Skip to main content

En af tale om sundhedsreformen faldt på plads to måneder efter regeringens udspil i september.
Men hvad kom der egentlig ud af den mellemliggende “debatperiode” fra annoncering af udspil til politisk aftale?

Vi giver her nedslag fra centrale aktører i perspektiv af offentligt-privat samarbejde.

Kommunernes landsforening som har været den mest kritiske offentlige part af regeringsudspillet, hvor flere opgaver flyttes fra kommuner til regioner, er mindre kritisk i deres pressemeddelelse, men udtrykker fortsat bekymring, særligt omkring den politisk ubalance i de 17 sundhedsråd.

Hos Danske regioner ser man anderledes positivt på reformen. Her er man overordnet tilfredse med aftalen. Nu skal der samarbejdes for at gøre ord på papiret til virkelighed for borgerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Det er her værd at bemærke, at de to offentlige parter ikke har nogen som helst signaler her i første omgang til, at borgernes frie valg skal øges og der er nye opgaver i reformen for private leverandører. Deres udtalelser cirkler alene i myndighedsrummet, mellem det man efter debatten om sundhedsreformen kunne kalde to konkurrerende myndigheder.

Læs også: Frit valg af sygepleje kommer med sundhedsreformen

Frygter ikke at blive inddraget

Hos brancheorganisationen DI Life Science ser man flere gode elementer i den politiske aftale om en sundhedsreform. Det nu mere entydige regionale ansvar for hele patientrejsen, hilses velkommen. Det forudsætter dog, at reformen bliver implementeret rigtigt, så det er slut med at skubbe patienter frem og tilbage mellem region, kommune og lægepraksis, fremgår det af et opslag.

”Jeg er bekymret for, om de 17 sundhedsråd reelt vil skabe det fornødne samarbejde mellem sundheds- og ældrevæsenets mange parter. Og så kommer vi ikke udenom, at vi frygter, at private virksomheder ikke bliver inddraget, når de nye råd skal udvikle og implementere nærsundhedsplanerne,” siger underdirektør og chef for DI Life science, Peder Søgaard-Pedersen.

Han peger på nødvendigheden af et stærkt offentlig-privat samarbejde, hvis sundhedsvæsenet skal blive i stand til at løbe længere på literen.

Styrket samarbejde med private

Hos Dansk Erhverv ser man, at den nye sundhedsaftale åbner for et styrket samarbejde mellem offentlige og private aktører i sundhedsvæsenet, hvilket for dem at se er et helt nødvendigt skridt i retning af, at udnytte samfundets samlede ressourcer og kapacitet endnu bedre og dermed skabe mere effektive behandlingsforløb til gavn for borgerne.

“Det er afgørende, at aftalen tydeliggør, at regionerne også kan benytte private tilbud til sundheds- og omsorgspladser, for det reducerer ventetider og giver bedre service til borgerne. Offentlig-privat samarbejde giver nye, innovative løsninger, som både kan effektivisere sundhedsvæsenet og forbedre patienternes oplevelse,” siger vicedirektør i Dansk Erhverv Mette Feifer i en pressemeddelelse.

Desuden ser Dansk Erhverv frem til at bidrage, når der skal oprettes et nationalt center for sundhedsinnovation. ”Et skridt i den rigtige retning for at forankre den vigtige indsats og styrke vores evne til at integrere og skalere ny teknologi og nytænkning i sundhedsvæsenet,” skriver organisationen.

Undgå et nyt stjernekrigsprojekt

En forudsætning for mere sammenhæng i det nære sundhedsvæsen, at den digitale infrastruktur kommer på plads, så sundhedspersonalet kan dele data med hinanden og patienterne får bedre adgang til egne sundhedsdata.

Derfor glæder det Dansk Erhverv at aftalen har fokus på nye digitale og innovative sundhedsløsninger.

“Først og fremmest er rettigheden til digitale sundhedstilbud et rigtig godt skridt. Derudover skaber etableringen af ‘Digital Sundhed Danmark’ en national forankring af digital drift og udvikling, som skal samle og planlægge det digitale område inden for sundhedsvæsenet,” siger Mette Feifer.

Her havde Dansk Erhverv dog gerne set et mere eksplicit fokus på samarbejdet med ikke-offentlige aktører.

Hos DI Life Science er man også glad for, at regeringen nu vil satse massivt på at få teknologi helt ud i patienternes eget hjem

”Men det skal gøres smidigt. Det må ikke blive et nyt stjernekrigsprojekt,” siger Peder Søgaard-Pedersen i et opslag på LinkedIn.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind