Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, har kastet en bombe ind i valgkampen med sit forslag om at gøre daginstitutioner gratis i København. Men debatten handler i lige så høj grad om finansieringen som om forslaget i sig selv.
Rosenkrantz-Theil peger på, at hun kan finde pengene ad to kanaler, ved at øge bødeniveauet for private leverandører der ikke overholder kontrakterne og øget effektivisering af kommunen.
Læs også: Gratis vuggestuer og børnehaver splitter København
DI: “Uforskammet” bødeplan
Dansk Industri (DI) er gået i front med en markant kritik. Branchen er især rasende over forslaget om at firedoble bøderne til virksomheder, der misligholder deres kontrakter med kommunen.
“Det er mildest talt uforskammet, at Pernille Rosenkrantz-Theil med et snuptag vil sende regningen for det her forslag videre til de virksomheder, der samarbejder med kommunen. Det er udtryk for en enorm mistillid til erhvervslivet og manglende forståelse for værdien af offentlig-privat samarbejde,” siger branchedirektør i DI, Jakob Scharff i en pressemeddelelse.
Han peger på, at Københavns Kommune køber ind for knap 14 milliarder kroner om året, og her er indtrykket, at der er tale om et fortrinligt offentlig-privat samarbejde. “Vi har derfor meget svært ved at se behovet for den her pludselige bøderegn,” lyder det fra branchedirektøren.
Ifølge DI vil konsekvensen være færre bydere på kommunens kontrakter – eller højere priser, fordi virksomhederne vil gardere sig mod de skærpede risici. Resultatet kan ende med, at regningen alligevel lander i kommunekassen.
NB Økonomi: Potentiale i effektivisering
Udover forhøjede bødestraffe foreslår Pernille Rosenkrantz-Theil, som nævnt, at der skæres i kommunens udgifter til administration for at finansiere hendes forslag. Den del af forslaget mener DI godt kan have potentiale.
Og det samme viser data fra Indenrigsministeriets uafhængige benchmarkingenhed.
Ifølge NB Økonomis chefredaktør Arne Ullum er Københavns Kommune blandt landets mindst effektive, når det kommer til administration. Hvis København blev drevet på niveau med en gennemsnitskommune, kunne der spares op til 1,15 milliarder kroner – langt mere end de 800 millioner, det koster at fjerne forældrebetalingen.
“København skal blot gå fra at være 19 procent mindre effektiv end gennemsnittet til kun at være fire procent mindre effektiv for at skaffe penge til at fjerne forældrebetalingen,” skriver Arne Ullum.
Kigger ind – og ud
Dermed står Rosenkrantz-Theils finansieringsplan i et spændingsfelt:
- Kig indad: Der er reelt et effektiviseringspotentiale i kommunen, som kan frigive midler uden at skade erhvervslivet.
- Kig udad: Ved at lægge en del af regningen over på private leverandører via et bødesystem og risikerer en forværret relation til erhvervslivet og potentielt skabe højere omkostninger i kommunens indkøb.
