Samfundets udvikling har haft topfart på siden den første magtudredning omkring årtusindeskiftet og det har ændret vilkårene for folkestyret markant. Derfor har Folketinget iværksat Magtudredningen 2.0 under en uafhængig forskningsledelse.
Det kan lyde kedeligt og støvet, men magt og vilkårene omkring magten er essentielt for vores samfund og herunder samarbejdet mellem sektorerne. Derfor har vi sat professor i offentlig forvaltning Lene Holm Pedersen stævne. Hun er en del af forskningsledelsen og en af forfatterne bag debatbogen Det danske demokratis udfordringer, der sammen med to andre debatbøger er udkommet som led i magtudredningen.
Læs også: Magtudredningen 2.0 lanceres på Folkemødet: Dansk demokrati er under pres
Formålet er at skabe ny viden til gavn for offentlig debat og politisk handling, så demokratiet også i fremtiden står stærkt.
Vil åbne diskussionen om demokratiet
Vi møder Lene Holm Pedersen til en samtale om teknologisk magt, digital ulighed og spørgsmålet om, hvorvidt det politiske system er ved at miste forbindelsen til borgerne.
Du kigger efter sprækker i demokratiet – hvad er det for nogle sprækker, I forsøger at udpege med Magtudredning 2.0 og den bog du er medforfatter på?
“Vi kalder det en tilstandsrapport,” siger Lene Holm Pedersen og fortsætter:
“Det handler ikke om at fælde dom, men om at stille spørgsmål og få svar. Hvor er det, der opstår ulighed i adgangen til demokratisk deltagelse? Hvor ser vi tendenser, som kan true princippet om ’one man, one vote, one value’? Vores mål her i indledningen er ikke at konkludere, men at åbne for diskussionen,” siger Lene Holm Pedersen.
Netop derfor blev diskussionen og de tre bøger lanceret på Folkemødet.
En tilstandsrapport for demokratiet
Men hvad er egentlig en tilstandsrapport i jeres optik?
“I byggeriens verden kender vi tilstandsrapporten som et redskab til at dokumentere, hvor der er fejl, mangler eller risiko for fremtidige problemer. Det er præcis den metafor, vi arbejder ud fra,” forklarer Lene Holm Pedersen.
“Det handler om at afdække, hvor der er slitage i demokratiet – ikke nødvendigvis fordi det er kollapset, men fordi der er tegn på skævvridning, forskydning eller udhulning.”
Denne forståelse deles af de øvrige bidragydere i bogen, hvor det allerede i forordet fremgår, at projektet ikke søger entydige svar, men snarere et blik for forandringens retning og betydning. Forfatterne insisterer på, at en tilstandsrapport kan skærpe opmærksomheden på udviklingstendenser, som på sigt kan underminere demokratiet – også selvom de endnu ikke har udløst en krise.
“Vi forsøger at skabe en analyse, der er følsom over for de strukturelle forskydninger,” siger Lene Holm Pedersen og fortsætter:
“Ikke for at tale demokratiet ned – men for at tage det alvorligt. Vi ser jo, hvordan nye skillelinjer opstår digitalt, hvordan den politiske kommunikation ændres, og hvordan borgernes adgang til at deltage bliver ujævn.”
Tech-giganterne og digital ulighed
En af de ting, du selv har fokus på, er teknologisk udvikling – hvad er det, vi skal være opmærksomme på?
“Det er gået hurtigt. Tech-giganterne er store monopolvirksomheder, som har fået en enorm geopolitisk rolle. De har sat sig på den digitale infrastruktur – både den infrastruktur som er af betydning sikkerhedspolitisk, men også den digitale infrastruktur i den offentlige sektor. Det giver forskydninger i magt og det presser den demokratisk forankrede kontrol,” lyder det fra Lene Holm Pedersen.
Læs også: Bevægelser væk fra techgiganterne vokser – men kursen er endnu usikker
Hvordan kommer det til udtryk?
“Det rammer meget konkret. – En vigtig pointe, som vi er opmærksomme på, er den digitale ulighed. Det er sværere end nogensinde at være borger i velfærdsstaten, hvis man ikke er digitalt stærk. Det handler ikke kun om adgang til en computer, men også om sproglige og skriftlige kompetencer. Og vi ser, at netop de grupper, der har mest brug for velfærdsstatens ydelser, har sværest ved at navigere i det digitale. Det skaber ulighed – og det er i sig selv et demokratisk problem,” siger Lene Holm Pedersen.
Forsimplet journalistik
I bogen taler I også om ’rockwool-laget’. Hvad betyder det?
“Det er en metafor for det lag af strategisk kommunikation, som ligger mellem politikere og vælgere. Tænketanke, kommunikationsfolk og professionelle rådgivere præger i stigende grad den politiske samtale – og det er ikke nødvendigvis dårligt i sig selv. Men det risikerer at markedsgøre politikken. Det handler mere om, hvad der ’sælger’, end hvad der er klogt, retfærdigt eller demokratisk vigtigt. Det skaber afstand,” siger Lene Holm Pedersen
Du siger mere eller mindre, at journalistikken i stigende grad mister substans – hvad ligger der i det?
“Der er en tendens til, at politiske begivenheder og udmeldinger hurtigt reduceres til personfortællinger eller strategisk spin. Jeg læste for nylig om den californiske guvernør, der opponerer mod at Trump sætter nationalgarden ind mod demonstrationer. Men dækningen handlede næsten kun om, hvorvidt guvernøren prøvede at positionere sig som præsidentkandidat. Og det er bekymrende,” understreger Lene Holm Pedersen og fortsætter:
“Det bliver hurtigt forsimplet. Substansen forsvinder til fordel for spekulationer om motiver og spin. Det er ikke kun sociale medier, der skaber den udvikling – det gælder også dele af den etablerede presse. Og når journalistikken bliver så overfladisk, går vi glip af den nødvendige, demokratiske samtale om, hvad der faktisk er i spil.”
Inklusion og demokrati – når teknologien udvikler sig
Hvad skal der til, for at demokratiet ikke drukner?
“Vi er nødt til at få en fælles forståelse af, hvad demokrati er, hvis vi skal udvikle vores demokrati. Frie valg kombineret med grundlæggende frihedsrettigheder er kerneelementer i demokratiet, men borgernes inklusion, en demokratisk viljesdannelse og en evne til at træffe fælles beslutninger er funktioner der skal udvikles og varetages på demokratisk vis også når teknologien ændrer samfundet,” lyder budskabet fra Lene Holm Pedersen.
Hvad håber du, folk tager med sig fra bogen og magtudredningen?
“At de tager demokratiet alvorligt – også når det ikke er akut truet, men blot gradvist udhules. At de forstår, at teknologiske, sociale og politiske udviklinger kan skabe skævheder, som gør det sværere for nogen at deltage. Og at vi får en reel offentlig samtale om, hvor vi skal hen – før problemerne bliver uoprettelige,” slutter Lene Holm Pedersen.
