Mandag kunne vi vågne op til, at Folketingets Finansudvalg havde fået under et døgn til at godkende statens opkøb af aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne for 32 milliarder kroner.
I Københavns Lufthavne håber man på, at der kommer ro om selskabet, når staten bliver hovedaktionær for første gang i 24 år.
“Det fremtidssikrer lufthavnen og giver gode rammer for lufthavnen som central infrastruktur, der samtidig bidrager til dansk økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,” siger bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen i en pressemeddelelse.
I regeringen mener man også, at der er tale om kritisk infrastruktur og derfor fornuftigt at hjemtage.
“Dermed fremtidssikrer vi, at lufthavnen også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, og vi sikrer gode rammer for, at lufthavnen som central dansk infrastruktur og en af Danmarks største arbejdspladser også i fremtiden bidrager positivt til den danske økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,” siger Finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.
Og han bakkes op af Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som over for ritzau kalder det sikringen af et stykke kritisk infrastruktur, som har enorm betydning for Danmark.
Kursskifte i 30 års frasalg
Dermed har et flertal i Folketinget foretaget et kursskifte, som går helt tilbage til 1994, hvor frasalget af Københavns Lufthavne med Finansminister Mogens Lykketoft (S) begyndte, fordi man, som det blev udtrykt, ønskede investering i fremtiden.
Nu har regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om, at den danske stat kan erhverve aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S.
Finansministeriet har på den baggrund indgået en betinget købsaftale med det danske pensionsselskab ATP. Når købsaftalen er gennemført, vil Finansministeriet opnå en ejerandel på ca. 98 pct. i Københavns Lufthavne A/S.
Anbefaler kursskifte i indkøb
Da vi nåede onsdag, udkom en længe ventet rapport fra et ekspertudvalg om statens indkøb af advokatydelser.
Her iagttager man også, at hjemtagningstendensen slår igennem, når det gælder infrastruktur, hvis man definerer statens advokatbehov som infrastrukturelementer.
Her foreslås kammeradvokatens opgaver hjemtaget under en Regeringsadvokat, som skal stå på toppen af et nyt indkøbsbureaukrati, hvor dele eller alle opgaverne under Kammeradvokaten udbydes i fri konkurrence.
Titlen som Kammeradvokat foreslås helt naturligt nedlagt, for nu har man jo foreslået en Regeringsadvokat, som er statsligt ansat.
På den led er vi på vej til at skrue tiden tilbage til før 1936, hvor Kammeradvokaten, som statens advokat ligesom den nye Regeringsadvokat også var statsligt ansat.
Et ubesvaret spørgsmål
Modsat Københavns Lufthavne så er der endnu ikke indgået en politisk aftale om statens juridiske infrastruktur på advokatområdet.
Vi kan blot iagttage, at hænderne var overhovedet i store dele af branchen, da rapporten udkom med udsigten til, at markedet for offentlige advokatydelser potentielt bliver udvidet betydeligt i fremtiden.
Læs også: Hos Kammeradvokaten er man optaget af, at finde den kloge model
Rapporten er ganske interessant, men ligesom debatten på de sociale medier og i debatten er der en lille tendens til, at man på forhånd har afskrevet kammeradvokatordningen og ingen har stillet spørgsmålet; “hvad er egentlig fordelene ved Kammeradvokatordningen?”
Det og andre spørgsmål dykker vi ned i løbet af den kommende uge.
I den sammenhæng modtager vi ekstra gerne her på redaktionen, kommentarer og leads i retning af, hvilke fordele staten har ved Kammeradvokatordningen?
Som sagt er ulemperne og argumentationen for at konkurrenceudsætte opgaverne ganske fint beskrevet, men det skal ikke afholde nogen fra at komme med input til, hvorfor man bør afskaffe Kammeradvokat-funktionen..
