Københavns Kommune som er den største kommunale indkøber tager nu et markant opgør med den administrative kompleksitet, der i årevis har gjort det svært for både borgere og erhvervsliv at finde vej i det kommunale system.
Med en ny aftale – vedtaget af en samlet Borgerrepræsentation – indføres en række grundlæggende ændringer i kommunens organisering og forvaltningsstruktur. Det centrale mål: Én tydelig indgang til kommunen.
”Københavnerne skal opleve, at kommunen er til for dem. At det er let at komme i kontakt med kommunen, og at de kan få den rette hjælp, når de har brug for den og uden at falde mellem to stole,” lyder det i en fælles udtalelse fra samtlige partier og løsgængere på Rådhuset.
Beslutningen er interessant, fordi det nærmest var et mantra under kommunalreformen i 2007, at man skulle skabe én indgang for borgere og virksomheder og det er værd at bemærke at Københavns Kommune ikke blev lagt sammen med andre og fik de fleste forvaltningsstrukturer kastet op i luften.
Fra 53 telefonnumre til én borgerindgang
Et af de mest håndgribelige tiltag i aftalen er afskaffelsen af de 53 forskellige telefoniske borgerindgange, der i dag har hver sin specialisering og forskellige åbningstider.
I stedet oprettes én samlet borgerindgang i Borgerservice, der skal sikre højere faglighed, bedre digital understøttelse – og ikke mindst ensartet service på tværs af kommunen.
”Det er kommunens ansvar at overtage kompleksiteten fra borgerne og virksomhederne, så der bliver let adgang til kommunen,” står der i aftaleteksten. Samlingen gennemføres i to faser frem mod 2030.
En ny organisering med karakter af reform
Med omstrukturering af både hjemmepleje, ungeindsats, erhvervsservice og specialundervisning for voksne, samt ændringer i forvaltningernes navne og ressortområder, har aftalen en reformlignende karakter. Selvom det sker lokalt, rækker ambitionerne bredt. (se bilag)
”Vi har gennem noget tid på tværs af partierne drøftet, hvordan vi som kommune kan organisere os, så vores service i højere grad tilrettelægges på borgernes præmisser,” lyder det i den fælles udtalelse.
Tiltaget signalere er et opgør med siloorganiseringen og en politisk vilje til at sikre, at kommunen hænger bedre sammen – både for dem, der modtager hjælp, og for dem, der driver virksomhed i byen.
Én samlet erhvervsforvaltning
Erhvervslivet får fremover en langt mere entydig indgang til kommunen. Kommunens erhvervsfremme og virksomhedsservice samles i den nyomdøbte Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltning.
Også her ligger målet i at gøre det lettere at samarbejde med kommunen og skabe vækst i hovedstaden.
Ud over ændringerne i de borger- og erhvervsrettede områder lægger aftalen op til styrket digitalisering og intern styring. Der etableres en bestyrelse for kommunens fællesfunktioner (Koncern IT, Koncernservice m.fl.), og Intern Revision sammenlægges med Borgerrådgiveren under Borgerrepræsentationen for at sikre uafhængig og styrket kontrol.
Træder i kraft fra 2026
Ændringerne er planlagt til at træde i kraft fra 1. januar 2026 og gennemføres med udgangspunkt i en ressortanalyse fra 2024 og en implementeringsplan, der udarbejdes hen over 2025. Økonomisk er der afsat knap 29 millioner kroner til at understøtte omlægningen.
