Efter mere end et års overvejelser har regeringen nu meldt ud: Staten skal fremover selv løse flere juridiske opgaver, og samtidig åbnes der for mere konkurrence om de områder, der i dag i vidt omfang varetages af Kammeradvokaten.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet samt et tilhørende faktaark, hvor linjerne for fremtidens indkøb af advokatydelser trækkes op.
“Regeringen er optaget af, at vi bruger pengene klogt og samtidig sikrer, at staten får den bedste juridiske hjælp og rådgivning. Derfor styrker vi nu konkurrencen om statens juridiske rådgivning samtidig med, at vi hjemtager en væsentlig del af de juridiske opgaver, som Poul Schmith/Kammeradvokaten har løst for staten,” udtaler finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.
Læs også: Kammeradvokaten: Historie og tidligere undersøgelser
Hos Dansk Erhverv kalder direktør Morten Langager det for et historisk nybrud, at regeringen nu har besluttet sig for helt grundlæggende ændringer af kammeradvokatordningen og for langt om længe at øge konkurrencen om statens indkøb af advokatbistand.
“Det er en stor sejr for dansk erhvervsliv og den fri konkurrence, at regeringen nu følger sit eget regeringsgrundlag ved principielt at sikre konkurrence, når staten køber advokatbistand,” siger han i en pressemeddelelse.
Statsadvokat og nye modeller
Konkret vil regeringen oprette en ny offentlig myndighed – Statsadvokaten – som fra 2027 og frem skal overtage en række af de opgaver, som i dag løses af Kammeradvokaten. Det gælder fx sager relateret til statsret, EU-ret, forvaltningsret og erstatningssager. Opgaverne havde ifølge et faktaark fra Finansministeriet i 2024 en samlet værdi på ca. 80 mio. kr.
Statsadvokaten får samtidig ansvaret for en central indkøbsfunktion, der skal styrke forbrugsstyringen og sikre større gennemsigtighed.
Samtidig hjemtager regeringen flere juridiske opgaver direkte til de enkelte myndigheder – fx inden for persondataret, sundhedsret og skatteankesager – svarende til en opgavemængde på ca. 50 mio. kr. årligt.
Mere konkurrence – faseopdelt
En central del af omlægningen handler om konkurrenceudsættelse af fire sektorområder:
- Arbejds- og ansættelsesret (2027)
- IT & GDPR (2027)
- Byggeri & anlæg (2027)
- Natur, miljø og klima (2028)
De pågældende områder har en samlet værdi på ca. 100 mio. kr. i 2024-niveau
Kammeradvokattitlen udfases
Et af de mere symbolske skridt i omlægningen er, at titlen “Kammeradvokat” formelt afskaffes pr. 1. januar 2028.
Dermed sættes punktum for en ordning, der har eksisteret siden 1936, og som i nyere tid har været genstand for kritik – både fra konkurrenter og brancheorganisationer.
Regeringens ekspertgruppe har tidligere vurderet, at ordningen i praksis fungerede som et reelt monopol, og at konkurrencen om statens advokatydelser var begrænset.
Kammeradvokaten: Kerneforretning bevares
Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, der indtil nu har været statens faste advokat, tager man nyordningen til efterretning.
“Det har været helt afgørende, at vores rådgivning inden for energi og forsyning, forsvar og sikkerhed, skatter og afgifter samt insolvens ikke bliver påvirket eller ændret med den nye aftale. Det er kerneforretning for os, og den forbliver intakt, hvilket er meget positivt,” udtaler managing partner Jens Bødtcher-Hansen i en pressemeddelelse.
Poul Schmith hæfter sig samtidig ved, at ændringerne sker gradvist og kun gælder nye opgaver efter 2027. Firmaet forventer at deltage aktivt i de kommende udbud og “vinde mange opgaver tilbage”, som det hedder i udmeldingen.
Finansministeriet oplyser, at den nye model først kan justeres yderligere i 2029, hvor en evaluering gennemføres. Eventuelle nye ændringer vil da først kunne træde i kraft fra 2031
Fakta – ændringer i punktform:
- Statsadvokaten etableres i 2027 og overtager opgaver for 80 mio. kr.
- Myndighederne hjemtager sager for 50 mio. kr. (fx persondata, skatteklager, sundhed).
- Konkurrenceudsættelse sker på fire områder (100 mio. kr.) i perioden 2027–2028.
- Kammeradvokattitlen afskaffes 1. januar 2028.
- Evaluering i 2029, evt. ændringer fra 2031.
Af de i alt 654 mio. kr., som staten købte ydelser for i 2024, bliver kun omkring 230 mio. kr. direkte berørt af hjemtagelse eller konkurrenceudsættelse, hvis man dykker ned i faktaark fra Finansministeriet.
