Danmark har netop truffet beslutning om det største våbenindkøb i landets historie: Otte jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer fra europæiske producenter til en samlet værdi på 58 milliarder kroner.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
På pressemødet kaldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) beslutningen et “kvantespring” i forhold til Danmarks evne til at forsvare sig selv.
Til sammenligning kostede indkøbet af Danmarks 27 F-35 kampfly “kun” ca. 16 milliarder kroner, så vi taler om offentlige indkøb i en helt særlig størrelse.
Det langtrækkende system SAMP/T skal leveres fra Frankrig/Italien, mens mellemrækkende systemer købes hos producenter i Norge, Tyskland og Frankrig. Dermed fravælger Danmark aktivt det amerikanske Patriot-system, som ellers har været udbredt blandt NATO-lande.
Ifølge Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), har leveringshastighed været “det afgørende parameter”, så derfor er der ingen amerikanske virksomheder med. Samtidig har han til ritzau udtalt, at der er historisk stor efterspørgsel efter det amerikanske Patriot-systemet.
Tvangskrav for udenlandske leverandører
Men beslutningen handler ikke kun om sikkerhed. Aftalen er nemlig koblet op på tvangskrav om industrisamarbejde, som betyder, at de udenlandske leverandører skal købe eller udvikle komponenter og teknologi i samarbejde med danske virksomheder.
”Situationen er alvorlig. Putins forfærdelige angreb på Ukraine har ændret verden. Vi skal opruste massivt – og hurtigt. Det kræver en stærk dansk forsvarsindustri. Udgangspunktet er godt. Men der er brug for investeringer. I dag tager vi et stort spring mod at indfri forsvarsindustriens store potentiale,” siger erhvervsminister Morten Bødskov i en anden pressemeddelelse.
Det er nemlig hans ministerium, der har opgaven at indgå de endelige aftaler om industrisamarbejde med udenlandske leverandører. Morten Bødskov peger her på, at med de nye indkøb i milliardklassen kommer dansk industri et markant skridt hen mod at kunne forsyne Forsvaret og samtidigt gøre den danske forsvarsindustri svær at komme udenom på det globale marked.
Kravet om industrisamarbejde forventes nemlig at give et massivt boost til den danske forsvarsindustri.
Budgetforhøjelse uden forklaring
Samarbejdet vurderes at have en værdi i det tocifrede milliarder over de kommende år og vil ifølge Erhvervsministeriet styrke dansk teknologiudvikling inden for missiler, kommunikation, radarer, droner og cybersikkerhed.
Oprindeligt var der i forsvarsforliget afsat mellem 19 og 25 milliarder kroner til opbygning af et nyt jordbaseret luftforsvar.
Den samlede investering er nu ifølge ritzau mere end fordoblet, uden at det fremgår af regeringens udmeldinger, hvor de ekstra midler skal findes
Bred politisk opbakning – og strategisk signal
Alle partier i forsvarsforligskredsen står bag beslutningen. Flere fremhæver, at valget af europæiske leverandører både styrker leveringshastigheden og den europæiske forsvarsindustri.
“Vi får den hurtigste levering og samtidig styrker vi de europæiske forsvarsvirksomheder,” lyder det fra Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have.
“I SF er vi glade for valget, der på alle tre parametre – pris, levering og opbygning af europæisk industri – er det bedste,” lød det fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
📌 FAKTA: Industrisamarbejde i praksis
- Gælder ved køb fra udlandet over 50 mio. kr.
- Udenlandske leverandører forpligtes til at samarbejde med danske virksomheder
- Omfatter fx komponentproduktion, udvikling, vedligehold og opgraderinger
- Værdien af industrisamarbejdet estimeres til et tocifret milliardbeløb
- Udviklingen skal ske bredt i Danmark – bl.a. i Trekantområdet, Esbjerg og Sønderborg
Læs faktaliste her.
