Skip to main content

Danish.Care fik første december både ny ledelse og fornyet retning, samtidig fik branchen med ansættelsen af Naomi Pagh en markant profil i spidsen for arbejdet med at styrke rammerne for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor bestyrelsesformand Christian Gammelgaard Olesen er svært glad for rekrutteringen.

“Naomi kommer med en tydelig politisk forståelse og et stærkt blik for de dagsordener, der fylder i krydsfeltet mellem hjælpemidler, velfærdsteknologi og vores velfærdssamfund, siger han.”

Naomi Pagh kommer med erfaring fra sundhedspolitik og sundhedsområdet og har de seneste knap 20 år haft ledende stillinger i velfærdsbranchen senest som kommerciel direktør for Roche Diagnostics. 

”En strategisk stærk leder”

Christian Gammelgaard Olesen lægger vægt på, at den nye direktør skal styrke foreningens gennemslagskraft i et landskab, hvor hjælpemidler og velfærdsteknologi spiller en voksende rolle:

”Det bliver helt afgørende i en tid, hvor arbejdskraft, kvalitet og sammenhæng i indsatsen for borgerne er på dagsordenen hver eneste dag,” siger han.

Han kalder hende samtidig en samlende og strategisk stærk leder, der kan sætte branchen endnu tydeligere på den politiske scene – en bemærkning, der flugter med foreningens erklærede ambitioner i de tidligere udmeldinger om et styrket politisk fokus og et bredere branchefællesskab.

Læs også: Ny energi i Danish Care: Årsdag med teknologisk kant og nye stemmer i bestyrelsen

Medlemmerne og partnerskaberne i centrum

Den nye direktør fremhæver selv, at hun ønsker at stå i tæt dialog med medlemmerne samt de offentlige aktører i hele økosystemet:

”Jeg glæder mig utrolig meget til at lære Danish.Cares medlemmer bedre at kende og til at være med til at sætte retning for en branche, der både bidrager til bedre arbejdsmiljø, frigiver tid til kerneopgaven og øget livskvalitet for borgerne,” siger hun.

For hende er hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke bare produkter – de er kommer i stigende grad til at medvirke til at få vores velfærdssamfund kan hænge sammen

Hun understreger derfor behovet for stærke partnerskaber for at få nye løsninger ud i praksis:

”Hvis vi skal lykkes med at få de gode løsninger bredt ud i praksis, kræver det stærke partnerskaber og klare rammer – her vil Danish.Care fortsat spille en central rolle,” siger hun.

Kort om Danish.Care

Foreningen repræsenterer virksomheder, der udvikler og leverer hjælpemidler, behandlingsredskaber og velfærdsteknologiske løsninger i Danmark og internationalt. Med omkring 140 medlemsvirksomheder og en samlet omsætning på omkring 8 mia. kr. står Danish Care centralt i arbejdet med fremtidens velfærdsløsninger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind