Region Midtjylland har nu sat navn på den leverandør, der skal tage det første fysiske skridt i en af Danmarks mest langvarige forureningssager.
Entreprenørvirksomheden Arkil A/S har vundet opgaven med at etablere en op mod 750 meter lang stålspuns – en slags underjordisk væg – omkring forureningen på Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Dermed går sagen fra analyser og aftaler til konkret anlægsarbejde.
“Med kontrakten på plads kan vi nu tage et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre området omkring den gamle fabriksgrund. Indspunsningen er et afgørende første skridt i oprensningen af forureningen,” siger regionsrådsformand Anders G. Christensen.
Men samtidig er det også tydeligt, at der er tale om en midlertidig løsning på et problem, der rækker mere end 60 år tilbage.
Først inddæmning – oprensning må vente
Den kommende stålvæg skal føres 14-15 meter ned i undergrunden og omkranse et område med omkring 250.000 kubikmeter forurenet jord.
Formålet er ikke at rense – men at stoppe spredningen.
“Indspunsningen er et afgørende første skridt … ligesom den danner en effektiv barriere mellem forureningen og omgivelserne,” lyder det fra regionsrådsformanden.
Det hænger sammen med økonomien: En fuld oprensning er vurderet til at koste over 4 mia. kr.
Dermed er projektet opdelt i tre trin, hvor kun det første – selve inddæmningen – nu er finansieret.
OPS i praksis: Syv bydere og én vinder
Selve entreprisen har været i udbud med syv tilbudsgivere, og Arkil vandt med et tilbud på 47,65 mio. kr.
Regionen fremhæver klassiske udbudskriterier som pris, bæredygtighed og organisation – men også kompleksiteten i opgaven.
“Harboøre Tange er ikke det nemmeste sted at gennemføre store anlægsprojekter … der er høje krav til entreprenørens kompetencer,” siger udvalgsformand Per Møller Jensen.
Fra leverandørsiden lyder det:
“Det er et teknisk krævende projekt, og vi vil bringe vores erfaring med komplekse anlægsopgaver i spil,” siger divisionsdirektør Palle Knudsen, Arkil.
Det placerer sagen solidt i OPS-logikken: Det offentlige bærer miljøansvaret, mens markedet leverer den tekniske løsning, for noget der engang var markedets forurening.
Bag historien: Fra samarbejde til ansvar
Den nye kontrakt er dog kun seneste skridt i en længere udvikling.
Tilbage i 2023 var regionen stadig i gang med at etablere en samarbejdsaftale med FMC (tidligere Cheminova), hvor målet var at sikre viden og koordinering om forureningen.
“Den samfundsudfordring det er at forhindre spredning til miljøet, løfter vi bedst i fællesskab,” sagde daværende udvalgsformand Bent Graversen dengang om samarbejdet.
Men samtidig ændrede rammerne sig markant.
Miljøstyrelsen ophævede de tidligere påbud, og dermed blev det frivilligt for virksomheden at fortsætte afværgeindsatsen.
Konsekvensen var klar: Region Midtjylland overtog i praksis ansvaret for de gamle forureninger. Det er den situation, der nu materialiserer sig i et offentligt finansieret anlægsprojekt.
Staten betaler – regionen handler – oprensningen mangler
Den nye kontrakt markerer et skifte fra samarbejde og ansvarsdiskussioner til konkret handling. Men den rejser samtidig tre centrale spørgsmål:
1. Er det en løsning – eller en parkeringsplads?
Indspunsningen stopper spredningen, men efterlader selve forureningen i jorden – potentielt i årtier.
2. Hvem betaler den rigtige løsning?
Med en estimeret oprensningspris på over 4 mia. kr. er der langt fra de 100 mio. kr., der nu er afsat til første trin.
3. Er ansvaret reelt flyttet fra forurener til det offentlige?
Udviklingen fra påbud til frivillige aftaler og videre til offentligt finansieret inddæmning peger i den retning.
Dermed er stålvæggen ikke kun et teknisk projekt – men også et symbol på, hvordan generationsforureninger i praksis håndteres:
Først samarbejde > Så ansvarsforskydning > Til sidst offentligt finansieret skadebegrænsning.
Og oprensningen? Den ligger stadig ude i fremtiden.
