Skip to main content

De delvist kommunalt ejede selskaber Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus må gribe dybt ned i pengekassen. De har fået en bøde på 10 millioner kroner af Konkurrencestyrelsen.Det skriver Fagbladet 3F.Bøden har de tre selskaber fået for grov overtrædelse af reglerne om udbud af kørsel til flextrafik med blandt andre handicappede og ældre.De tre trafikselskaber udbød kørslen med et krav om, at bilerne skulle have en bestemt størrelse, så der var plads til to kørestole og fem passagerer. En lang række vognmænd bød på kørslen, og trafikselskaberne indgik over 100 aftaler om flexkørsel.Men nogle vognmænd opdagede, at stort set ingen af de vognmænd, der vandt kørslen, opfyldte kravet om bilstørrelse og dermed ikke kravene i udbuddet. De har kun plads til én kørestol i bilen, men trafikselskaberne lod dem køre videre alligevel.Det var der to vognmænd, der ikke ville finde sig i. Blandt andet vognmand Allan Thomsen, Als-vognen, der tilbyder handicapkørsel. Han investerede i større biler for at få mere handicapkørsel.Han vandt ikke den kørsel, som han havde regnet med, fordi kørslen gik til konkurrenterne med billigere tilbud.

Allan Thomsen og den anden vognmand klagede over udbuddet. Det endte med, at Konkurrencestyrelsen tildelte de tre trafikselskaber en bøde på samlet 10 millioner kroner for groft at have overtrådt udbudsreglerne. Bøden faldt med tre millioner kroner 19. maj i år og syv millioner kroner 22. oktober.

Udbuddet har kostet mig halvdelen af min forretning

Allan Thomsen, chef for Als-vognenAllan Thomsen er hårdt ramt. Han understreger, at havde han vidst, at han ikke behøvede biler med plads til to kørestole, havde han kunne byde med en lavere pris.- Udbuddet har kostet mig halvdelen af min forretning. Jeg er gået fra overskud til underskud og har måtte fyre tre chauffører. Vi vil søge erstatning for den tabte kørsel og jeg håber, at trafikselskaberne nu sætter sig ned, får ryddet op og kører udbuddene efter reglerne, siger Allan Thomsen til Fagbladet 3F.Advokat og partner Jeppe Lefevre Olsen, der er specialiseret i udbudsret hos advokatfirmaet Kromann Reumert slår fast, at de økonomiske sanktioner er de største, der nogensinde er givet i den udbudsretslige historie.- Udbudsreglerne er groft overtrådt i sagen, og med store konsekvenser til følge. Klagenævnet for Udbud har i sin afgørelse også påbudt, at alle aftalerne om kørsel skal standses. Det betyder, at der skal nye udbud til, før trafikselskaberne kan fortsætte kørslen, siger Jeppe Lefevre Olsen til Fagbladet 3F.Han slår fast, at afgørelserne er en klar påmindelse om, at ordregivere skal tænke sig særdeles godt om, når der udformes ufravigelige mindstekrav i et udbud.- Det skal de bestemt også, når de efterfølgende overvejer at ændre eller frafalde mindstekrav. Ufravigelige mindstekrav fastlægges jo, fordi man mener de er nødvendige og relevante. Så kan man ikke bare ændre på dem, efter at kontrakterne er indgået, som det er sket i den aktuelle sag, siger Jeppe Lefevre Olsen.Regionsrådspolitiker i Region Syddanmark Karsten Fogde (SF) er rystet over sagen.- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Regionen betaler 270 millioner om året for personbefordring og har uddelegeret opgaven til trafikselskaberne. Og så er vi vidner til sådan en omgang komplet uduelig forvaltning af offentlige penge, siger Henning Fogde til Fagbladet 3F.Han kalder flextrafik området for det rene Klondyke.- Jeg håber, at bøderne bliver en murbrækker, som kan sætte gang i en proces med at skabe ordentlige forhold i branchen, siger Karsten Fogde, der frygter, at bøden ender hos skatteyderne.Fagbladet 3F har spurgt de tre trafikselskaber, om de har penge på kistebunden, og om bøden får konsekvenserne for udbud fremover. Ingen af de tre trafikselskaber har ønsket at svare.- Jeg har ingen kommentar, siger blandt andre Frank Christensen, funktionsleder i Midttrafik til Fagbladet 3F.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply