I december 2024 lancerede Carelink Gruppen den første private patientvejledning, “Din Patientguide”, som er et offentligt finansieret supplement til de eksisterende regionale patientkontorer, men allerede inden man var startet op blev der rejst kritik.
Kritikken handler ikke om profit eller kvalitet, men om uvildighed og data og nu rejses der spørgsmål til ministeren. Det sidste vender vi tilbage til.
Carelink Gruppens administrerende direktør, Søren Dinesen, understregede ved lanceringen, at initiativet skal styrke patienternes position i sundhedsvæsenet:
“Vi er stolte over at lancere Din Patientguide. Vores ambition er at gøre det nemmere for alle patienter – uanset alder, baggrund eller geografi – at få adgang til rådgivning og bedre forståelse for deres rettigheder,” sagde han i en pressemeddelelse.
Den nye tjeneste er reelt en konkurrent til de regionale patientkontorer. Tjenesten skal hjælpe patienter og pårørende med at navigere i sundhedsvæsenet, fordi man både blandt de private aktører på sundhedsområdet og patienter har oplevet, at patienterne ikke er velinformerede i forhold til deres ret til frit valg mhp henvisning til en privat sundhedsvirksomhed.
Læs også: Det halter med at informere patienterne om deres rettigheder
Vil have en redegørelse fra ministeren
“Din Patientguide” var en del af Liberal Alliances sundhedsudspil og kom ind i finansloven for 2024, hvor der er afsat 20 millioner kroner til ordningen fra 2025 til 2027.
Ordningen blev udbudt af Sundhedsstyrelsen i efteråret 2024 og Carelink Gruppen var den tilbudsgiver der vandt opgaven. Formålet med tjenesten er at give patienter nem adgang til information om patientrettigheder, frit sygehusvalg og klage- og erstatningsmuligheder.
Men det er som sagt Ikke alle, der ser positivt på den nye vejledningstjeneste. Flere politiske partier og organisationer har udtrykt bekymring for, om en privat aktør med økonomiske interesser i sundhedssektoren kan levere uvildig rådgivning.
SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er blandt de skarpeste kritikere: “Det her er på alle måder ligesom at sætte ræven til at vogte gæs,” har hun udtalt til Altinget.
Den vinkling forfølger hun i et nyt og fortsat ubesvaret spørgsmål til Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Her beder hun ministeren redegøre for, hvordan en privat udbyder af sundhedsydelser kan være en uvildig rådgiver for patienter, som venter på behandling – enten i det offentlige sundhedsvæsen eller hos konkurrenter i andre private sundhedsvirksomheder?
Taber finder sig selv uvildig
Men det er ikke kun politisk, at begrebet uvildighed har været bragt i spil.
Også direktøren for Danske Patienter, Morten Freil, har kritiseret beslutningen:
“Den her rådgivning er slået op som uvildig, men i virkeligheden har man givet opgaven til en virksomhed med egne økonomiske interesser. Det er dybt problematisk,” siger han til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Det skal her bemærkes at Danske Patienter selv har budt på opgaven. Altinget har tidligere spurgt om hans kritik ikke har et skær af ‘dårlig taber’ over sig?
“Det her er ikke et tilbud, vi driver i forvejen. Men når vi alligevel vælge at byde ind på opgaven, så var det for at sikre en uvildig rådgivning. Der var en frygt blandt vores medlemsforeningerne om, at det ellers kunne ende med at blive en leverandør med interessekonflikter i sundhedsvæsenet,” lød kort efter, at udbuddet var afgjort til Carelinks fordel.
Sundhedsstyrelsen, som stod for udbuddet af patientvejledningen, fastholder, at Carelink Gruppen afgav “det mest fordelagtige tilbud” og understreger, at uvildighed var et centralt kriterium i udbudsmaterialet.
