Regeringen har allerede afsat knap 200 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2033, men onsdag blev det klart, at Forsvaret i 2025 og 2026 kan investere yderligere 50 milliarder kroner. Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde det tydeligt på et pressemøde torsdag, at der ikke er tid til bureaukratiske forsinkelser.
“Køb, køb, køb. Der er kun en ting, der tæller nu, og det er hastighed, for virkeligheden er, at vi er bagud,” sagde hun og understregede nødvendigheden af hurtig handling i lyset af den forværrede sikkerhedssituation i Europa.
Læs også: Regeringen varsler milliardindkøb til Forsvaret uden udbud
Med henvisning til Ruslands fortsatte aggressioner, blandt andet invasionen af Ukraine i 2022, advarede Frederiksen om, at Danmark står over for den farligste situation i mange år. Derfor skal Forsvaret oprustes hurtigt og effektivt.
Flere beføjelser til forsvarschefen
En central del af den nye forsvarsstrategi indebærer, at den fungerende forsvarschef, Michael Hyldgaard, får en mere definerende rolle i beslutningerne om forsvarsindkøb. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forklarede lørdag på et pressemøde, at forsvarschefen får større magt i forbindelse med anskaffelser, dog med en fortsat politisk forankring af større materielanskaffelser.
“Det bliver både i forhold til at sikre de rigtige beslutninger i forhold til forsvarets kampkraft, men også militærfaglige indstillinger til, hvordan vi køber ind på en måde, så vores kampkraft bliver forbedret,” sagde han.
Der er dog ikke sat en præcis grænse for forsvarschefens beføjelser, hvilket betyder, at det i visse tilfælde kan diskuteres, hvorvidt politikerne skal involveres.
Aftalen implementeres fra mandag, og det forventes, at regeringen i løbet af den kommende uge vil offentliggøre yderligere detaljer om forsvarschefens konkrete beføjelser.
Investeringer i missilforsvar og dronekapaciteter
Forligspartierne har aftalt, at en del af de nye midler skal bruges på at opbygge et effektivt missil- og luftforsvar samt et droneforsvar. Samtidig skal Forsvarets offensive kapaciteter styrkes gennem investeringer i nye missil- og ammunitionstyper samt sømålsmissilsystemer.
En anden vigtig del af aftalen indebærer, at Forsvarskommandoen får ansvaret for at sikre rekruttering af tilstrækkeligt personel samt at de fysiske rammer understøtter oprustningen. Det betyder blandt andet, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse overføres til Forsvarskommandoen.
Forsvarets indkøb rækker bredt
Forsvarets investeringsplan dækker ikke kun traditionelle militære anskaffelser som våben og droner, men åbner også muligheder for en bred vifte af brancher. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har offentliggjort en indkøbsplan, der blandt andet omfatter:
- En webshop til Forsvaret
- Nyt lønforhandlings- og lønaftalesystem
- Vinteroplægning af sejlkuttere
- Reklame- og medieydelser
- Markedsanalyser og meningsmålinger
Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, påpeger i et presseopslag, at mange virksomheder vil kunne finde sig selv i de anskaffelser, der er planlagt.
“Når man giver det en tanke, er det selvfølgelig helt åbenlyst, at Forsvaret har brug for meget andet end krudt og kugler,” siger han.