De somatiske og psykiatriske privathospitaler leverede i 2023 kun ydelser svarende til 1,6 % af et samlet hospitalsbudget på 104 milliarder kroner. Til gengæld leverede privathospitalerne 3,3 % af den samlede produktionsværdi, hvilket svarer til 2,6 mia. kr. Den leverede produktionsværdi oversteg altså udgifterne til privathospitalerne med omkring 45 %.
På nogle områder, får samfundet altså mere sundhed for pengene, når patienter behandles på et privathospital. Det fremgår af brancheorganisationen Sundheds Danmarks høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport.
Det er ifølge organisationen blandt en af grundene til, at de private sundhedsvirksomheder i fremtiden bør blive en endnu mere integreret del af det samlede sundhedsvæsen
Nye patientrettigheder
I høringssvaret kommer man med hele ni anbefalinger, hvor private sundhedsaktører med fordel kunne inddrages i løsningen af fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet.
Det spænder lige fra fælles adgang til digitale systemer til nedrivning af interne siloer.
Klik her for at læse mere om de ni anbefalinger
- At private aktører involveres i udviklingen, implementeringen og driften af en ny strategi for arbejdet med digitalisering og data.
- At man sikrer fælles adgang til digitale systemer på tværs af den offentlige og private sektor.
- At man samler lovgivningen på det psykiatriske område.
- At man lader private aktører drive konkrete psykiatriske tilbud for kommuner og regioner, så man sikrer en effektiv brug af den samlede kapacitet på tværs af sektorer.
- Af man indfører patientrettigheder i speciallægepraksis, så patienterne sikres de samme rettigheder i speciallægepraksis, som de har på sygehusene.
- At der indføres en kombineret ret til udredning og behandling i sundhedsvæsenet, så patienterne får ret til at vælge behandling hos samme behandlingssted, der har udredt dem, hvis de ønsker dette.
- En afvikling af det decentrale budgetansvar. Aktuelt bidrager det decentrale budgetansvar til, at patienterne ikke henvises til det behandlingstilbud med den korteste ventetid.
- En genindførsel af produktivitetsmålinger og aktivitetsfinansiering, der underbygger en effektiv brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet.
- En afskaffelse af interne siloer, der forhindrer en omstilling af sundhedsvæsenet til en fremtid med mere fokus på forebyggende behandling.
Link til høringssvar.
Organisationen ønsker blandt andet, at man indfører patientrettigheder i speciallægepraksis, så patienterne sikres de samme rettigheder i speciallægepraksis, som de har på sygehusene.
“Patientrettighederne har på sygehusområdet bidraget til større lighed i sundhed for patienterne samt betydet, at vi har udnyttet den samlede kapacitet langt bedre. Vi får altså mere sundhed for pengene, når det private og offentlige bidrager sammen.” siger formand for Sundhed Danmark, Dorthe Mikkelsen i en pressemeddelelse.
Derfor opfordrer hun til, at politikerne med sundhedsreformen for alvor får integreret det private sundhedsvæsen med det offentlige.
En genindførsel af aktivitetsfinansiering
Men opfordringerne stopper ikke med flere patientrettigheder. Sundhed Danmark foreslår bl.a. en genindførsel af produktivitetsmålinger og aktivitetsfinansiering, for at underbygge en effektiv brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet.
Her argumenterer organisationen for, at afskaffelsen af den aktivitetsbaserede afregning man tidligere har haft tilsyneladende, ikke har ført til, at presset på sundhedsvæsenet er blevet mindre.
”Presset på sundhedsvæsenet har været så stort, at man i 2023 gennemførte en Akutplan for sundhedsvæsenet. På trods af Akutplanens gennemførsel er ventetiderne dog stadig lange på sygehusene19,” skriver Sundhed Danmark.
Man argumenterer samtidig for, at vi ikke kommer udenom at sundhedsvæsnet skal være mere produktivt i en fremtid, hvor sundhedsvæsenet ikke kan optage uforholdsmæssige store andele af arbejdsstyrken.
Organisationen erkender, at det kan betvivles, hvorvidt en øget aktivitetsfinansiering ikke blot vil give incitamenter til, at hospitalerne foretager flere behandlinger og øger aktiviteten på bekostning af det primære sundhedsvæsen. Derfor det anses nødvendigt at kombinere aktivitetsafregningen med resultatafregning.
”Med resultatfinansiering skal den enkelte region opfylde et givent antal resultatkriterier, der fx omhandler sammenhæng og omstilling for at opnår den fulde finansiering,” skriver Sundhed Danmark i sit høringssvar.
