Skip to main content

En af de store sjællandske leverandører på det specialiserede socialområde har samlet specialistkompetencer på tværs af alle deres som en del af en strategi og skabt en helt ny specialfunktion til hjælp for kommunernes indkøbere.

Denne enhed gør det potentielt muligt for leverandøren, at skabe flere og mere skræddersyede tilbud til borgere med de mest komplekse problemstillinger, når kommunerne henvender sig med deres bestilling.

“I stedet for at vente på en færdig bestilling fra kommunerne, så har vi etableret en enhed, der sammen med kommunerne, kan skabe fagligt overblik og finde en løsning for borgere med de mest komplekse problemstillinger, inden for det vi kan,” siger socialdirektør Pia Bille til Regional-Indsigt.

Casen er interessant, fordi denne ikke-kommunale leverandør driver 13 forskellige tilbud med ca. 1000 pladser, med ca. 1800 medarbejdere og en omsætning på ca. 1,1 mia. kr. om året.

Ejeren af denne koncernstruktur er Region Sjælland, men det kunne ligeså godt være en hvilken som helst anden offentlig eller ikke offentlig leverandør, der tilbyder den nye funktion.

Én indgang for kommunerne

Det vil sige, i Region Sjælland puljer man de mange forskellige kompetencer og erfaringer, der her på tværs af de tretten specialiserede tilbud på en sådan måde, at man potentielt kan skabe flere og mere skræddersyede tilbud til borgere med de mest komplekse problemstillinger.

“Enheden er vores forsøg på at skabe én indgang, hvor kommunerne kan gå hen med den samlede mængde problemer, der knytter sig til borgeren, hvor vi i dialog finder løsningerne,” siger Pia Bille.

Region Sjælland gør altså på den led op med, at bestillerne fra kommunerne kommer og peger på det tilbud, de vil have. I stedet finder man noget, der matcher den enkelte borger.

En nøgle til faglig kvalitet og bedre økonomi

I Region Sjællands nye koncept har man særligt fokus på de mest komplekse sager. Dem som ofte beskrives som “enkeltmandstilbud.” Og regionen har foreløbigt stillet garanti for, at  man i 2025 etablerer ti pladser med særlige kompetencer målrettet denne gruppe borgere ud fra en helt særlig filosofi, hvor man ikke tror på, at ret mange har godt af at leve i et enkeltmandstilbud for altid.

“Her arbejder vi med den grundlæggende forestilling, at alle skal tilbage i fællesskaber. Selvom det ikke er sikkert, det lykkes for alle, så skal vi tro på, at det er muligt at komme tilbage i fællesskaber, fortæller Pia Bille.

Derfor arbejder man med matchningsprocesser, hvor man matcher borgere, ud fra en erfaring om, at sætter man to – tre mennesker, der set med samfundets almindelige normer er nogle meget særlige personer, så kan de potentielt have glæde af fx en times samvær om dagen.

Pia Bille ser også de her matchingsprocesser som en nøgle til at skabe bedre faglig kvalitet og bedre økonomi for både kommuner og regionen.

“Det gør ikke noget, at man kan gøre det smartere og spare penge, men det her er en måde, der primært tager udgangspunkt i at forbedre tilbuddet til borgerne,” siger Pia Bille.

Du kan læse hele artiklen på Regional-Indsigt – Obs betalingsmur.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind