Det er snart ni måneder siden, at ældreloven trådte i kraft, og billedet fra både private leverandører og kommunale ældrechefer er, at reformens mest centrale element – helhedsplejen – er vanskeligere at omsætte til praksis end forventet.
Det var en af hovedpointerne i formandsberetningen fra KA Plejes formand Camilla Borregaard Havemann på organisationens generalforsamling.
”Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025. På papiret i hvert fald. For sandheden er, at der nærmest ikke var nogen i landet, der reelt var klar,” sagde hun i beretningen.
Ifølge formanden begyndte kommunerne først for alvor efter sommerferien at omlægge borgere til helhedsplejeforløb – og her viste kompleksiteten sig hurtigt.
”Efter sommerferien begyndte kommunerne stille og roligt at omlægge borgerne til helhedsplejeforløb – og det viste sig hurtigt, at det var en langt større mundfuld, end mange havde forestillet sig,” sagde Camilla Borregaard Havemann.
Hun pegede samtidig på store forskelle i, hvordan kommunerne har organiseret og afregnet de nye forløb.
”To kommuner med under 40 kilometer imellem sig kan have en forskel i afregningen i forløb 1 på helt op til 69 minutter om ugen,” sagde hun og tilføjede, at det efterlader en ”klar ærgrelse over, at der ikke blev tænkt en minimumsafregning ind i Ældreloven.”
Samme udfordring i kommunerne
Også fra kommunal side lyder meldingen, at reformen er vanskelig at implementere – ikke fordi viljen mangler, men fordi rammerne er stramme.
I Aalborg Kommune beskriver direktør for Senior og Omsorg Jan Nielsen situationen sådan:
”Man vil gerne. Medarbejdere, ledere og politikere vil det her. Der står alle de rigtige ting i ældreloven. Men vi mangler mennesker til at udføre opgaven,” siger han til NB ældre.
I Lolland Kommune peger direktør for Ældre og Sundhed Thomas de Richelieu på, at den nye frihed til medarbejderne samtidig stiller større krav til fagligheden:
”Jo mere du lægger ud, jo mere bliver det frontpersonalet, der selv skal håndtere flere ting. Det stiller nogle andre krav,” siger han og peger på, at det måske ikke er så enkelt, at fortælle borgeren: ‘Nu har du egentlig fået nok, og nu skal jeg videre til en anden borger.”
Det er for Thomas de Richelieu en svær opgave, der kræver både stærk faglighed og en anden kultur.
Kamp om opgaverne
I beretningen på generalforsamlingen løftede KA Pleje samtidig blikket mod næste fase i reformarbejdet – herunder spørgsmålet om private leverandørers rolle i sundhedsopgaverne.
”Vi oplever, at der nogle steder bliver sået tvivl om, hvorvidt de private leverandører kan løfte flere sundhedsopgaver. Og den tvivl deler vi ikke,” sagde Camilla Borregaard Havemann.
Hun fortalte her, at KL har foreslået, at sygeplejeydelser i den kommunale sektor deles i tre elementer. Det første er basis sygeplejeydelser. Det andet er komplekse sygeplejeydelser, mens det tredje er regional specialiseret akutsygepleje. Sidstnævnte overtager regionerne nemlig kontrollen med pr. 1. januar 2027.
”Det er KL’s opfattelse, at der alene skal være krav om, at basis sygeplejeydelser udbydes til private”, fortalte hun videre.
Ifølge KA Pleje bør både basis- og komplekse sygeplejeydelser kunne løses af godkendte private leverandører inden for ældrelovens rammer.
Næsten ni måneder efter lovens ikrafttræden tegner der sig dermed et billede af en reform, hvor ambitionerne står fast – men hvor både kommuner og private aktører fortsat er midt i den praktiske omstilling.
