Skip to main content

Den socialpædagogiske og psykiatriske koncern Gran Recovery and Health har styrket sin nyetablerede bestyrelse med et markant navn fra den offentlige velfærdssektor. 

Katja Kayser, der har en lang karriere bag sig som topleder i både regioner, kommuner og interesseorganisationer, er indtrådt som eksternt medlem af bestyrelsen.

Læs også:

Hendes tiltrædelse markerer både et vigtigt led i det igangværende generationsskifte og en ambition om at professionalisere virksomhedens strategiske ledelse yderligere.

“Gran Recovery and Health er en vigtig aktør i arbejdet for at skabe mere sammenhæng i velfærdssektoren, og i hele mit arbejdsliv har mit hjerte altid banket særligt for socialområdet. Jeg ser frem imod at være med til at løfte de strategiske opgaver fremover,” siger Katja Kayser.

Lang baggrund fra det offentlige

Kayser har tidligere været koncerndirektør i Region Hovedstaden med ansvar for psykiatri, handicap og kommunalt samarbejde, administrerende direktør i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, samt direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Hun har desuden en fortid som forbundsdirektør i BUPL og direktør i LO’s kompetencecenter.

I dag er hun tilknyttet Lundgaard Konsulenterne som interimleder og rådgiver med særlig ekspertise inden for ledelsesudvikling og organisering i den offentlige sektor.

Ifølge stifter og næstformand Grete Mikkelsen er Kayser et vigtigt aktiv i bestyrelsens arbejde.

Gran Recovery and Health, der har rødder tilbage til 1980’erne, er i dag en koncern med fem enheder, herunder Granhøjen, Skovhus Privathospital og Skovhus Krisecenter. Koncernen beskæftiger mere end 300 medarbejdere og arbejder helhedsorienteret med bolig, beskæftigelse og behandling for mennesker med psykiske og sociale udfordringer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind