Sundhedspolitisk Topmøde 2025 blev tirsdag afviklet på Axelborg og fulgte en klar dramaturgi, lagt af et program, hvor professorer, aktører og EU-ministeren tog fat om topmødets hovedspørgsmål i både nationalt og internationalt perspektiv.
“Hvordan kan sundhedsinvesteringer øge samarbejde, innovation og robusthed i EU?”
Det havde Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen en klar holdning til: “Sundhed ses stadig som en udgift – og ikke som en investering,” lød det i åbningstalen, hvor han efterlyste et paradigmeskifte, der anskuede sundhed som en investering i forebyggelse, arbejdsudbud og national robusthed.
Han brugte billedet med vinterdækkene for at understrege pointen:
“Det svarer til, at man først tænker på at skifte til vinterdæk i det øjeblik, man sidder fast i sneen.”
Han pegede med andre ord på, at systemet i dag først reagerer, når borgeren bliver syg. Det er ifølge Mikkelsen dyrt, ineffektivt og i strid med, hvordan vi burde tænke moderne sundhedspolitik.
Topmødet der var arrangeret i samarbejde med bl.a. Danske Regioner, samlede over 200 nøgleaktører fra politik, forskning og erhvervsliv til en debat om, hvordan sundhed kan blive en strategisk drivkraft for både Danmark og EU.
Økonomen: Effekten af sundhedsinvesteringer afhænger af adfærd
Første keynote speaker, professor Torben M. Andersen, fastslog ifølge Regional-Indsigt i et grundigt oplæg, at sundhed kan være en samfundsøkonomisk investering – hvis vi kan dokumentere effekten.
“Vi skal ned og måle effekterne – og det er svært,” sagde han og pegede især på adfærd som den store ukendte faktor.
Udgifterne kommer med det samme, mens effekterne afhænger af, at patienter, medarbejdere og systemer ændrer praksis. Det gør sundhedsinvesteringer langt sværere at planlægge og prioritere end mange andre områder.
EU-professoren: Reguleringen vokser – og gør implementering vanskelig
Professor Dorte Sindbjerg Martinsen viste, at sundhedspolitikken i stigende grad formes i EU – og at reguleringen er blevet både tungere og mere kompleks.
“Vi ser en vedvarende vækst i antallet af retsakter – især forordninger, som virker direkte i medlemsstaterne,” sagde hun ifølge Regional-Indsigt og advarede om, at lovgivningen ofte opleves utydelig og forhastet.
Det gør implementering til en vigtig – men udfordrende – disciplin for regioner og sundhedsaktører.
Fem mand i et panel
Undervejs var der også et panel af fem mænd, som skulle besvare spørgsmålet:
“Hvordan kan sundhedsinvesteringer øge samarbejde, innovation og robusthed i EU?”
Panelet bestod af Per Larsen (K), Claus Richter Adm. direktør for Diabetesforeningen, Anders Kühnau (S) Formand for Danske Regioner, Mikkel Skovborg Senior Vice President Novo Nordisk Fonden, Søren Lunde Næstformand i Sundhed Danmark.
Under skarp moderation af journalist Nynne Bjerre Christensen blev det tydeligt, at alle ville innovation og investering i sundhed, men at der var en række centrale forhindringer, som søjle-budgettering. Det vil sige den ene enheds investering kunne blive en udgift for den anden, som skulle lave mere.
Per Larsen påpegede, at det jo ikke er fordi, der ikke sker noget på hospitalerne. Det bobler af alle mulige innovative projekter, men her pegede flertallet i panelet på at implementering og særligt skalering stod som den stor udfordring.
Her skal det bemærkes, at det sidste er særligt interessant, hvis man tænker på, at staten lige har nedlagt Center for Offentlig Privat Innovation (CO-PI), der netop arbejdede med skalering.
Europaministeren: Sundhed er blevet konkurrencekraft
Europaminister Marie Bjerre tog på topmødet det europæiske perspektiv til næste niveau:
“Sundhed er ikke længere et isoleret nationalt spørgsmål. Det handler om forsyningssikkerhed, innovation og Europas konkurrenceevne.”
Hun pegede på, at EU står i et globalt kapløb om forskning, talent og life science-produktion – og at stærkere samarbejde er nødvendigt for at holde trit med USA og Kina.Læs også: Europaministeren: “Sundhedspolitik er ikke længere kun sundhed”
