Da Region Sjælland i denne uge lancerede sin såkaldte økonomiske gulerod til praktiserende læger, blev det ledsaget af store tal og varme politiske hensigter:
Nye læger kan få op til 1,25 mio. kr. i ryggen for at åbne klinik i ni udvalgte kommuner, mens seniorlæger over 63 år tilbydes fastholdelsesbonusser på op til 56.000 kr., fremgår det af en pressemeddelelse.
Ifølge regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) handler det om borgernes liv og sundhed:
“Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få flere praktiserende læger. Jeg håber, at denne økonomiske gulerod er med til at overbevise dem, der overvejer at blive praktiserende læge i Region Sjælland.”
Men set gennem OPS-brillerne rejser initiativet et mere principielt spørgsmål:
Hvor langt kan en offentlig myndighed gå i forsøget på at regulere et liberalt erhverv – uden at forvride markedet?
Offentlige tilskud i et frit erhverv
Den praktiserende læge er i udgangspunktet selvstændig erhvervsdrivende under overenskomst med det offentlige. Regionen er derfor ikke arbejdsgiver, men aftalepart og regulator.
Når regionen alligevel tilbyder milliontilskud, både til nye læger, men også til eksisterende læger der ønsker at udvide, bevæger man sig ind i et grænseland, hvor konkurrence, kapacitet og incitament blandes på en måde, der minder tilskudsmodeller som ikke ville være i orden/lovlige på andre områder.
Ordningen er en direkte udmøntning af statens Aftale om initiativer til styrkelse af lægedækningen i yderområder fra december 2024 – finansieret af den såkaldte Forårspakke.
Men hvor aftalen oprindeligt handlede om målrettet kapacitetsstyring, omsætter Region Sjælland den nu til et offensivt, økonomisk incitament.
PLO: En nødvendig håndsrækning
Hos PLO-Sjælland ser man dog ikke ordningen som en trussel mod erhvervets frihed, men som et nødvendigt greb.
“Der har igennem mange år været behov for særlige indsatser i forhold til den lægemangel, som Region Sjælland er underlagt,” siger Peter Wied, formand for PLO-Sjælland, og fortsætter;
“Ordningen skal gøre det lettere for nye læger at slå sig ned i regionen eller som skal understøtte allerede etablerede læger, herunder ældre læger, der nærmer sig pensionsalderen, så de motiveres til at fortsætte og have et højt patienttal.”
Hos PLO bakker man altså op om, fordi som det udtrykkes, deles ambitionen om at sikre god lægedækning i hele regionen. PLO ser samtidig initiativet som midlertidigt og ikke en varig ændring af markedets spilleregler.
Afventer ny honoramodel
”Det er generelt positivt, at Region Sjælland har fokus på at sikre lægedækning med praktiserende læger i yderkanterne, frem for etablering af dyre nærklinikker,” siger branchedirektør Katrina Feilberg, der er branchedirektør i Dansk Erhverv.
Hun peger på, at det er en bunden politisk opgave i forbindelse med sundhedsreformen, der selvsagt indebærer, at man er nødt til at gøre nogle ting anderledes end hidtil.
“Og netop derfor er der jo ved at blive lavet en national fordelingsmodel for lægekapaciteter og en ny honorarmodel, der også skal gøre det mere attraktivt at søge mod yderkanterne,” siger Katrina Feilberg til OPS-Indsigt.
Dansk Erhverv: Fare for overbudspolitik
Men Region Sjællands gulerod til lægerne skaber også panderynker.
“Tilskud til bestemte områder, hvor man favoriserer enkelte kapaciteter med millioner i ryggen, kan på sigt være med til underminere den nye nationale fordelingsmodel og honorarstruktur, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde i yderområder. For hvem vil starte almen praksis i Region Syddanmark, hvis der alligevel er en forventning om, at Region Østdanmark yder et særligt tilskud til bestemte læger?” spørger Katrina Feilberg.
Hun understreger desuden, at der er en risiko for, at man med denne type af modeller understøtter en udvikling i regionerne, der driver omkostninger og forventninger op på et urealistisk niveau.
“Det vil ikke sikre en bedre, men dyrere lægedækning,” slutter hun.
Og præcis det sidste oplevede Region Sjælland for nogle år siden, da regionen meldte sig som leverandør af nærklinikker. Her steg timepriserne for lægevikarer 150 % over kort tid.
Analyse: Fra sundhedspolitik til markedsstyring
Set i et bredere perspektiv markerer Region Sjællands udspil et skifte i den offentlige styring af et næsten frit sundhedsmarked. Hvor man tidligere har haft fokus på at skabe strukturelle rammer for etablering (ydernumre, regionstilskud, licensklinikker), bevæger regionen sig nu over i økonomiske incitamenter direkte til udøveren.
Det udfordrer grænsen mellem marked og myndighed:
- Regionen bliver i praksis en form for ”medinvestor” i nye lægeklinikker.
- Incitamentsniveauet kan skabe uens konkurrence mellem læger i forskellige regioner.
- Og som på vikarområdet kan det ende med inflation i tilskud, hvis andre regioner følger trop.
Region Sjælland kalder det selv en gulerod, men for lægemarkedet kan det vise sig at være en pris-driver med boomerangeffekt .
Spørgsmålet er, om ordningen – trods sine gode intentioner – risikerer at ændre fundamentet for den almene lægepraksis: fra et erhverv baseret på lige overnskomstvilkår og efterspørgsel, til et mere offentligt styret kapacitetsmarked, hvor man belønnes for at vælge det rigtige postnummer.
Fakta: Region Sjællands gulerod til lægerne
- Op til 1,25 mio. kr. i tilskud pr. ny læge i ni kommuner.
- Tilskud dækker etablering og kompensation for lavt patienttal (<1.100).
- Seniorlæger (63+) får fastholdelsestilskud på 24.000 kr. i 2025 og 56.000 kr. i 2026.
- Gælder for 2025–2026 og finansieres via Forårspakken under sundhedsreformen.
- Kommuner omfattet: Kalundborg, Næstved, Guldborgsund, Odsherred, Slagelse, Vordingborg, Lolland, Greve og Stevns.
