Udgifterne til botilbudsområdet er steget markant over de seneste år. Ifølge en velfærdspolitisk analyse fra Social- og Boligministeriet, der udkom i januar.
Analysen har levet et stille liv, med ikke megen mediedækning til trods for, at den angiver at de samlede offentlige udgifter til botilbudsområdet er vokset fra 21,3 mia. kr. i 2018 til 25,4 mia. kr. i 2024 – en samlet stigning på 4,1 mia. kr. svarende til 19 pct.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Analysen er interessant fordi den angiver, at den ser nærmere på, hvor udgiftsstigningen er opstået, og hvilke typer botilbud der har bidraget mest til udviklingen.
Private botilbud står for hovedparten af stigningen
I dokumentet peger ministeriet samlet set på, at de stigende udgifter på botilbudsområdet primært er drevet af stigende udgifter til private botilbud. Det gælder især private botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens §108.
Det vurderes, at stigende udgifter til køb hos private botilbud udgør omkring 75 pct. af den samlede udgiftsstigning i perioden 2018–2024. Alene udgifterne til private, længerevarende botilbud er steget med 2,0 mia. kr. i perioden.
Fald i kommunale pladser øger behovet for private tilbud
Ifølge analysen skal stigningen i udgifter til private botilbud ses i sammenhæng med udviklingen i kapaciteten på området. Antallet af personer med ophold på længerevarende botilbud er steget over en årrække, samtidig med at antallet af kommunale pladser er faldet.
Det betyder, at kommunerne i større grad end tidligere har været nødt til at tilkøbe pladser på private, længerevarende botilbud for at kunne efterleve deres forsyningsforpligtelse, fremgår det.
Udgiftsstigning og konteringspraksis
Analysen viser, at antallet af personer med ophold på botilbud kun er steget med omkring 5 pct. i perioden 2018–2024, mens udgifterne er steget med 19 pct.
Dermed er udgiftsstigningen væsentligt større end udviklingen i antallet af borgere, hvilket ifølge analysen indikerer, at andre forhold end aktivitetsniveau spiller ind.
Kommunernes indberetninger til kontoplanen viser, at udgifterne til botilbudslignende kommunale tilbud (§105) er steget markant og udgør omkring to tredjedele af den samlede registrerede udgiftsstigning.
Analysen vurderer imidlertid, at denne udvikling ikke afspejler en reel stigning i aktivitet eller kapacitet. Antallet af borgere på botilbudslignende tilbud er kun steget marginalt, og antallet af pladser er faldet.
Ifølge analysen skyldes udgiftsstigningen i stedet ændringer i kommunernes registrerings- og konteringspraksis. Kommunerne har først fra 2018 skullet kontere udgifter til botilbudslignende tilbud særskilt, og i flere kommuner er ændringerne implementeret gradvist over årene.
Man har altså ifølge analysen hele tiden brugt de her penge på kommunale tilbud, men konteret det anderledes, med den nye praksis bliver forbruget så tydeligt, men der er ikke tale om en egentlig udgiftsstigning må man forstå.
Kommunernes køb af private pladser er steget markant
Til gengæld viser analysen, at kommunernes udgifter til køb af botilbudspladser hos private er steget med 69 pct. fra 2018 til 2024 – fra 4,4 mia. kr. til 7,5 mia. kr.
Til sammenligning er kommunernes køb af pladser hos andre kommuner faldet i samme periode, mens udgifterne til egne botilbud og regionale botilbud er steget mere moderat.
På baggrund af analysen vurderer Social- og Boligministeriet, at:
- de stigende udgifter på botilbudsområdet primært er drevet af private botilbud,
- særligt private, længerevarende botilbud står for den største del af udgiftsvæksten,
- og at ændringer i kommunal kapacitet og registreringspraksis er centrale forklaringer på udviklingen.
