EU’s udbudsdirektiv står foran en revision. Formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen fremhæver i hendes ”Political Guidelines” for de næste år, at EU’s offentlige indkøb, som udgør en stor del af BNP (ca. 14 pct) , har potentiale til at være et kraftfuldt værktøj for innovation og bæredygtighed.
I alt køber EU inden for 2.000 milliarder euro og det er igennem en revision af direktivet, at von der Leyen ønsker at forenkle indkøbsprocesserne, øge effektiviteten og prioritere europæiske produkter i strategiske sektorer.
Målet er så at sige at skabe enklere og mere fleksible processer, der gør det lettere at integrere bæredygtige ambitioner i offentlige indkøb
Administrerende direktør i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Signe Lynggaard Madsen peger på flere vigtige temaer i forbindelse med revisionen:
”I dag er det simpelthen for bøvlet for både leverandører og ordregivere på en række områder. Derfor peger vi på nogle konkrete tilpasninger, som vi mener bør foretages i den kommende revision,” siger hun i et presseopslag.
SKI’s forslag fokuserer på fire hovedområder:
- Enklere udbudsregler,
- Forbedret adgang til ændringer i udbudsmateriale,
- Bedre muligheder for at anvende mærker og standarder i udbud
- Større fleksibilitet i procedurer og udbudstilrettelæggelse.
SKI peger i en uddybning af de fire punkter, på at det i visse sammenhæng er for ressourcetungt at følge udbudsreglerne og derfor foreslår man at slanke direktivet, så unødvendig regulering ikke hæmmer bl.a. innovation og bæredygtighed, ligesom en revision bør sikre ordregivere adgang til i højere grad at anvende fleksible udbudsprocedurer og dynamiske indkøbssystemer.
Bæredygtighed og ordnede arbejdsforhold
Men hvad tænker politikerne?
Lige op til EU-valget spurgte Dansk Erhverv en række kandidater om, hvordan de så fremtidens udbudspolitik.
Christel Schaldemose (S), som fik godt 143.000 stemmer, fandt det afgørende, at en revision af direktivet sikrer både bæredygtighed og ordnede arbejdsforhold. Hun ønsker, at det bliver lettere at stille krav om miljøhensyn og ordentlige arbejdsforhold, herunder uddannelsesforpligtelser.
“Vi skal kunne udelukke virksomheder, der gentagne gange bryder reglerne om arbejdsforhold, fra at byde på offentlige udbud,” forklarede hun.
Hun understregede, at nuværende bøder ikke er tilstrækkeligt afskrækkende, og at en mulighed for midlertidig udelukkelse vil være et mere effektivt værktøj.
Kira Marie Peter-Hansen (SF), der var den der fik flest personlige stemmer (godt 178.000) pegede den gang på at direktivet i sin nuværende form skabte ulige konkurrencevilkår mellem små og store virksomheder, da de administrative byrder er for store.
”Ved at fremme virksomheder, der prioriterer naturen og arbejdsmiljøet, kan vi gøre en stor forskel for klimaet og arbejdsmarkedet,” sagde hun dengang, så hun ser frem til en grøn revision.
Ændringer skal være til fordel for begge parter
Hos SKI følger man revisionsprocessen tæt.
”Det er afgørende for både offentlige ordregivere og private tilbudsgivere, at EU’s udbudsregler er anvendelige i praksis og faktisk fremmer en smidig samhandel med fair og lige konkurrenceudsættelse – vel at mærke uden unødigt ressourcespild og administrativt bøvl. Vi er meget bevidste om, at ændringer i processerne skal være til fordel for både ordregivere og leverandører,” slutter Signe Lynggaard Madsen.
Det er uklart, hvornår EU præcist indleder en revision af udbudsdirektivet. Forventningen er dog, at mange spor bliver lagt i de sidste måneder af 2024, mens store dele af arbejdet formentlig vil foregå i 2025, hvor Danmark har EU-formandskabet i andet halvår.
Men måske bliver perspektiverne tydeligere på årets udbudskonference den 31. oktober, for her kommer Laura Svaneklink fra Center for Offentlig Konkurrence i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og giver et indlæg med en status på de aktuelle drøftelser i Bruxelles om en genåbning af EU’s udbudsdirektiv, herunder de tidsmæssige aspekter.
Læs også: Udbudsområdet – Pres fra ny jura og nye teknologier
