Kravene til den offentlige sektor om bæredygtige og grønne indkøb vælter ind fra flere sider.
I regeringens strategi: “Grønne indkøb for en grøn fremtid” bliver det præsenteret, hvordan det offentlige skal købe grønnere ind og derigennem hjælpe med at realisere målet om en 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.
Og I Dansk Industri har man udarbejdet et udspil, som inviterer til partnerskab og samarbejde om grønne offentlige indkøb med en ambition om, at 80 procent af de offentlige indkøb i Danmark i 2025 skal være bæredygtige.
Logikken bygger ofte på, at når den offentlige sektor køber ind for godt 400 milliarder kroner om året må der været et potentiale at komme efter.
Branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff mener, at det er problematisk, at vi ser så få udbud med grønne konkurrenceparametre. ”Det er helt afgørende, at virksomhederne får den rette tilskyndelse til at byde ind med nytænkning og innovative løsninger, hvis vi reelt skal nå i mål med den grønne omstilling,” lyder det derfra.
Kommentaren faldt i forbindelse med, at et nyt forskningsprojekt fra RUC, hvor bl.a. professor Ole Helby har kortlagt og analyseret alle kommunale og regionale udbud i en toårig periode. Det foreløbige resultat viste her, at der er et potentiale for at gøre mere for at nedbringe CO2-udledningen via offentlige indkøb.
“Tallene viser også, at der også er brug for flere grønne mindstekrav i de offentlige udbud. En tredjedel er langt fra tilstrækkeligt, så der er helt generelt brug for en mere systematisk tilgang til grønne indkøb i den offentlige sektor,” siger Jakob Scharff.
Ny aftale skal give grønne virksomheder banefordel
Lige før sommerferien indgik Danske Regioner og en række indkøbsorganisationer i Skandinavien en ny aftale, der skal bane vejen for mere bæredygtige indkøb til landenes hospitaler. ”Vi sætter en kæmpe indkøbsmuskel i sving for at gøre hospitalerne grønnere,” sagde formand for Danske Regioner, Anders Kühnau i en pressemeddelelse.
Foden ned for leverandører der forurener miljøet og skader klimaet. Tomlen op til mere bæredygtige produkter og tjenester. Sådan lød det fra parterne i det nye samarbejder, der skal give banefordel til virksomheder, der leverer til hospitalerne, og som ønsker at være en del af den grønne omstilling.
Skandinavien er verdens 11. største økonomi og alene i Danmark indkøber regionerne årligt produkter og tjenester for 50 mia. kr. til hospitalerne. Der ligger dermed et stort potentiale i, hvordan regionerne bruger dem i forhold til et grønnere klima.Bæredygtighed versus kvalitet og pris
Men det er ikke uden dilemmaer, når den offentlige sektor opstiller grønne kriterier og arbejder på banefordele for de virksomheder der medvirker til den grønne omstilling via deres produkter og tjenesteydelser, hvis man spørger professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard.
”Sådan nogle kriterier koster. I form af reduceret udbud, der både kan ramme pris og kvalitet. Bedre miljø koster altid på den korte bane og isoleret set for den part, som sætter kriterierne,” siger Jes Søgaard til Avisen Danmark.
Han anerkender, at det er en fordel, at man sætter ind samlet, fordi det forventeligt vil give en større effekt på miljøet og dermed på sigt reducere økonomiudfordringen, men lige nu og her kan det være vanskeligt.
I Region Midtjylland har forvaltningen et politisk mandat til at lade bæredygtighed vægte op til 30 procent i deres indkøb.
”Det er imidlertid ikke altid nok til, at det mest bæredygtige produkt vinder udbuddet, fordi det skal også vægtes op mod andre kriterier såsom prisen og kvalitet. Så hvis der er en prisforskel mellem den billigste og dyreste leverandør på 140 procent, så bliver bæredygtighed ikke udslagsgivende, siger Susanne Backer, chefkonsulent i cirkulær økonomi ved Region Midtjylland
Til trods for, at det ikke altid er det mest bæredygtige tilbud, der vinder, så mener Susanne Backer, at den skandinaviske samarbejdsaftale vil rykke i den rigtige retning.
Elbiler til hjemmeplejen koster ekstra millioner
Men hvad med de dilemmaer som professor Jes Søgaard pegede på, hvad betyder de f.eks. for en hjemmepleje, der vil indkøbe elbiler frem for fossildrevne biler?
At det ikke er omkostningsfrit at foretage grønne indkøb, måtte politikerne i Holstebro Kommune sande, da de i foråret skulle diskutere, om man skulle lade bilerne i hjemmeplejen overgå fra at køre på benzin til el.
Ifølge kommunens beregninger ville det nemlig koste mellem 2,2 og 2,8 millioner kroner ekstra årligt at lease bilerne i hjemmeplejen som elbiler og ikke som benzinbiler.
“Merudgiften skyldes en højere leasingudgift, udgift til etablering og drift af ladestandere samt merudgift til hjemmeplejens fritvalgspris,” står der i den politiske sagsfremstilling til økonomiudvalget.
Her blev den politiske beslutning, at der arbejdes videre med omstilling til elbiler på social og sundhedsområdet, samt at finansieringen skal indgå i dette efterårs budget budgetforhandlinger.
Lidt længere nord på i Hjørring Kommunes syge- og hjemmepleje tog man i efteråret 2022 et stort skridt i en ‘grøn retning’ ved at lease 104 elbiler.
Det har siden vist sig at give et estimeret merforbrug på 3,1 mio. kr. i 2023, blandt andet med afsæt i at el-prisen har været højere end forudsat. I den politiske sagsfremstilling til fagudvalget forudser forvaltningen, ”at ubalancen vedr. bilparken er af længevarende karakter, og derfor indgår det i områdets Budget 2024,” skriver man i økonomirapporteringen.
Den formulering kan betyde, at politikerne I Hjørring her i efteråret ligesom i Holstebro skal prioritere i andre indsatser på ældreområdet for at dække ubalancen ind. Hermed kommer man let ind i den situation, som professor Jes Søgaard beskriver. Bedre miljø koster altid på den korte bane og kan skabe prioriterings dilemmaer.
