Når Dina Raabjerg (K) som ordfører for beskæftigelse, digitalisering, energi og forsyning træder frem som en af OPS-Indsigts moderne vølver, er det ikke spådomme i traditionel forstand, hun bringer.
Det er analyser af, hvor vi er på vej hen – og hvad vi risikerer at overse i kapløbet mod 2030. Hun taler om strøm, teknologi og systemfejl – og gør det med en insisterende nøgternhed.
“Noget så fuldstændig kedeligt og politisk usælgeligt som forsyningssikkerhed. Ja, det brænder jeg for,” siger hun til OPS-Indsigt. For mens den grønne omstilling ruller frem, halter forsyningssystemet bagefter – og det bekymrer Raabjerg, særligt i forhold til de mange virksomheder:
“De kan ikke drive deres virksomhed, hvis der ikke er strøm i kontakten, og det er en nødvendighed for at få hjulene til at dreje rundt i landet – også i fremtiden.”
Læs også: Vølverne vender tilbage i Folkemøde-ugen og spår om fremtiden på OPS-Indsigt
Hun understreger, at det ikke kun drejer sig om udfordringer, vi potentielt kan få i fremtiden, men om en virkelighed, der allerede er begyndt at påvirke virksomhederne.
Forsyningssikkerheden er for hende et symbol på, hvad der sker, når politisk tempo og praktisk virkelighed ikke følges ad. Og den diskrepans går igen i andre af hendes observationer.
AI forpligter – ulighed lurer
Dina Raabjerg er digital ordfører og bruger selv dagligt kunstig intelligens i sit arbejde. Hun er ikke i tvivl om, at teknologien allerede præger både den offentlige og private sektor – og at potentialet er enormt:
“Det er mit helt klare indtryk, at der er større og større accept af, at man bruger ChatGPT i sit arbejde,” siger Dina Raabjerg.
Hun bruger det selv til for eksempel at analysere EU-direktiver, bearbejde lovtekster og strukturere store informationsmængder.
“Når der kommer en ny lovgivning, kører jeg den igennem ift. den eksisterende og får samtidig lavet en sammenligning med EU-direktiver – så kan jeg se, hvor der er overimplementering, og det letter i dagligdagen,” siger Dina Raabjerg.
Men den digitale fremdrift har også en bagside, advarer hun:
“Vi kan godt risikere at tabe nogle mennesker. Jeg har en del mødt mennesker, der ikke kan finde ud af at bruge de værktøjer, og i nogen sammenhæng tror jeg, at indløbet er så langt, at de ikke nogensinde kommer til det.”
Teknologien skaber med andre ord en ny form for ulighed – mellem dem, der formår at bruge den produktivt, og dem der tabes i udviklingen.
Derfor mener hun, at vi så godt som muligt skal forebygge et tab, hvor vi har efterladt nogen ellers kompetente mennesker på en analog perron.
Et system, der parkerer de unge
Velfærdens sociale sikkerhedsnet er også under lup hos Raabjerg – særligt førtidspensionsområdet. Hun advarer om et system, der i stigende grad parkerer unge for tidligt:
“Det handler om de her førtidspensioner – og hvordan de raser op i antal. Det er særligt de unge. I en ny analyse har Ankestyrelsen fundet fejl i halvdelen af de gennemgåede sager. Hver femte førtidspension burde aldrig have været givet,” konstaterer hun.
Hun peger her på, at førtidspension i stigende grad gives på lidelser, der tidligere ville være anset som midlertidige. Og det får konsekvenser både menneskeligt og økonomisk.
“Vi sender tre gange så mange på førtidspension hver eneste år, som der bor i hele Nørre Snede,” siger hun med et stik af sort humor – men der er alvor bag ordene, for hun er bekymret for den glidebane, hun iagttager, hvor både system og politikere vender det blinde øje til.
Grøn omstilling kræver politisk realisme
Grøn teknologi og offentlig-private samarbejder er også et tema, Dina Raabjerg følger tæt – og hun er både optimist og realist. Særligt den seneste udvikling i forhold til udbud af havvind giver hende grund til håb:
“Nu har man åbnet tegnebogen på så vid gab, at det er alvorligt. Hvis ikke der kommer nogen nu, så skal vi bare ikke have det,” lyder det fra Dina Raabjerg.
Med det henviser hun til statens tidligere håndtering, hvor man forsøgte at høste økonomiske gevinster gennem udbud – og i processen skubbede mere og mere af risikoen over på investorerne, så det blev uinteressant.
Læs også: Udbud af havvind floppede: Staten forlangte for meget og markedet sagde nej tak
Den balance har ministeriet nu forsøgt rettet op med mere attraktive betingelser. Derfor ser Raabjerg potentiale i fremtidens havvindudbud. Men ikke alt i den grønne omstilling tegner lige positivt. Hun udtrykker forbehold over for statens kommende CCS-udbud:
“Jeg er da ikke så sikker på, at de nødvendigvis kommer til at køre helt så godt,” siger hun og tilføjer:
“Men da jeg ikke er klimaoverfører, så kan jeg tage fejl i min bekymring.”
Udsagnet kan læses som en diplomatisk kritik af ministeriets håndtering: en antydning af, at man endnu ikke har lært af tidligere fejl, og at risikoen for at gentage dem stadig lurer – især på områder, hvor den teknologiske og økonomiske kompleksitet er høj.
Raabjergs varsel
Dina Raabjergs blik på fremtiden er hverken dommedagspræget eller naivt optimistisk. Det er forankret i hverdagsnære realiteter og drevet af et ønske om rettidighed – både politisk og administrativt.
“Teknologien har øget kvaliteten af det, vi laver – men også forventningerne. Dem, der ikke kan følge med, får det svært.”
Som vølve bringer hun ikke spådomme, men varsler. Og hendes budskab er klart:
Hvis vi vil have en bæredygtig offentlig-privat fremtid i 2030, kræver det, at vi gør op med både systemfejl og politisk forhaling. Ellers risikerer vi at stå uden både strøm, sammenhæng og handlekraft.
Her finder du Dina Raabjerg på Folkemødet
Torsdag:
12.45 har har hun sit eget event i Konservatives telt
16.00 er hun vært på Tip en 13’er hos Bølgeenergi i Danmark (Danchells anlæg, A9)
18.15 går hun catwalk hos DI i genanvendelige tekstiler
Fredag:
11.00 debatterer hun AI på IT Piratskibet
13.00 debatterer hun digital suverænitet på ITB’s sørøverskib
14.00 debatterer hun mobilitet hos Horesta
16.45 taler hun om klimatilpasning hos F&P
Lørdag:
9.00 taler hun om varmepumpe eller fjernvarme på lille scene
