Regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre har indgået en politisk aftale, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale botilbud og samtidig afskaffe kommunernes mulighed for at anvende ikke-godkendte tilbud.
Aftalen udmøntes gennem en række lovændringer og administrative initiativer, som forventes fremsat i Folketinget i samlingen 2025-26.
Læs også: Hvidvasksekretariatets rapport om botilbud: Fakta – og hvad der ikke står i den
Aftalepartierne understreger, at initiativerne er målrettet de tilbud, hvor der er problemer – og ikke de mange tilbud, som leverer indsats inden for lovens rammer.
Vi gennemgår i det følgende de mest markante initiativer i aftalen her.
Karantæne og personansvar udvides
Et centralt element i aftalen er en markant udvidelse af karantænereglerne i socialtilsynsloven.
Fremover kan ejere, bestyrelsesmedlemmer og ledere pålægges karantæne i op til fem år, hvis de har forårsaget eller medvirket til forhold, der fører til ophør af et tilbuds godkendelse. Karantænen indebærer, at den pågældende ikke kan eje, oprette, lede eller indgå i bestyrelsen for et nyt tilbud i perioden.
Karantænen kan også pålægges personer, som har forladt ejerkredsen eller lederstillingen op til seks måneder før afgørelsen om ophør
Der indføres samtidig pligt for socialtilsynene til at dele oplysninger om karantæneafgørelser på tværs, så personer ikke kan flytte mellem tilsynsområder uden historik.
Ny mulighed for rettighedsfrakendelse ved grov kriminalitet
Aftalen indfører desuden særregler om rettighedsfrakendelse.
Ved dom for visse alvorlige lovovertrædelser – herunder grov økonomisk kriminalitet, hvidvask, banderelateret kriminalitet, terror eller personfarlig kriminalitet begået som led i tilbudsdrift – bør domstolene i fremtiden frakende ejere, ledere eller ansatte retten til at drive eller arbejde på sociale tilbud i en periode på 1 til 5 år
Rettighedsfrakendelsen skal ifølge aftaleparterne gælde uanset, om tilbuddet er offentligt eller privat.
Skærpede krav til personale, ledelse og oplysningspligt
Aftalen indeholder en række nye og præciserede oplysningsforpligtelser over for Socialtilsynet:
- Tilbud skal orientere socialtilsynet ved ansættelse af ny leder
- Der indføres krav om orientering ved ansættelse af familiemedlemmer til ledelse, ejere eller bestyrelse
- Tilbud skal oplyse, hvis fastansat personale er ansat i flere virksomheder i samme koncern
Formålet er at give socialtilsynet et bedre grundlag for risikovurdering og for at opdage uigennemsigtige konstruktioner
Samtidig præciseres, hvilke bekymrende forhold tilbud har pligt til at orientere socialtilsynet om, herunder stor personalegennemstrømning, gentagne magtanvendelser og påbud fra Arbejdstilsynet.
Straffeattester bliver et godkendelseskrav
Det skal fremover være en betingelse for godkendelse – og for at bevare godkendelsen – at ansatte, ledere og vikarer ikke er dømt for visse grove former for kriminalitet, herunder bl.a. banderelateret kriminalitet, grov vold, narkotika- og berigelseskriminalitet.
Kravet udvides også til at omfatte personer, der leverer enkeltydelser til borgere på opholdssteder, fx efter serviceloven eller barnets lov
Øget økonomisk kontrol
Aftalen lægger op til et styrket økonomisk tilsyn, herunder:
- mulighed for dataudveksling mellem socialtilsynene og Skattestyrelsen
- fælles retningslinjer for, hvornår revisorer skal underrette myndigheder
- skærpede krav til koncernnoter, så samhandel mellem koncernforbundne enheder opstilles ens i budget og regnskab
Derudover skærpes kravene til bestyrelsessammensætning i private tilbud, herunder krav om uafhængighed af ejerkredsen og forbud mod visse interesseforbundne personer i bestyrelsen
Ikke-godkendte tilbud afskaffes – ny akutmodel indføres
Et andet hovedgreb i aftalen er, at kommunernes mulighed for at anvende ikke-godkendte tilbud afskaffes.
I stedet indføres en ny model, hvor godkendte tilbud kan forhåndsgodkendes til at modtage børn, unge eller voksne i akutte situationer i op til 12 uger, også uden for tilbuddets oprindelige godkendelsesramme. Kommunen skal orientere socialtilsynet, og der skal fra start arbejdes på en varig løsning.
Kommunernes brug af akutforanstaltninger skal fremover indberettes systematisk.
