Folkemødet, Danmarks største demokratifestival, står over for store forandringer, hvor samarbejdet mellem offentlige og private aktører kan spille en central rolle.
Den nye bestyrelse har som opgave at skabe en mere åben og demokratisk organisation, og debatten drejer sig i høj grad om at udvikle en ny struktur, der inkluderer flere medlemmer. Dette rejser spørgsmål om, hvem der skal være medlem, og hvordan den offentlige partner, Bornholms Regionskommune, fortsat kan spille en rolle i styringen af Folkemødet.
Næstformand Carsten Grønning erkender, at kritikken af Folkemødets interne struktur som udemokratisk er velbegrundet:
“Når folk i pressen og i almindelighed siger, vi driver en demokratifestival, men selv ikke er særligt demokratiske som organisation, så må jeg give dem ret,” siger han til Altinget.
Denne åbenhed over for kritik er central for den proces, som bestyrelsen nu vil gennemgå frem mod næste generalforsamling, fremgår det af artiklen.
Hvem kan slippe ind?
Et af de centrale spørgsmål er, hvordan man kan åbne Folkemødet for flere medlemmer. I dag er der kun 28 medlemmer, som godkendes af bestyrelsen, og dette lukkede kredsløb ønsker den nye formand, Mathias Faaborg at ændre.
“Ja det synes jeg. Det vil både skabe demokrati og åbenhed,” siger han med henvisning til spørgsmålet om flere medlemmer. Men hvilke aktører, der skal inviteres indenfor, er stadig uklart.
Carsten Grønning påpeger nogle af de dilemmaer, dette kan føre til, især i forhold til at undgå, at særinteresser får for stor indflydelse. “Man skal tænke sig om – for vi skal ikke ud i en situation, hvor nogen kan kuppe Folkemødet ud fra særinteresser,” siger han.
Fonds- eller Foreningsmodel
Et andet vigtigt spørgsmål, som den nye bestyrelse overvejer, er, om Folkemødet skal organiseres som en forening eller som en fond. Her henter bestyrelsen inspiration fra succesfulde private begivenheder som Roskilde Festival og Smukfest, der begge fungerer som foreninger.
Det er dog ikke kun Folkemødets egen ledelse, der har en finger med i spillet. Bornholms Regionskommune har været en vigtig aktør i festivalens historie, og kommunen vil fortsat have indflydelse på beslutninger om den fremtidige struktur. Mathias Faaborg understreger vigtigheden af samarbejdet:
“Godt nok er Folkemødet en forening, som kan beslutte på egne vegne, men fordi foreningen er vævet sammen med regionskommunen, skal den kommunale partner i sidste ende også være med på vognen.”
Denne relation mellem Folkemødet og kommunen spejler det offentlig-private samarbejde, hvor begge parter er afhængige af hinanden for at sikre, at festivalen kan udvikle sig og bevare sin rolle som demokratiets samlingspunkt.
Ud over diskussionen om strukturændringer står ansættelsen af en ny direktør højt på den nye bestyrelses dagsorden. Her bliver samarbejde og koordinering mellem bestyrelse og medarbejdere afgørende for, at den nye direktør kan bringe ro og lede festivalen i en positiv retning.
sho/