Branchedirektør for Selveje Danmark Jon Krog er ikke det mindste i tvivl om, at det vil øge kommunernes tilbøjelighed til at hjemtage borgere, når det nye udligningssystem øger den økonomiske gevinst ved at hjemtage borgere.”Det er jo logik for burhøns,” siger han med henvisning til, at forøgelsen af kommunernes økonomiske incitament i hans optik vil have voldsom betydning for kommunernes visitation. Dermed går han direkte imod den rapport, som Indenrigs- og Boligministeriet udsendte mandag i sidste uge, og som, tirsdag, sendte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i samråd.Tror ikke på rapportens konklusion I rapporten bliver der argumenteret for, at kommunerne ikke lader sig styre af den økonomiske gevinst i udligningssystemet ved at hjemtage borgere og visitere borgere til sociale tilbud i egen kommune i stedet for andre kommuner, selvom gevinsten kan være op mod 300.000 kroner for både børn og voksne. Ifølge både rapporten er det ikke det økonomiske incitament fra udligning, der er styrende for kommunerne, fordi de skal holde sig indenfor serviceloven, og fordi gevinsten på typisk 70.000-265.000 kroner udgør en relativt lille andel af prisen for at visitere borgere til sociale tilbud.Men den konklusion tror Jon Krog absolut ikke på.”Mere end halvdelen af kommunerne har en eksplicit politik om at visitere borgere til egne tilbud. Og det er alene baseret på et eneste kriterie: Antagelsen om, at kommunens egne tilbud er billigere end alle andre tilbud i verden,” siger han og fortsætter: “At kaste en ekstra økonomisk faktor ned oveni den diskurs og den politik – altså det er jo logik for burhøns, at det vil skubbe voldsomt til den udvikling.”Som direktør for Selveje Danmark varetager Jon Krog interesserne for næsten 300 selvejede non-profit velfærdsinstitutioner over hele landet, som blandt andet tæller sociale tilbud. Selveje Danmark er i tæt samspil med Dansk Erhverv.Stop udviklingen før det er for sentIndenrigs- og boligministeren argumentere under gårsdagens samråd adskillige gange for, at man stadig har til gode at se, at kommunerne skulle lade sig styre af det økonomiske incitament. Her pegede han blandt andet på, at kommunerne over de seneste fem år har haft en stigning i andelen af borgere, der bor i tilbud udenfor kommunegrænsen. Men ifølge Jon Krog er det ikke ens betydende med, at kommunerne ikke lader sig styre af incitamentet, og han mener, at vi i de kommende år kommer til at se effekten. “Det kan godt være at man ikke har set det særlig meget, men det er jo heller ikke så interessant om man har set det. Spørgsmålet er, hvad man kommer til at se, når man nu tilfører en yderligere motivationsfaktor for ikke at sende borgere ud af kommunen. Der er jo ingen grund til at stå og vente på, at det her tog tordner direkte ind i en væg, når vi nu kan se toget, vi kan se væggen, og vi kan se kursen,” siger han.
Gå tilbage til betalingskommunemodellenDerfor har Jon Krog også et forslag til, hvad man skal gøre i stedet for det nuværende system. Samtidig mener han, at det er et tyndt argument, at det ikke har flyttet særlig mange penge mellem kommunerne, at man har indført det nye bopælskommunesystem, fordi det ikke bør være pengene, der er i fokus, men i stedet de mennesker, der bliver påvirket af omlægningen. “Man skal simpelthen bare gå tilbage til betalingskommunemodellen. Og det kan godt være, at man rent økonomisk ikke flytter så meget rundt mellem kommunerne. Men det man til gengæld gør, det er, at man undgår at ramme borgerne lige på og hårdt af den her incitamentsstruktur, man har lavet,” siger Jon Krog og uddyber:”Så det der med at sige hvor penge det her handler om, det er jo i sig selv en absurditet. Det der er afgørende er jo ikke hvor mange penge det handler om, men i stedet hvor mange mennesker det handler om”.
