I forbindelse med EU-Kommissionens evaluering af udbudsdirektiverne har både Dansk Erhverv og de offentlige indkøberes forening IKA afgivet høringssvar.
Her kan man læse at begge organisationer ønsker en mere effektiv udbudsproces, men deres perspektiver og prioriteter adskiller sig markant.
Deres høringssvar er interessante, fordi de to organisationer dækker både det offentlige og det private perspektiv og så ikke mindst fordi udbudsdirektiverne spiller en central rolle i at fremme en sund konkurrence om offentlige kontrakter i hele EU og sikre, at offentlige indkøb understøtter både økonomisk og samfundsmæssig værditilvækst.
Generelt er det således, at hvor Dansk Erhverv fokuserer på konkurrence, erhvervslivets adgang til markedet og regelforenkling, lægger IKA vægt på fleksibilitet, kompetenceudvikling og strategiske hensyn i offentlige indkøb.
Vi bringer her en kort gennemgang og sammenligning af de to organisationers perspektiver.
Konkurrence, simplificering og markedsadgang
Dansk Erhverv betoner behovet for en stærkere konkurrence i offentlige udbud. Organisationen peger på, at konkurrencen om offentlige kontrakter i EU er svækket, hvilket skaber problemer for både kvalitet og innovation.
I deres høringssvar refererer Dansk Erhverv til en rapport fra Den Europæiske Revisionsret, som viser en “nedgang i konkurrencen om offentlige kontrakter inden for bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser i løbet af det seneste årti”.
For Dansk Erhverv er det afgørende at mindske den administrative byrde, især for SMV’er.
De foreslår blandt andet et “europæisk udbudspas”, som kan reducere dokumentationskravene og gøre det lettere for virksomheder at deltage i offentlige udbud på tværs af grænser. De ønsker også øget brug af delkontrakter og forenklede krav til dokumentation: “Mange virksomheder oplever fortsat betydelige barrierer ved deltagelse i udbud i andre medlemslande,” fremgår det af høringssvaret.
Strategiske hensyn som grøn omstilling og sociale kriterier bør ifølge Dansk Erhverv håndteres gennem sektorlovgivning og ikke som en del af udbudsdirektiverne. De advarer mod at gøre udbudsreglerne til et politisk værktøj:
Og ser det som afgørende, at revisionen af direktiverne fastholder fokus på at styrke konkurrencen, hvor man frygter, at et politisk ønske om at udnytte den offentlige indkøbsmagt uden tilstrækkelig hensyntagen til sikring af konkurrence
“En sådan udvikling vil på længere sigt underminere innovation, vækst og værdiskabelse,” skriver man i høringssvaret
Fleksibilitet, tærskelværdier og strategisk indkøb
IKA, der repræsenterer offentlige indkøbere, har et mere pragmatisk fokus. De ønsker større fleksibilitet i udbudsdirektiverne, så offentlige myndigheder får bedre mulighed for at tilpasse udbudsprocessen til deres behov.
IKA opfordrer til, at “tærskelværdierne hæves markant”, da mange mindre kontrakter i dag er underlagt krav, hvor transaktionsomkostningerne overstiger de økonomiske gevinster, fremgår det af deres høringssvar.
IKA foreslår også, at kontrakter inden for sociale og specifikke tjenesteydelser fritages for udbudsforpligtelser, da “der stort set aldrig er udenlandske tilbudsgivere, der melder deres interesse for disse kontrakter”, skriver man.
IKA støtter en mere fleksibel tilgang til udbudsprocedurer, herunder “videre adgang til at gennemføre udbud med forhandling” for at optimere kontrakter og mindske risikoen for annullerede udbud, fremgår det af høringssvaret.
IKA opfordrer til, at offentlige ordregivere får mulighed for at foretage ændringer i udbudsmateriale og allerede indgåede kontrakter uden risiko for klager.
Samme ønske med forskelligt afsæt
Selvom begge organisationer ønsker forenkling af reglerne og reduktion af administrative byrder, er der væsentlige forskelle i deres tilgang, som kort og hurtigt er skitseret i nedenstående skema. (Artiklen fortsætter efter skemaet)
| Emne | Dansk Erhverv | IKA |
| Fokus | Konkurrence og markedsadgang for virksomheder | Fleksibilitet og bedre rammer for offentlige indkøbere |
| Strategiske hensyn (grønne/sociale krav) | Skal reguleres via sektorlovgivning, ikke udbudsdirektiver | Skal kunne integreres i udbudsprocessen, herunder gennem miljømærker og grønne kriterier |
| Administrative byrder | Mindre bureaukrati for virksomheder | Mindre bureaukrati for indkøbere |
| Tærskelværdier | Fastholdelse af nuværende tærskelværdier | Markant hævelse af tærskelværdierne |
| Konkurrence vs. fleksibilitet | Øget konkurrence gennem simplificering | Øget fleksibilitet for ordregivere, især ved forhandling |
| Digitale løsninger | Støtter et fælles europæisk udbudspas | Ønsker at få simplificeret ESPD’et |
Dansk Erhverv og IKA deler begge ønsket om forenkling af udbudsreglerne, men deres prioriteter afspejler deres respektive interesser.
Dansk Erhverv ser offentlige udbud som et middel til at styrke konkurrence og vækst, mens IKA fokuserer på, hvordan reglerne kan tilpasses for at sikre bedre offentlige indkøb.
Hvor Dansk Erhverv ønsker, at reguleringen primært fokuserer på “hvordan” der købes ind, mener IKA, at offentlige myndigheder bør have større råderum til at beslutte “hvad” der købes ind, baseret på strategiske og økonomiske hensyn.
