Det er flere år siden Rigsrevisionen afdækkede omfattende fejl i kommunernes beregning af takster på herbergsområdet, mangler Socialministeriet fortsat at gennemføre to centrale forbedringer.
Det fremgår af Rigsrevisionens seneste opfølgningsnotat fra oktober 2026.
Ministeriet havde lovet at udarbejde en vejledning om takstberegning og præcisere kravene til revisorernes kontrol. Begge initiativer skulle efter den oprindelige tidsplan være gennemført i 2025. – Ingen af dem er imidlertid afsluttet.
For professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er det bemærkelsesværdigt, at netop disse opgaver fortsat udestår.
“Jeg synes ikke nødvendigvis, at de her to ting, der udestår, er vanskelige. Det er sådan set det, der undrer mig. Hvorfor har man ikke gjort det?” siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.
Han har tidligere været faglig evaluator af Rigsrevisionens oprindelige undersøgelse og har fulgt udviklingen i reglerne om økonomien i sociale tilbud.
En revisionssag med større rækkevidde
Rigsrevisionens oprindelige undersøgelse fra oktober 2024 handlede om statens refusion af kommunernes udgifter til ophold på herberger efter servicelovens § 110.
Undersøgelsen omfattede 23 kommuner, og der blev konstateret fejl i takstberegningerne hos dem alle. Men kritikken handlede ikke kun om kommunernes konkrete regnefejl.
Rigsrevisionen pegede også på uklare regler, uensartet revisionspraksis og mangler i den samlede kontrolkæde. Socialtilsynenes godkendelse af budgetterne var ikke ensbetydende med, at taksterne og deres beregningsgrundlag var blevet efterprøvet. Ministeriet skulle derfor blandt andet skabe større klarhed om, hvilke udgifter der må indgå i taksterne, og hvordan revisorerne skal kontrollere beregningerne.
Den lovede vejledning var imidlertid ikke begrænset til herberger. I ministeriets oprindelige opfølgning blev der lagt op til en vejledning, som også skulle omfatte takstberegning for andre tilbud og ydelser efter serviceloven og barnets lov.
Dermed rækker spørgsmålet om regelafklaring ind i et langt større marked, hvor kommunerne køber sociale ydelser hos både offentlige, private og selvejende leverandører.
Takstberegning møder diskussionen om overskud
Sideløbende med Rigsrevisionens opfølgning har Socialministeriet arbejdet med en ny vejledning om socialtilsynenes økonomiske tilsyn. Her er spørgsmålet om private sociale tilbuds mulighed for at budgettere med overskud blevet centralt.
I vejledningsudkastet skelnes der mellem det budget, socialtilsynet godkender, og det grundlag, som anvendes til at beregne taksterne. Et forventet overskud betragtes ikke som en selvstændig driftsomkostning, der uden videre kan indregnes i taksten.
Samtidig fremgår det fortsat af finansieringsbekendtgørelsen, at forrentning af kapital kan indgå i beregningsgrundlaget. Det rejser et principielt spørgsmål: Hvor går grænsen mellem et forventet overskud og et afkast af den kapital, der er investeret i virksomheden?
Og hvordan skal revisorerne kontrollere takstberegningerne, hvis det ikke er tilstrækkeligt præciseret, hvordan sådanne poster skal behandles?
Det er spørgsmål, som Per Nikolaj Bukh gennem længere tid har beskæftiget sig med, og som efter hans vurdering bør afklares, hvis reglerne skal fungere efter hensigten.
Det er ikke nok at kontrollere regnestykket
Et af de væsentlige problemer i Rigsrevisionens oprindelige undersøgelse var, at revisorernes kontrol ikke var tilstrækkeligt ensartet.
I forbindelse med den tidligere sag om takstberegningen for Mændenes Hjem i København blev det eksempelvis tydeligt, at en revisionspåtegning kunne omfatte selve beregningen uden nødvendigvis at indebære en tilsvarende revision af de budgetter, som beregningen byggede på.
Dermed kan et regnestykke være korrekt udført, selv om grundlaget for regnestykket er forkert. For Per Nikolaj Bukh illustrerer det, hvorfor klare regler om både beregningsgrundlag og kontrol er nødvendige.
“Det vil blive meget nemmere at revidere for revisor, hvis reglerne var klare. Og det vil blive meget nemmere for tilsynet at føre tilsyn, hvis reglerne var klare,” siger han.
Han peger samtidig på, at tydelige regler vil gøre det lettere for private virksomheder at indrette deres økonomi og for kommunerne at have tillid til de takster, de betaler.
En afklaring, der rækker ud over herbergerne
De to udestående initiativer fra Rigsrevisionens opfølgning er i sig selv forholdsvis afgrænsede. Men arbejdet med takstberegning berører også de mere principielle spørgsmål om, hvordan økonomien i private sociale tilbud skal reguleres.
Her mener Per Nikolaj Bukh, at der er behov for en afklaring, som både tager hensyn til kommunernes økonomi og til leverandørernes mulighed for at drive økonomisk bæredygtige tilbud.
Han peger blandt andet på, at ministeriet kan præcisere, hvad der forstås ved forrentning af kapital, og hvordan denne post skal beregnes. En sådan præcisering vil efter hans vurdering kunne skabe større sikkerhed for både leverandører, revisorer og socialtilsyn.
Foreløbig har Rigsrevisionen dog ikke kunnet afslutte sin opfølgning. Ministeriet mangler fortsat at levere den lovede regelafklaring og præcisering af revisionskravene.
Tilbage står derfor et spørgsmål, som rækker ud over den oprindelige sag om statsrefusion til herberger:
Hvordan vil Socialministeriet sikre ensartet beregning og kontrol af sociale takster, samtidig med at der fortsat er uafklarede spørgsmål om overskud og kapitalafkast i private sociale tilbud?
