Skip to main content

I november fik advokatfirmaet Bech-Bruun det professor i forvaltningsret, Michael Gøtze kaldte en ordentlig ridse i lakken efter, at firmaet ved højesteret var blevet dømt til at betale 400 millioner kroner til statskassen plus renter for deres medvirken i den såkaldte udbyttesag.

Nu er ridsen ved at udvikle sig til en flænge, der er til at få øje på. Aarhus Kommune har nemlig opsagt sine aftaler til udgangen af april med Bech-Bruun i kølvandet på højesteretsdommen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Med beslutningen vil vi gerne sende et meget klart signal om, vi tager afstand fra den rådgivning firmaet i den pågældende sag har ydet. Opsigelsen er samtidigt et generelt signal til vores rådgivere og samarbejdspartnere, om hvilke forventninger vi har til vores forretningsforbindelser,” siger borgmester Jacob Bundsgaard.

I Aarhus er man af den opfattelse, at advokatfirmaet har udvist en eklatant mangel på dømmekraft og medvirket til at påføre det danske samfund meget store tab ved at medvirke i udbytteskatte-skandalen.

Kommunen lukker med andre ord ned for en gennem mange år trofast leverandør af advokatbistand og rådgivning ift kommunens DPO-funktion (Databeskyttelse). Og der er tale en årlig millionindtægt, som Bech-Bruun nu må sige farvel til.

En aktindsigt som OPS-Indsigt har haft adgang til i forbindelse med en anden artikel, viser nemlig, at Bech-Bruun i årene 2019 – 2022 havde en samlet indtægt hos Aarhus Kommune på omkring 40 millioner kroner.

Det skal her bemærkes, at det fremgår af pressemeddelelsen, at det ikke har været nogen let beslutning, men en nøje overvejet beslutning.

Læs også: Kommunernes forbrug af eksterne advokater stiger

Odense fik det til at rulle i Intervaresagen

Det er ikke første gang i historien, at en leverandør gennem mange år rammes af en opsigelse på grund af skandalesager eller dårlig omtale, der får andre kunder til at lukke kassen i.

I 2022 opsagde Københavns Kommune, uden sammenligning i øvrigt, Intervare A/S på grund af en mediestorm hos datterselskabet Nemlig Com. Her handlede det også om at sende et signal til kommunens leverandører om, hvad man forventede.

Intervaresagen udsprang af en pressedækning fra fagbladet 3F, hvor man gik tæt på de arbejds- og ansættelsesforhold nogle medarbejder havde i Nemlig.Com. Odense kommune var den første til at droppe Intervare efter lokalpolitiske drøftelser og flere fulgte efter.

Læs også: Kommuner klar til at opsige kontrakt med Intervare

Det bør for god ordens skyld bemærkes, at Intervare A/S i dag er tilbage hos Københavns Kommune som leverandør.

Kan flere offentlige kunder være på vej væk?

Hvor dybe en flænge højesteretsdommen vil afstedkomme for Bech-Bruun og deres kundeportefølge, er endnu for tidligt at sige i forhold til det kommunale marked. 

Deres aktiviteter i kommunerne Aalborg, Odense og København er væsentlig mindre end i Aarhus Kommune, som umiddelbart er deres største kommunale kunde. I alt havde Bech-Bruun ifølge vores aktindsigt indtægter hos de tre andre storkommuner i perioden 2019-2022 for lige omkring 7 millioner kroner. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply