Da Social- og Boligministeriet sendte en ny vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn i høring, var det i første omgang noget, Dansk Erhverv havde ventet på i årevis.
“Vi har efterspurgt vejledningen i årevis,” siger branchedirektør Tony Bech.
Baggrunden er ifølge ham, at lovgivningen er fyldt med åbne formuleringer og det medfører en betydelig usikkerhed i praksis.
“Jeg synes jo, at det har været helt grotesk, at man med den eksisterende lovgivning ikke har de nødvendige klare rammer. Netop derfor har vi efterspurgt klarhed og en vejledning, der kunne sikre, at vi kom væk fra den her lidt arbitrære tilgang til, hvordan man fører et økonomisk tilsyn,” siger han til OPS-Indsigt.
Læs også: Ny håndbog om takstberegninger
“Hverken fugl eller fisk”
Men begejstringen over, at der endelig ligger et udkast til en vejledning på bordet, er begrænset.
“Det udkast, som ligger her, er hverken fugl eller fisk,” siger Tony Bech til OPS-Indsigt.
Ifølge ham viderefører vejledningen nogle af de grundlæggende problemer, som man kæmper med i dag.
“Det er en vejledning, som gentager nogle af de dårligdomme, der ligger i lovgivningen, hvor der er for åbne formuleringer. Vi får ikke den klarhed, vi har efterspurgt, men man fastholder nogle brede skønsmæssige begreber som rimelighed og proportionalitet, som giver et alt for bredt fortolkningsrum,” forklarer han.
Dermed risikerer vejledningen ifølge Dansk Erhverv ikke at mindske forskelle mellem de fem socialtilsyn – men tværtimod at øge dem.
“Der savnes tydelighed og nogle fælles pejlemærker, fordi ellers risikerer vi simpelthen at gøre forskellene endnu større. Vejledningen skulle netop sætte en stopper for skiftende og ofte vilkårlige tolkninger,” lyder det fra branchedirektøren.
Læs også: Dansk Erhverv advarer: Analyse af botilbudsområdet kan føre politikerne på afveje
Overskud og bæredygtighed
Et af de mest omdiskuterede punkter i vejledningen handler om formuleringen om, at forventet overskud ikke kan indregnes i taksterne.
Her er Dansk Erhvervs position klar:
“Grundlæggende er vi jo nødt til, at virksomheder skal kunne skabe overskud for at overleve og være til. Det harmonerer jo ikke med, at virksomhederne samtidig skal være bæredygtige, hvis man tænker, at de slet ikke må have et overskud,” siger Tony Bech
Han peger på, at overskud er en del af almindelig virksomhedsdrift og en forudsætning for levedygtige virksomheder på området.
Retssikkerhed og “synsninger”
Ud over spørgsmålet om overskud retter Dansk Erhverv også fokus mod retssikkerheden.
“Retssikkerheden er ikke til stede, hvis man bygger en vejledning op omkring en masse skøn. Det er i virkeligheden, det vi læser og det forlænger desværre kun den eksisterende usikkerhed på området og manglende retssikkerhed for de ikke-offentlige leverandører,” understreger Tony Bech.
Og han er ikke den eneste der rejser en sådan kritik. Tidligere har økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh og socialordfører for Liberal Alliance Katrine Daugaard peget på en række retssikkerhedsmæssige problemer.
Læs også: Professor: “Det hænger simpelthen ikke sammen”
Ifølge Tony Bech risikerer uklare formuleringer at føre til forskellige fortolkninger og praksisser, hvilket skaber usikkerhed både for tilsynsmyndigheder og leverandører.
“Vi har behov for en klar fælles forståelse af, hvordan teksten skal udlægges, så vi minimerer fortolkningsforskellene mest muligt. Som det ligger lige nu, skaber vejledningen blot usikkerhed og mange synsninger, og det vil være blandt de problemer, vi vil trække frem i vores høringssvar,” slutter Tony Bech.
Læs også: Er ministeriet gået for langt? – Politisk kritik af vejledning
Branchen vil have klarhed – ikke konflikt
Dansk Erhvervs position adskiller sig dermed fra de mere principielle juridiske indvendinger, som andre eksperter har rejst.
Læs også: Eksperter advarer: Ministeriets vejledning og håndbog kan skabe retssikkerhedsproblemer
Her er fokus mindre på hjemmelsspørgsmålet og mere på behovet for klare, ensartede rammer.
Organisationen vil når den har afgivet høringssvar fortsat engagere sig i dialogen med ministeriet for at få skabt den nødvendige klarhed
Budskabet er enkelt:
Branchen har i årevis efterspurgt en vejledning for at komme væk fra vilkårlige og uensartede praksisser. Men hvis vejledningen ikke reducerer fortolkningsrummet og skaber fælles pejlemærker, risikerer den at fastholde – eller forværre – den usikkerhed, den skulle afhjælpe.
