Kommunerne skal ikke længere kunne placere børn, unge eller voksne akut på et socialt tilbud, som socialtilsynet hverken har godkendt eller fører tilsyn med.
Det følger af lovforslag L 89, som socialminister Monika Rubin fremsatte i Folketinget den 5. november. Lovforslaget udmønter en politisk aftale fra januar om at styrke indsatsen mod snyd og svigt på sociale tilbud.
Forslaget er berammet til førstebehandling den 20. november og ventes efter planen at træde i kraft den 1. januar 2027.
I dag kan kommunerne i akutte situationer anvende et tilbud uden socialtilsynets godkendelse i en afgrænset periode. Den adgang foreslås afskaffet.
Til gengæld skal socialtilsynet kunne forhåndsgodkende eksisterende tilbud og plejefamilier til at modtage akutte placeringer uden for deres almindelige godkendelse. Dermed forsvinder kommunernes mulighed for at købe en akut plads på et helt ukontrolleret tilbud, mens allerede godkendte leverandører kan få en udvidet beredskabsfunktion.
Fra enkeltkøb til godkendt beredskab
Ændringen kan få betydning for både kommunernes indkøb og tilbuddenes kapacitetsplanlægning.
Hvis et godkendt tilbud skal kunne modtage en borger med kort varsel, kan det kræve ledig kapacitet, relevante medarbejderkompetencer og en organisation, der kan håndtere en anden målgruppe end den sædvanlige.
Det centrale spørgsmål bliver derfor, hvordan denne beredskabskapacitet skal finansieres. Lovforslaget fjerner en kommunal indkøbsmulighed, men behovet for akutte placeringer forsvinder ikke.
Det er heller ikke afklaret, hvor mange eksisterende tilbud der vil søge om forhåndsgodkendelse, eller om kapaciteten vil være tilstrækkeligt geografisk fordelt.
Skærpet kontrol med personer og virksomheder
L 89 indeholder også en række skærpelser rettet mod personer omkring sociale tilbud.
Reglerne om karantæne udvides til blandt andre ejere og bestyrelsesmedlemmer. Kravene om straffeattester skærpes, og personer dømt for nærmere bestemte former for kriminalitet skal kunne udelukkes fra ansættelse eller ledelse på området.
Der stilles samtidig nye krav til bestyrelsessammensætningen i private tilbud, ligesom tilbuddenes oplysningspligt udvides. Friplejeboligbebyggelser skal desuden omfattes af socialtilsynet.
Da forslaget blev sendt i høring, sagde socialminister Monika Rubin, at regeringen ville “velfærdskriminalitet til livs”, og kaldte forslaget et skridt mod større tryghed og tillid.
Dansk Industri hilste allerede dengang den politiske aftale velkommen. Branchedirektør Jakob Scharff fremhævede, at snydere skal ud af velfærdsområdet, men også at reguleringen skal skelne mellem kriminelle aktører og veldrevne private tilbud. DI
Markedet bliver ikke mindre – men mere kontrolleret
Lovforslaget er ikke et generelt opgør med private sociale tilbud. Kommunerne vil fortsat kunne købe pladser hos private og selvejende leverandører.
Men adgangen til markedet bliver smallere: Leverandøren skal være godkendt, og personer omkring tilbuddet bliver underlagt mere kontrol. På akutområdet flyttes efterspørgslen samtidig over mod tilbud, der på forhånd er godkendt til at fungere som beredskab.
Det kan styrke sikkerheden for borgerne, men rejser også et praktisk spørgsmål: Hvem skal sikre, at der findes en ledig, godkendt og fagligt egnet plads, når kommunen står med en akut sag?
Lovforslaget kan dermed løse problemet med ukontrollerede tilbud uden nødvendigvis at løse kommunernes underliggende kapacitetsproblem.
