I april kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af en analyse frem til konkrete overheadsatser for tre centrale ydelsesområder: friplejeboliger, helhedspleje og madlevering.
Formålet var at give et ensartet og gennemskueligt grundlag for, hvordan kommunerne fremover kan beregne den del af deres omkostninger, der vedrører administration og understøttende funktioner – og dermed sikre en mere fair og mindre konfliktfyldt afregning til private leverandører.
Nu har Ældreministeriet fulgt op med et udkast til tre bekendtgørelser, som OPS-Indsigt er i besiddelse af. (se link nederst i artiklen)
Vi kan ikke anbefale at have de fire dokumenter liggende på natbordet, for du skal være frisk når du dykker ned i dem, men her kan vi se, at analysens resultater er direkte implementeres i ny regulering. Det sker som led i udmøntningen af ældrereformen.
Spørgsmålet er dog, om overheadprocenterne reelt løser det problem, der har givet anledning til flest konflikter?
En fast procent – men ikke en fast pris
Styrelsen har på baggrund af data fra et antal kommuner regnet sig frem til overheadprocenter for de tre centrale områder:
- 6,3 % for friplejeboliger
- 6,0 % for helhedspleje
- 3,6 % for madlevering
Tanken er at frem for, at hver kommune skal regne sig frem til en individuel overhead i kroner og øre, kan de nu nøjes med at lægge den faste procent ovenpå deres øvrige gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som de naturligvis selv har beregnet.
Dermed får man et mere ensartet grundlag for dannelsen af overheadelementet i taksten – og et konkret svar på, hvor stor en del af kommunens omkostninger der kan tilskrives driftsunderstøttende funktioner som HR, økonomi og ledelse.
Men man får ikke en national overheadsats i kroner og øre. Det lå heller ikke i kortene.
Bliver det så dyrere eller billigere for kommunerne? Her har vi spurgt et par leverandører, men de er tilbageholdende med at kommentere på procentsatserne, men signalet er, at det umiddelbart ikke er så ringe en løsning.
Læs også: Ny overheadprocent kan udløse ekstra regning til kommunerne
Ministeriet har direkte implementeret analysens tal
At der er tale om et tæt samspil mellem styrelsens analyse og ministeriets regulering ses tydeligt i de udkast til bekendtgørelser, som Ældreministeriet har sendt i høring. Her indgår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens procentsatser ordret som den bindende overheadsats i lovgivningen.
I udkastet til bekendtgørelse om fast overheadsats fastslås eksplicit, de samme satser som styrelsen er kommet frem til. (se tidligere)
Det bekræfter, at overheadprocenten ikke er et politisk kompromis eller ministerberegnet, men et fagligt bestemt nøgletal, der skal gælde ensartet på tværs af landets kommuner. Dermed har ministeriet løftet styrelsens analyse og dets konklusioner direkte ind i den juridiske virkelighed – uden afrunding, tilpasning eller forhandling.
Koordination mellem mindst to bekendtgørelser nødvendig
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understregede i analysen, at en forudsætning for, at overheadsatsen virker efter hensigten, er, at bekendtgørelserne klart definerer:
- Hvilke omkostninger overheadsatsen skal lægges til
- Hvilke omkostninger overheadsatsen dækker, og som derfor ikke må medregnes i det direkte beregningsgrundlag
Dette krav er formelt opfyldt i udkastet til bekendtgørelse om fast overheadsats, hvor der gives en relativt detaljeret opregning af de administrative og driftsunderstøttende funktioner (fx HR, IT, ledelse og forsikringer), der anses som overhead.
Men i de to øvrige bekendtgørelser, der omhandler afregning for friplejeboliger og fritvalgsydelser, nøjes man med at henvise til overheadbekendtgørelsen, uden at gentage afgrænsningen. Det stiller større krav til, at kommunerne forstår og anvender de to bekendtgørelser i sammenhæng med overheadbekendtgørelsen.
Det kan i praksis give anledning til fortolkningstvivl – særligt i kommuner med begrænset kapacitet eller erfaring. Risikoen for at reglerne virker efter hensigten i alle tilfælde, sådan som styrelsen advarede imod, er dermed ikke sikret.
Et begrænset og delvist gennemsigtigt datagrundlag
Ifølge analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bygger overheadsatserne på data indsamlet fra 15 navngivne kommuner. Kommunerne dækker et geografisk og demografisk bredt spektrum.
Klik her for at se hvilke kommuner
📋 Liste over de 15 udvalgte kommuner:
| Kommune | Region | Indbyggertal (2023) | Andel 80+ årige (%) |
|---|---|---|---|
| Gribskov | Hovedstaden | 41.547 | 6,7 |
| Herlev | Hovedstaden | 29.215 | 5,5 |
| København | Hovedstaden | 653.664 | 2,2 |
| Furesø | Hovedstaden | 42.077 | 6,5 |
| Lemvig | Midtjylland | 19.371 | 7,3 |
| Aarhus | Midtjylland | 361.544 | 3,6 |
| Viborg | Midtjylland | 97.731 | 5,4 |
| Brønderslev | Nordjylland | 36.540 | 6,1 |
| Aalborg | Nordjylland | 222.571 | 4,6 |
| Solrød | Sjælland | 24.216 | 4,9 |
| Vordingborg | Sjælland | 45.441 | 6,8 |
| Næstved | Sjælland | 84.574 | 5,5 |
| Tønder | Syddanmark | 36.878 | 6,6 |
| Esbjerg | Syddanmark | 115.758 | 5,4 |
| Odense | Syddanmark | 207.762 | 4,6 |
Men det oplyses også, at hele 5 af de 15 kommuner blev udeladt fra beregningerne, fordi deres data ikke var valide, fx pga. manglende adskillelse af direkte og indirekte omkostninger eller brug af skøn frem for faktiske udgifter.
Med andre ord, en tredjedel af kommunerne havde ikke styr på deres maskinhus i den sammenhæng.
Her kan man så bare håbe på, at styrelsen om et år eller så, laver en ny analyse, som så kan danne grundlag for en justering af overheadprocenterne.
Problemet er desuden, at det ikke fremgår af analysen, hvilke kommuner der blev anvendt i hvilke beregninger, og hvilke der blev frasorteret. Det betyder, at gennemsigtigheden i datagrundlaget er begrænset, og at man ikke kan se, hvordan geografisk eller administrativ variation er repræsenteret i de endelige tal.
Dermed risikerer de ellers valide og brugbare overheadsatser at blive udfordret på legitimitet, hvis leverandører eller kommuner rejser spørgsmål ved metode eller datagrundlag.
Men fundamentet skal stadig forhandles
Netop her opstår et dilemma: For den faste overheadprocent gør kun nytte, hvis parterne er enige om, hvad den skal lægges ovenpå. Og netop beregningen af de såkaldte “langsigtede gennemsnitlige omkostninger” har i årevis været genstand for uenighed mellem kommuner og leverandører.
Læs også: Højesteret: Brønderslev Kommune har handlet ansvarspådragende
Det er fx her, at der har været rejst tvivl om, hvilke bygninger og driftsmidler der indgår, hvordan forrentning og afskrivning håndteres, eller om alle personaleomkostninger er medregnet korrekt.
Som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv udtrykker det på side 14 i analysen i en lidt længere formulering:
“Overheadsatsen kan kun udmøntes korrekt, hvis der foreligger en præcis opgørelse af de direkte relaterede omkostninger.”
Klik her for at se hvad styrelsen præcis skriver:
“For at sikre et ensartet udgangspunkt på tværs af kommunerne for de omkostninger, som overheadsatsen multipliceres med, skal bekendtgørelsen indeholde en klar afgrænsning af, hvilke omkostninger der skal medtages i opgørelsen af disse omkostninger.”
“Hvis denne afgrænsning ikke er klart defineret i bekendtgørelsen, er der risiko for, at de enkelte kommuners afregningspris ikke vil afspejle de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved den givne ydelse.”
Læs også: Konkurrencerådets påbud koster nu kommune millioner
Teknisk forenkling – men ikke administrativ fred
Derfor er det ikke givet, at den faste overheadprocent vil betyde færre tvister. Risikoen består i, at selvom kommuner og leverandører nu kender den statsfastsatte procent for overhead, så er der ikke ændret ved risikoen for, at parterne bliver uenige om grundlaget, og at den reelle forhandling blot forskydes til de underliggende beregninger.
I praksis kan det betyde:
- At leverandører fortsat klager over for lave takster, fordi de ikke anerkender kommunens beregnede omkostningsgrundlag.
- At kommuner skal bruge ressourcer på at dokumentere deres metode for opgørelse af de direkte og indirekte omkostninger.
Et vigtigt skridt – men ikke det sidste
Indførelsen af en fast overheadprocent er et skridt i retning af større klarhed og ensartethed. Den fjerner vilkårligheden i, hvordan overhead konstrueres lokalt – og den tager højde for forskelle i organisering og kontering i kommunerne. Det er i sig selv et teknisk fremskridt.
Men analysen viser også, at forskellene mellem kommuner stadig er store – og at beregningsgrundlaget fortsat kræver omfattende dokumentation og validitet.
Hele fem af de 15 deltagende kommuner blev udeladt fra beregningen, fordi de ikke kunne levere valide data eller adskille omkostningstyperne tilstrækkeligt.
Med overheadprocenten har staten givet et klart svar på, hvor meget overhead der skal lægges til. Men svaret på, hvorfra der skal lægges til, afhænger stadig af lokal metode, regneprincipper og politisk beslutning.
Man har løst én del af ligningen – men den sværeste halvdel står stadig åben:
Det er lettere at lægge procenter på noget, man er enige om. Men det er netop den enighed, der mangler i mange af de cases som vi over årene har beskrevet her på OPS-Indsigt.
Link til bekendtgørelser i udkast:
https://www.ops-indsigt.dk/wp-content/uploads/2025/05/Udkast-Bekendtgoerelse-om-fast-overheadsats.pdf
