”Statsministeren vågner ikke op en morgen og tænker. Jeg går til valg på offentlige indkøb,” sagde tidligere miljøminister og EU-kommissær Conni Hedegaard under det første oplæg på de offentlige indkøberes konference, der i denne uge blev afholdt under temaet: Bæredygtige indkøb – Fra vision til praksis.Der blev i den sammenhæng nikket blandt mange af salens 500 deltagere og Jesper Langkjær, der formanden for de offentlige indkøberes forening (IKA) er heller ikke uenig.”Vi er ikke som profession i et felt, der appellerer tydeligt til borgerne, og fortæller hvilken betydning vi egentlig har for, at den offentlige sektor fungerer godt og kan bidrage til at levere også borgernære ydelser,” siger han til OPS-Indsigt.Han har dermed fat i, at det er langt lettere at blive valgt som børnenes statsminister end som statsminister for en engageret gruppe af offentlige backend embedsmænd, der f.eks. under coroakrisen sikrede indkøb og leverancer af værnemidler, testudstyr og andre kritiske fornødenheder til den offentlige sektor.
På få år er de offentlige indkøbere i flere beslutningstageres øjne gået fra alene at blive betragtet som en backendfunktion med fokus på effektivitet i vareindkøbene til også at være fremme i forreste linje på de helt store dagsordner, når der f.eks. skal skaffes, fordeles og distribueres kritiske værnemidler under en buldrende pandemi.Og da pandemien tager af, er det ikke tilbage i baglokalet for bæredygtigheds-toget ruller fortsat videre og der er i den grad brug for indkøberene, når der skal sættes konkrete indsatser bag ønsker om klimavenlige indkøb, SMV venlige udbud og partnerskaber med socialt ansvar i fokus.”I gør det allerede rigtig godt, men hvis vi bruger det offentlige indkøb meget mere strategisk, så kan det trække meget mere, derfor bør det være en prioritering ved næste forhandling mellem KL og regeringen,” sagde Connie Hedegaard til de mange deltagere.Vilkår ladet med dilemmaerMen hvordan håndterer indkøbere det her skifte og hvad driver dem?”Vi er en forening, der samler og repræsenterer professionelle ildsjæle, der er optaget af at bidrage og som har et oprigtigt ønske om at understøtte den styringskæde vi er et led i. Lidt højstemt handler det om at værne om den demokratiske effektivitet. Vi agerer derfor også under vilkår, der kan være ladet med dilemmaer. Sådan er det. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være fremover. Her gælder det bl.a. om at få klarhed over mandatfordelingen i styingskæden, så det er tydeligt, hvad der er præmisser og hvor der er muligheder for at træffe beslutninger,” siger Jesper Langkjær.Han har det selv sådan, at benzinen i fx bæredygtighedsdagsorden er, når indsatser bidrager til selv mindre forandringer, hvad enten det nu er indkøb af genbrugte computere, elbiler eller arbejdstøj. Ledelsesopgaven er at give indkøbere opfattelsen af billedligt talt at være katedralbygger og ikke stenhugger.
De gode eksempler har SOME-potentialeMen bæredygtige indkøb er ikke uden dilemmaer, for de kræver for det meste prioriteringer i den offentlige sektors økonomi på andre felter, da bæredygtige løsninger ofte er dyrere end de traditionelle.Her peger Jesper Langkjær på, at vi skal have fat i de gode eksempler, der viser, hvordan man har kunnet prioritere i eksempelvis andre kommuner”Det gode eksempel er typisk ydersideorienteret forstået på den måde, at det kan træde frem for borgere eller brugere. Eller fordi det kobler sig på en accepteret norm for bæredygtighed. Et godt eksempel herpå er udskiftning til el-drevne biler. De er både synlige i gadebilledet og en accepteret norm for bæredygtighed.” siger Jesper Langkjær.At el-biler er et godt eksempel på ydersideorienterede indkøb, hvis prioritering samtidig er let at formidle på de sociale medier til borgere, viser et facebookopslag, som OPS-Indsigt har fundet.Her har borgmester Ole Vind i Hedensted Kommune lagt et opslag ud, hvor han kort og enkelt forklare at nu er hjemmeplejen klar med de nye EL biler.
Barrierer for eksemplernes magtMen et er elbiler, noget andet er, når der købes ind til det administrative maskinrum i kommunerne og man fx indkøber genbrugte computere via SKI`s kommende, nye aftale. Umiddelbart er det jo lige til, men da OPS-Indsigt kontakter et par offentlige IT-afdelinger, møder vi panderynker. ”Det vil kræve et helt andet set up mht ressourcer, da vi vil gå fra et ensartet sortiment til et mere diverst, hvor kollegaerne skal kunne spænde over en bredere palette, når de har kontakt med slutbrugere,” lyder det.”Her er der også nogle barrierer for eksemplernes magt. Eksponeringen af computer genbrug er ikke lige så stærk og forståelig som indkøb af elbiler, der kører rundt i gaderne. Du kan bringe historien i medierne, men der er ikke en kontinuerlig eksponering, hvor borgerne kan se genbrugen og dermed øge accepten af, at man politisk har prioriteret at gøre det her, frem for noget andet” siger Jesper Langkjær.Faciliterer efterlysninger af gode casesErhvervsorganisationer som Dansk Industri har længe efterspurgt ”flere grønne indkøb”, men alle indkøberne kan jo naturligt nok ikke have overblik over alle de gode eksempler på, hvordan andre med succes har håndteret nye bæredygtige indkøb. Så hvad gør IKA for at løfte med i bæredygtighedsdagsorden på tværs af den offentlige sektor?”Viden er noget vi deler i IKA. Det sker blandt andet ved, at vi hver fjortende dag faciliterer efterlysninger af gode cases blandt medlemmerne og det sker ud fra konkrete forespørgsler fra medlemmerne,” siger Charlotte Sander, som er sekretariatsleder for IKA.Herudover har IKA en bæredygtighedsuddannelse, hvor deltagerne case-træner og gennemgår hinandens bæredygtige indkøb.
