Det er set før, at noget så lavpraktisk som måltider til ældre kan blive et valgtema. Her har man ofte haft fokus på madens udseende, konsistens og ernæringskraft, men nu ser det ud til at flere kommuner i hovedstadsområdet har rettet lyskeglen mod et overset brændpunkt: Tilretning og indtagelse og det glæder en af de private aktører. – Det vender vi tilbage til.
Konkret kan man nemlig iagttage, at tre kommunale budgetforlig hver på deres måde har prioriteret dette brændpunkt.
- Fredensborg har ifølge seneste budgetaftale besluttet at etablere et diætistteam og igangsætte en større analyse af madområdet med henblik på kvalitetsløft og flere leverandører.
- Helsingør har afsat omkring seks millioner kroner årligt i deres budgetaftale til ernæringsindsatser som en del af helhedsplejen med opsporing og opfølgning for borgere i ernæringsrisiko.
- København har i deres budgetaftale sat to millioner kroner af til et pilotprojekt, hvor svækkede borgere i eget hjem får målrettet ernæringsindsats i tværfaglige teams – og oveni udvikles proteinrige is og snacks på plejehjem i samarbejde med Skarø Is.
Godt ind ad døren – efter udskrivelse
Samtidig kører Region Hovedstaden projektet Kom Mæt Hjem 2.0 på Herlev og Gentofte Hospital, hvor ældre patienter får både mad og diætistopfølgning efter udskrivelse.
“Vi står med Sundhedsreformen jo netop overfor en grundlæggende omlægning af vores sundhedsvæsen, hvor hospitalerne skal række langt mere ud til kommunerne og sikre, at patienterne ikke bare kommer godt ud ad døren, når de udskrives, men skal hjælpes godt ind ad døren derhjemme,” siger regionsrådsmedlem Jacob Rosenberg (K) i en pressemeddelelse.
Dermed er der tegnet konturer af en ny fornyet dagsorden: Ernæring er ikke længere blot service – det er blevet en del af behandlingen og plejen.
Leverandør: ”Hvis maden ikke bliver spist, er den lige meget”
Hos Det Danske Madhus, der leverer mad til ældre i næsten alle landets kommuner under fritvalgsordningen, ser man det som helt afgørende, at kommunerne sætter fokus på denne del af madområdet:
”Vi kan jo som leverandører lave nok så ernæringsrigtig mad, men hvis den ældre ikke spiser den, hjælper det jo ikke. Derfor er vi glade for, at flere kommuner nu afsætter midler til analyser, diætister og praktisk indsats i plejen. Det er et afgørende brændpunkt – dér hvor maden bliver tilpasset, serveret og rent faktisk indtaget,” siger Søren Vilmand, der er administrerende direktør.
Han understreger, at ernæring er et område, hvor der er fokus på madproduktionen, konsistens med videre, men præcis den sidste del af processen, hvor de ældre indtager maden har været underprioriteret særligt for de visiterede hjemmeboende – nærmest glemt i forhold til dets betydning for sundhed og pleje:
”Vi har set effekten på et plejehjem, hvor beboerne tog på i vægt og vi ved fra kommuner som Roskilde, at arbejdet med ernæringsindsatser har en gavnlig effekt. Når kommuner som København, Helsingør og Fredensborg nu markerer sig med deres prioriteringer, håber vi, at det breder sig til resten af landet,” siger Søren Vilmand til OPS-Indsigt.
Valgkampen har sat ekstra spot på maden
At ernæring begynder at få et øget indpas i budgetforligene er næppe tilfældigt. I hovedstadsområdet, hvor både kommunal- og regionsvalget nærmer sig, er der kommet nye politiske markeringer:
- SF’s sundheds- og omsorgsborgmester i København har profileret sig med protein-is på plejehjem.
- Konservative i Region Hovedstaden peger i forbindelse med Kom Mæt Hjem 2.0 på ernæring som en mærkesag i sundhedsreformen.
Samlet peger udviklingen på, at ernæring er rykket fra køkkenet til lokalpolitikernes forhandlingslokaler – og potentielt også til valgkampens talerstole.
