Da Region Sjælland i oktober lancerede en busrute for læger og sundhedspersonale mellem Flintholm Station og Lolland, handlede det om at styrke lægedækningen i udkantsområder. (Se regionens reklameopslag i bunden af artiklen)
Regionsrådsformanden Trine Birk Andersen var tydeligt glad for løsningen
““Vilkår og rammer såsom transport skal ikke stå i vejen for løsninger, der virker. Jeg tror på, at busserne og generelt hjælp til transport er noget af det, der skal til, for at vi kan indfri de store ambitioner i sundhedsreformen om at skabe et mere lige, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, siger Trine Birk Andersen til Regional-Indsigt.
Men da OPS-Indsigt bad regionen forklare, hvordan busruterne, som ifølge regionsrådsformanden koster 5 mio. kr., var blevet indkøbt, udviklede en enkel pressehenvendelse sig til en aktindsigtssag med forlænget sagsbehandlingstid og juridisk sprog.
OPS-Indsigt stillede følgende spørgsmål:
1️⃣ Var busruterne sendt i udbud, eller indgik de i en eksisterende rammeaftale?
2️⃣ Hvis de indgik i en rammeaftale – hvilken?
3️⃣ Hvis der var tale om direkte indkøb – hvorfor?
Spørgsmål, der som udgangspunkt kan besvares med ja, nej og en kort forklaring.
I stedet kvitterede regionens Koncern Indkøb – Jura med, at henvendelsen ville blive behandlet “efter reglerne i offentlighedsloven” som en aktindsigt. Fristen blev derefter forlænget to gange med henvisning til “sagens kompleksitet.”
Først efter at OPS-Indsigt har skrevet om forløbet og inddraget kritik fra eksperter og politikere, er der kommet et svar på de tre spørgsmål.
Regionens afgørelse: ét forsøg uden udbud
Regionen fastholder fortsat, at der er tale om en aktindsigt og forholder sig ikke til den kritik, der er rejst både af politikere og ekspert i aktindsigt, Thomas Pallelsen.
I afgørelsen skriver regionen, at der i alt er fire aftaler om buskørsel til lægepersonale.
Tre af dem har været udbudt. Den fjerde – den nyeste rute fra Flintholm til Lolland – er indgået som en seks måneders forsøgsordning efter en tilbudsindhentning uden udbud.
Begrundelsen er behovet for fleksibilitet: ruten skal kunne ændres løbende i forhold til opsamlingssteder, bustyper og køreplan.
Regionen oplyser desuden, at ruten senere vil blive sendt i udbud, når driftsbehovet er mere fastlagt.
Ekspert: “De kunne have sagt det fra starten”
Advokat Anja Piening, ekspert i udbudsret og administrerende direktør i NP advokater, har gennemgået regionens svar. Hun vurderer, at der faktisk er saglighed bag regionens beslutning – men at kommunikationen fejler.
”Ser man på indholdet og ikke formen, giver regionen en legitim begrundelse for at vælge en forsøgsordning. Men ved at gøre det til en aktindsigt og tale om ’kompleksitet’ i en forholdsvis enkel sag, fremstår de lukkede og defensive. De kunne have svaret præcis det samme langt tidligere.”
Hun understreger, at det er muligt at undlade udbud i korte og klart afgrænsede forsøgsordninger, hvis formålet er at teste behov og model, men at den konkrete sag ligger i en gråzone:
”Når det årlige volumen ligger omkring fem millioner kroner, altså over EU’s tærskelværdi, skal regionen være meget påpasselig med ikke at lade forsøget glide over i en længere kontrakt uden udbud,” siger hun til OPS-Indsigt.
Risiko for konkurrenceforvridning
Forsøgsordningen skaber dog ifølge Anja Piening flere udbudsretlige udfordringer, som kan komplicere forløbet fremadrettet:
- Leverandøren, der kører forsøget, får en konkurrencefordel, fordi den kender ruten og driftsforholdene.
- Region Sjælland skal derfor neutralisere fordelen ved at dele de samme data og erfaringer med alle tilbudsgivere i det kommende udbud.
- Hvis forsøget forlænges eller blot fortsætter uden afbrydelse, kan det opfattes som en ulovlig direkte tildeling.
”Forsøget kan forsvares, men det kræver disciplin og dokumentation. Udbuddet skal forberedes tidligt og udformes neutralt, så det ikke utilsigtet favoriserer den nuværende leverandør,” siger Anja Piening.
Når korrekthed slår åbenheden ihjel
Anja Piening peger på, at regionen juridisk set gør meget rigtigt, men kommunikativt alt for tungt.
Ved at gemme sig bag aktindsigt-procedurer skaber man mistanke om, at man vil undgå at svare – selv når man faktisk har et sagligt svar.
“Det er ikke usædvanligt, at myndigheder håndterer pressehenvendelser med en høj grad af forsigtighed, men her bliver resultatet, at regionen kan fremstå lukket eller tilbageholdende, selv om substansen i deres begrundelse er fair nok. Det kommunikative slør får derfor en ellers nøgtern juridisk vurdering til at ligne et forsøg på at undgå at svare,” siger hun
Anja Piening mener grundlæggende, at regionen burde kommunikere mere klart og enkelt – så ville mistanken om lukkethed forsvinde af sig selv.
Se Region Sjællands opslag her
