Det er sjældent, at en efterretningsvurdering sætter dagsordenen i velfærdspolitikken. Men det er netop, hvad der er sket, efter at Politiken kunne offentliggøre indholdet af en vurdering fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK):
“Der er indikationer på, at blandt andet private anbringelsesinstitutioner, men også øvrige typer private socialtilbud, såsom krisecentre, indgår som led i alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder svindel med offentlige midler, hvidvask samt moms- og skattesvig”, konkluderer politiets specialenhed NSK i efterretningsvurderingen.
Bemærk her ordet indikationer – en kan-betegnelse – som gør, at det ikke omfatter alle private tilbud på socialområdet, sådan som man næsten kan forstå det på nogle af de reaktioner der kom i kølvandet og som vi lige bringer her.
“Efterretningsvurderingen fra NSK peger på nogle rystende og helt og aldeles uacceptable forhold. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for hverken borgerne, deres pårørende, medarbejderne eller skatteyderne,” siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne i en pressemeddelelse.
Han opfordrer til en “friskolemodel” på socialområdet, hvor overskud skal geninvesteres i stedet for at kunne hæves som profit.
LOS: Ministeren har siddet på hænderne
“Der er alvorligt brug for, at vi lægger de ikke-godkendte sociale tilbud i graven. Og det haster,” skriver Mads Roke Clausen, direktør i LOS, på LinkedIn.
Han kritiserer regeringen for at have skåret i tilsynene og undladt at handle, selvom LOS for over to år siden foreslog en autorisationsordning for ledere.
Også FOA blander sig med skarpe ord:
“Der er nogle private, der helt råt udnytter den tillid, vi har vist dem, for egen vindings skyld. Det er velfærdskroner, der går til dyr rødvin og luksusbiler,”
siger næstformand Thomas Enghausen til Politiken.
Samtidig: Ny aftale om takstloft på herberger og krisecentre
Med under tre måneder til et kommunalvalg og i slipstrømmen af NSK-rapporten samt en dokumentar på DR om herberget Absolon lancerede regeringen, SF og Det Konservative Folkeparti en politisk aftale, der fastsætter takstloft på 2.322 kr. pr. døgn for herberger og 3.197 kr. for krisecentre.
“Jeg er meget tilfreds med, at vi nu giver kommunerne nogle styringsredskaber, så udgifterne på området ikke løber løbsk, og samtidig gør det sværere for brodne kar at malke systemet på bekostning af udsatte borgere.” sagde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med aftalens præsentation.
Aftalen handler formelt set ikke om NSK-sagen – men taler ind i profitdebatten på dette område og her kan man spørge om det er den rette type løsning?
Brancheforeningen Selveje Danmark advarer mod, at man med aftalen nu vil bringe herbergsområdet i udbud.
“Udbud kaster et område ud i total usikkerhed. Hvem tør starte et sted, hvis der er risiko for, at gulvtæppet trækkes væk efter 4 år, hvordan fastholder man den dygtige medarbejder, når jobbet risikerer at forsvinde efter 6 år? Hvad stiller en person i hjemløshed op, når herberget med et må smække døren i, fordi nogle andre har “vundet retten” til vedkommende?,” spørger branchedirektør Jon Krog i opslag på LinkedIn.
Per Nikolaj Bukh: Takstloft er ikke en mirakelkur
Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh skriver på LinkedIn, at aftalen blev veltimet offentliggjort – efter at DR’s udsendelse havde beskrevet, hvordan det er muligt at lave millionoverskud på at hjælpe landets svageste ved at budgettere med flere udgifter, end man reelt har.
“I interviewet med DR TV-Avisen i går pointerer jeg, at takstloftet i sig selv ikke løser de problemer, som udsendelsen Absalons Hemmelighed afdækkede. Men sammenholdt med de andre initiativer i aftalen tror jeg, at vi kommer et godt stykke mod mere ansvarlig drift af tilbuddene,” skriver han
Han fremhæver især de nye krav til revisorpåtegning som vigtige for at sikre korrekt takstberegning og undgå skjult profittræk.
Debatten om profit på private tilbud på socialområdet er atter eksploderet, og der er signaler om politisk vilje til at handle. Men mange af de konkrete løsninger – som fx profitloft, autorisation af ledere eller forbud mod ikke-godkendte tilbud – er endnu ikke blevet realiseret.
