På trods af store ambitioner og omfattende bureaukratiske processer, viser en ny undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev Momentum, at kun få udenlandske virksomheder deltager – og endnu færre vinder – i danske kommuners EU-udbud.
En gennemgang af data fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at udenlandske virksomheder fra 2018 til 2021 i gennemsnit kun vandt lidt over 2 procent af de kommunale EU-udbud. I 2019 var tallet helt nede på 1,3 procent.
Samtidig viser en rundspørge fra Momentum blandt landets indkøbschefer, at hele 67 procent af kommunerne aldrig har modtaget konkrete tilbud fra udenlandske leverandører, mens yderligere 26 procent kun oplever det sjældent.
“Det er forsvindende få udenlandske virksomheder, der byder på og endnu færre, der vinder vores udbud,” siger Jesper Langkjær, indkøbschef i Fællesindkøb Midt og bestyrelsesformand for IKA – foreningen af offentlige indkøbere og tilføjer:
“Det eneste tilfælde, jeg kan huske på stående fod, er et udbud af affaldsposer, som en svensk virksomhed vandt.”
Det er her værd at bemærke, at nogle af de store private omsorgsleverandører, der gennem årene har vundet kommunale udliciteringer af plejehjem og hjemmepleje er svenske. Her tænkes bl.a. på Attendo og Altiden der har vundet udbud i kommuner som Gribskov, Frederiksberg, Greve København og Solrød.
Læs også: Privat omsorgsleverandør genvinder driften af to kommunale plejecentre
For lave tærskelværdier
Langkjær og KL udtrykker bekymring over den forestående revision af EU’s udbudsdirektiv, som EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har sat i gang.
Her er der tale om mulige nye krav – eksempelvis om fortrinsret til europæiske varer – som ifølge KL kan føre til endnu større administrativ byrde og mindre fleksibilitet for kommunerne.
“De nuværende lave tærskelværdier betyder, at nye krav hurtigt vil blive aktiveret i forbindelse med offentlige udbud. Det kan komplicere og fordyre indkøbet. Derfor bør tærskelværdierne hæves, så vi undgår, at kommunerne bliver lagt i en bureaukratisk spændetrøje,” siger Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Læs også: Grønne offentlige indkøb er ikke uden dilemmaer
Dansk Erhverv: Kommunerne skaber selv problemer
Men i Dansk Erhverv ser man anderledes på sagen. Branchedirektør Morten Jung mener, at KL’s analyse bygger på en forkert præmis.
“Formålet er jo at skabe konkurrence om de opgaver, som kommunerne udbyder. Man kan naturligvis sige, at der er meget bureaukrati, men her skal vi lige tænke på, at meget af det er skabt af kommunerne selv,” siger han til OPS-Indsigt..
Ifølge Jung er det ikke EU-reglerne i sig selv, der er problemet – men kommunernes adfærd og anvendelse af udbudsreglerne.
“Det jeg synes, kommunerne skulle arbejde med, er at gøre de selvskabte processer mindre tunge. I den sammenhæng vil jeg da gerne anbefale KL at lave et korps, der kan hjælpe kommunerne med at forenkle deres egne processer,” lyder det.
Bred alliance skubber på
Med udsigten til nye krav fra EU og frustration over manglende konkurrence fra udlandet, peger KL og flere kommunale aktører på, at det er tid til at genoverveje både tærskelværdier og den overordnede tilgang til udbud.
En bred alliance af partier i Europa-Parlamentet har været med til at skubbe på for at få revideret EU’s udbudsdirektiv. Og det socialdemokratiske parlamentsmedlem og næstformand i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, anerkender, at der er udfordringer med udbudslovgivningen.
Hun er blandt andet åben for at se på, om tærskelværdierne, men peger også på, at der skal være fokus på større metodefrihed, når udbudsdirektivet skal genbesøges.
”Det er vigtigt for mig, at vi bruger revideringen af udbudsreglerne til at se på, hvordan vi beskytter arbejdstagere og miljøet. Det er jeg ikke sikker på, at vi gør godt nok nu. Og så mener jeg også, at der er rum for forbedringer i forhold til at forenkle reglerne,” siger Christel Schaldemose.
Sandet til i politiske særinteresser
Mens hun fokuserer på beskyttelse af arbejdstagere og muligheden for at skrue på tærskelværdierne, så går Liberal Alliances Henrik Dahl i en anden retning.
Han vil fastholde tærskelværdier på det nuværende niveau, så det stadig er muligt for virksomheder at byde på både større og mindre opgaver.
Han peger bl.a. på, at udbudsdirektivet er et godt eksempel på et område, der er ”sandet til i politiske særinteresser fra hele Europa”, så frihandel og konkurrence bliver hæmmet frem for at blive styrket.
”Som altid, når det handler om EU-lovgivning, har vi behov for regelforenkling – både for kommunerne og for vores virksomheder. Udbudsdirektiverne skal regulere, hvordan der købes ind – ikke hvad der købes ind. Sociale klausuler og strenge krav til bæredygtighed gør reglerne ufleksible og øger kun bureaukratiet og den administrative byrde for både kommunerne og de virksomheder, der byder på opgaverne,” siger Henrik Dahl.
