I Januar 2024 måtte advokathuset Bech-Bruun vinke farvel til en millionindtægt hos Aarhus Kommune i kølvandet på at være blevet dømt for bedrageri af den danske stat. Nu er advokathuset atter inde i varmen.
At være på rammeaftale om levering af juridisk bistand til Aarhus Kommune, kan være ganske attraktivt. En aktindsigt som OPS-Indsigt har adgang til i forbindelse med en anden artikel, viser nemlig, at Bech-Bruun i årene 2019 – 2022 havde en samlet indtægt hos Aarhus Kommune på omkring 40 millioner kroner.
Læs også: Kommunernes forbrug af eksterne advokater stiger
Aarhus Kommunes beslutning om atter at inkludere Bech-Bruun i en ny rammeaftale om juridisk bistand møder dog kritik fra flere politiske sider. Jesper Kjeldsen (S), formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget, undrer sig over udviklingen:
“Det undrer mig, at vi kan smide dem ud for syv måneder siden, og de nu er tilbage i folden,” siger han til TV2 Østjylland.
Han frygter, at kommunen mister troværdighed ved at genoptage samarbejdet med et firma, der tidligere har været involveret i alvorlige økonomiske skandaler.
Sendt i skammekrogen
Konkret blev Bech-Bruun dømt i Højesteret i november 2023 for at have rådgivet en tysk bank, der havde erkendt groft bedrageri af den danske stat for 1,1 milliarder kroner. Dommen inkluderede en erstatning til staten på 400 millioner kroner plus renter.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan Aarhus Kommune i januar 2024 meddelte, at samarbejdet med Bech-Bruun var slut.
Her tilkendegav den tidligere borgmester Jacob Bundsgaard, at opsigelsen af Bech-Bruun var et klart signal til kommunens rådgivere og samarbejdspartnere, “om hvilke forventninger vi har til vores forretningsforbindelser,” sagde han dengang.
Finder det problematisk
Beslutningen om at lukke Bech-Bruun ind igen blev truffet efter et udbud i november, hvor selskabet var blandt de fem, der bød mest fordelagtigt i forhold til pris og kvalitet. Udbudsreglerne vækker dog debat. Metin Lindved Aydin (R), næstformand for udvalget, er kritisk over for processen og selskabets rolle i tidligere sager:
“Jeg har det noget ambivalent med det. Man må jo sige, at de har et blakket ry,” siger han og tilføjer, at han ikke har tillid til firmaet.
Ifølge Aydin er det problematisk, at udbudsreglerne ikke giver mulighed for at inddrage parametre som etik og moral i vurderingen.
Advokatselskabet Horten, der kom i vælten omkring dokumentaren “Den Sorte Svane”, har ifølge kommunen også givet tilbud, men er fravalgt, da forholdet mellem kvalitet og pris i dets tilbud ifølge kommunen ikke var godt nok.
Begge politikere udtrykker utryghed ved, at leverandører, som tidligere er blevet straffet, så hurtigt kan komme tilbage. På socialområdet har Socialtilsynet eksempelvis en sanktionsmulighed, hvor en aktør kan komme i karantæne.
