Skip to main content

Lige nu cirkulerer en spektakulær sag fra botilbudsområdet, hvor to medier, Kommunen.dk og Politiken har trukket et eksempel frem, som skiller sig ud fra tidligere sager omfattet af begrebet ”profit på velfærd.”

Det drejer sig om bostedet NordCare i Nordjylland, som ifølge de to medier har faktureret kommunerne alt for meget for de anbragte borgere på stedet. Det spektakulære handler om, at pengene blandt er andet gået til for høje lønninger og private indkøb af vin, veteranbil, jagttøj og hundefoder.

Tilsvarende interessant er det at efter, at ledelsen har betalt knap 900.000 kr. tilbage til de berørte kommuner, så har Socialtilsynet efter seks måneders skærpet tilsyn nu lempet tilsynet og NordCare er herefter ikke længere truet af lukning.

NordCare kan derfor fortsætte driften, og tilsynet har fremhævet en række gode forhold på stedet. Trods ledelsens “lempelige tilgang til sandheden” og de mange eksempler på uansvarlig forvaltning af offentlige midler, var det den rette beslutning ikke at inddrage godkendelsen og siden at løfte det skærpede tilsyn, lyder det fra tilsynet.

I dag er situationen tilsyneladende på vej i en anden retning, men hvor farverigt var det egentligt?

Vin som overarbejdsbetaling

Nordcare-lederen forklarer over for Politikken om baggrunden foret samlet indkøb af vin til over 70.000 kroner, at det blev brugt til personalearrangementer og som en alternativ overarbejdsbetaling.

“Vi har kørt sådan hos os, at der ikke er noget, der hedder overtidsbetaling. Så folk har fået en flaske vin en gang imellem for at tage to timer ekstra,” siger Morten Geisnæs.

Socialtilsyn Midt har forholdt sig særligt kritisk til denne model og påpeget, at vinindkøbene ikke harmonerer med offentlig økonomistyring.

Dobbelt løn

Lederen af Nordcare udbetalte tilbage i 2022 en årsløn til sig selv på 1,3 millioner kroner i 2022 – langt over den løn på 600.000 kroner, som socialtilsynet havde godkendt i budgettet.

”Når man er et socialt tilbud, der er omfattet af de samme regler for økonomisk ansvarlig forvaltning, som der er i offentlige tilbud, så skal man være sparsommelig og effektiv, og man må ikke have unødvendige udgifter,”, siger Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Han kalder det totalt uden for skiven.

Men listen over anderledes disponeringer sluttede ikke med det.

Nordcare har nemlig også indkøbt, hvad der beskrives som en eksklusiv Austin A125-veteranbil, angiveligt til et pædagogisk projekt for en beboer.

Tilsynschef Ulla B. Andersen påpeger dog, at veteranbilen blev brugt til bryllupskørsel og derefter solgt til ejeren af botilbuddet for 100.000 kroner.

“Det bekræfter tilsynets formodning om, at det ikke var til beboernes behov med den veteranbil,” siger Andersen.

Tilbagebetalte penge og overlevede

Efter socialtilsynets kritik og herunder også en trussel om lukning af bostedet har ejeren Morten Geisnæs betalt flere regninger tilbage, som har været dækket af botilbuddet, ligesom der er lavet en aftale med kommunerne om en samlet tilbagebetaling på 875.000 kroner.

I den seneste tilsynsrapport, som ligger på tilbudsportalen, skriver Socialtilsynet:

”Tilbuddet har opfyldt kravene i forbindelse med det skærpede tilsyn, hvorfor det skærpede tilsyn løftes af. Socialtilsyn Midt vurderer, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet jf. § 6 i lov om Socialtilsyn.”

Men hvordan kan et botilbud fortsat være godkendt, når socialtilsynet har fundet så mange fejl og kritikpunkter bl.a. ift. ledelsen?

”Det var, fordi tilbuddet lavede en stenhård opbremsning og tilbagebetalte en del penge”, forklarer tilsynschef Ulla B. Andersen.

Det skal her bemærkes, at lederen Morten Geisnæs forsikre, at bostedet er i stand til at levere en høj kvalitet til sine beboere og understøtte deres udvikling, til trods for tilsynets hårde kritik af hans økonomistyring.

NordCares fremtid afhænger nu af bostedets evne til at leve op til tilsynets krav og sikre, at midlerne fremadrettet bruges ansvarligt og i overensstemmelse med offentlige regler og praksis.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind