Da Københavns Kommune i sin tid lagde en ambitiøs plan om at opføre 18 nye plejehjem mellem 2024 og 2030, var visionen klar:
Byens ældrebefolkning skulle mødes med tidssvarende rammer og værdige boliger, mens gamle og utidssvarende plejehjem kunne lukkes. I dag, godt et år efter at planen politisk blev genbekræftet i januar 2024, står det klart, at projektet er kørt af sporet.
Det fremgår af et dagsordenspunkt i Sundheds- og omsorgsudvalget, som blev behandlet torsdag i denne uge. Det har længe været tydeligt i branchen, men nu forelægges det så politisk, at en lang række af de planlagte plejehjemsbyggerier er forsinket pga. stigende bygge- og materialepriser
Værst står det til for flagsskibet Sølund – tænkt som Danmarks største plejehjem – Her kunne man godt have den betragtning, at den model som der bygges efter ikke længere en del af løsningen, men symbolet på en model, der ikke længere fungerer.
Sølund – en milliarddyr forsinkelse
Det nye Sølund på Nørrebro har haft en lang og vanskelig vej, som vi tidligere har beskrevet på OPS-Indsigt.
Plejehjemsbyggeriet blev i foråret 2022 sat på pause, da bygherre KAB og SAB ophævede kontrakten med totalentreprenøren Züblin efter et ekstrakrav på 314 mio. kr. og en varslet forsinkelse på 28,5 måneder. Først i september 2023 kunne en ny kontrakt underskrives med entreprenøren Nordstern – til en samlet pris på 1 milliard kroner. Byggeriet forventes nu færdigt i 2029, hele syv år efter den oprindelige plan.
I mellemtiden er der blevet lagt nyt fundament – ikke bare fysisk, men også strategisk. På mødet torsdag blev Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteret om, at kommunen nu planlægger at levetidsforlænge eksisterende plejehjem, fordi man ganske enkelt ikke kan nå i mål med de mange plejehjemsbyggerier til tiden.
Her er det værd at bemærke, at levetidsforlængelse af gamle plejehjem ikke er en investering i fremtiden, men mere kan betragtes som en nødhandling, fordi man ikke har fået bygget plejehjemspladser nok i tide.
Og sat lidt på spidsen så viser denne omprioritering, hvor presset Københavns Kommune er på det her felt, for syv af de 18 plejehjem, man er i færd at ville opfører, er som erstatning for utidssvarende plejehjem – Det er bl.a. dem der nu skal levetidsforlænges.
Modellen er brudt sammen
Bag fiaskoen med Sølund gemmer sig et bredere systemisk problem. Københavns Kommune har valgt en model, hvor plejehjem opføres i samarbejde med almene boligorganisationer som KAB og SAB.
Det betyder, at byggerierne er underlagt et statsligt fastsat maksimumsbeløb for anlægsudgifter – en grænse, der i stigende grad er kommet i konflikt med virkeligheden i en by med høje byggepriser.
I november 2024 erkendte kommunen i et dagsordenspunkt til politikerne, at “det er en national udfordring at bygge plejehjem inden for de økonomiske rammer af almenboligloven”. Og konsekvenserne er håndgribelige: “En lang række af de planlagte plejehjemsbyggerier er […] forsinket,” hedder det i dagsordenspunktet.
Derfor har man nu måtte omprioritere midler væk fra nye plejeboliger og over til vedligeholdelse af gamle institutioner, som ellers skulle have været udfaset.
I 2024 blev 70 mio. kr. alene brugt på vedligehold. Samtidig vil man nu tilføre ekstra midler til hjemmeplejen og sygeplejen, fordi flere ældre nu bliver i eget hjem.
Det sidste er interessant for det kunne indikere, at kommunen har skærpet sine visitationskrav og slipper færre ældre igennem nåleøjet til en plejebolig, fordi man længe har kunnet se, at udsigterne til øget plejeboligkapacitet i form af de 11 ekstra plejehjem var lange.
Borgmesteren er imod friplejehjem
Mens almene aktører er bundet af maksimumsbeløb og offentlige udbudsrammer, står investorer i friplejehjem friere. De kan bygge på markedsvilkår og er underlagt samme krav til kvalitet og tilsyn som offentlige plejehjem – men uden samme økonomiske spændetrøje.
En del kommuner rundt om i landet benytter sig allerede af friplejehjem som et supplement til den kommunale/almene forsyning. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvorledes friplejebyggerierne er dem der har stået for det meste af væksten i plejeboligsektoren.
Man kan derfor have den betragtning, at havde Københavns Kommune i tide valgt at samarbejde med friplejeaktører, kunne nogle af de plejehjem, der ikke ser ud til at blive færdige til tiden, allerede være åbnet. Det ville ikke have løst alt – men det ville have givet luft i et system, der nu må bruge energi på at lappe og leve af nødløsninger.
Men det skal også nævnes at det ikke har været god latin at arbejde i retning af friplejehjem i København, selvom det har været tydeligt, at den almene-model længe har været under kraftigt pres.
Sundhedsborgmester Sisse Marie Welling, har nemlig tidligere sat den kurs, at private plejehjem ikke er løsningen, når vi i de kommende år får flere ældre. “De stigende udgifter til ældreplejen passer ikke sammen med et privat marked, hvor det bagvedliggende formål er at tjene penge,” skrev Sisse Marie Welling for år tilbage i et debatindlæg og hun har gentaget holdningen siden ved flere lejligheder.
En advarsel til landets kommuner
I januar 2024 lød det fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at planen stadig var at gennemføre udbygningen som planlagt:
“Der skal i perioden 2024–2030 opføres 18 nye plejehjem”. Men i april 2025 viser virkeligheden en anden vej: levetidsforlængelser, ombygninger og lokale nødløsninger skal nu redde det, der skulle have været et historisk løft til plejeboligkapaciteten.
Københavns plejehjemsstrategi er derfor ikke blot forsinket – den står over for en grundlæggende revurdering og det skal man måske have in mente ude i landets kommuner, når man i et valgår ser på mulighederne for at bygge nye plejehjem. Modellen med almene samarbejder har nemlig vist sine begrænsninger i tid med stigende byggepriser.
