med over i kommunen. Det må også kunne berolige borgerne, for de kan forvente, at de hjælpere de kender kan fortsætte. Lidt negativ er, at det har taget alt for lang tid at opnå denne aftale. Vi har i FOA rådet kommunens politikere og administrationen til denne model i flere måneder.” Siger Lene Lindberg, Formand for FOA Nordsjælland.
Allerede opsagte har mulighed for at få deres opsigelse annulleret
”Vi er glade for, at Gribskov Kommunes borgere også efter den 1. december 2019 kan få glæde af de mange erfarne og engagerede medarbejdere, der udfører hjemmepleje i dag.” Siger Søren Andersen direktør i Attendo.“Hos Attendo har vi lagt vægt på, at aftalen betyder, at vi ikke skal opsige flere medarbejdere, og at allerede opsagte medarbejdere får muligheden for at få annulleret deres opsigelse. Det vil også bidrage til at sikre en god kontinuitet for borgerne, at flest muligt af Attendos nuværende medarbejdere fortsætter hos kommunen,” siger Søren Andersen
Glæde hos kommunen, som erkender, at der fortsat er en stor opgave
Der er tydelig glæde at spore hos kommunen, men samtidig er det tydeligt at man fortsat er under et enormt tidspres for at kunne få alt på plads inden den første december hvor Attento lukker ned i Gribskov. “Vi står over for en stor opgave med hjemmeplejen, og glæder os til, at de medarbejdere, som er i hjemmeplejen, fortsætter i den kommunale hjemmepleje.” skriver velfærdsdirektør Mikkel Damsgaard i en pressemeddelelse