Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har i denne uge fremsat forslag til ændring af friplejeboligloven.
I ældrereformen stod det skrevet, at regeringen ønskede at forbedre rammerne for etablering af støttede friplejeboliger med en ordning hvor man kunne opnå 100 pct. statsgaranterede lån til finansiering af et friplejehjem på vilkår som almene boliger.
Det ønske havde man bl.a. fordi det bl.a. var tydeligt, at der var områder i Danmark, hvor investorer i ustøttede friplejeboliger ikke søgte hen.
Man kunne så at sige se ind i en fremtid, hvor friplejehjem hovedsageligt ville blive bygget i de større bymiljøer.
I ældrereformens dokumenter havde man lidt kryptisk beskrevet begrundelsen for at udvide den eksisterende ordning for støttede friplejeboliger fra 225 til 400 nye boliger årligt, som en ordning der skal gælde i områder, “hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede friplejeboliger.”
Afgrænsningsmodel
Men hvordan afgrænser man lige i hvilke områder, der er henholdsvis gunstige og mindre gunstige markedsvilkår?
I udkastet til lovforslaget, som blev sendt i høring i sommers, var der en lille passus, hvor man angav, at byggerier i 15 storbyer ville blive udelukket fra ordningen med 100 pct støtte. Dette ud fra bl.a. den betragtning, at i de store byer var markedsvilkårene for at etablerer ustøttede friplejeboliger meget bedre end i udkanten af Danmark.
I det nu fremlagte lovforslag har man efter høringsperioden udvidet antallet af kommuner og byområder, således, at det ikke vil være muligt at opfører et friplejehjem som støttet byggeri i godt halvdelen af de danske kommuner.
For at der ikke skal være tvivl om, hvilke områder i Danmark der kan trække på de 100 pct. statsgaranterede lån, har man udarbejdet en afgrænsningsmodel ved brug af kommunegrupperne fra Danmarks Statistik. Det giver nedenstående kort. (Artiklen fortsætter efter kortet)
Som det fremgår af kortet er det kun næsten halvdelen af de danske kommuner, at friplejeleverandører kan gøre brug af de nye forbrede lånemuligheder.
Konkret betyder, at friplejebyggerier i hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner samt byer med mere end 20.000 indbyggere ikke kan få adgang til de 100 pct. statsgaranterede lån, fremgår det af lovforslaget.
Kortet, tegner et billede af udkantsdanmark, med en særlig mulighed. Når en kommune som Hjørring er markeret med rødt, så er det fordi, ”Hjørring by” har over 20.000 indbyggere.
Men det betyder ikke, at friplejeleverandører i byområder ikke kan få statsgaranterede lån, for i lovforslaget står der:
”Friplejeboligleverandører i andre områder vil fortsat have mulighed for at optage lån med op til 75 pct. statsgaranti efter den gældende finansieringsordning.”
